Et råb om hjaelp i Limfjorden hjalp ikke, men det gjorde Aalborgs kameraer
To gange har nødstedte i Limfjorden reddet livet ved at vaere fundet med varmesøgende kameraer. Aarhus Kommune undersøger et tilsvarende system og at koble det sammen med redningsstiger og -kranse.
En efterårsnat ved halv firetiden sidste år kunne beboere naer havnefronten i Aalborg høre et svagt råb om hjaelp. Råbet kom fra det kolde vand i Limfjorden, men det var baelgmørkt og derfor ikke muligt at lokalisere den nødstedte person.
Da beredskabet ankom med dykkere og en båd, forklarede beboerne, hvor personen var faldet i vandet. Men selv for de professionelle var det vanskeligt at finde personen ud fra de svage råb.
Men hørelsen var heldigvis ikke beredskabets eneste redskab til at finde den uheldige person i vandet. Langs havnefronten i Aalborg er der siden 2016 haengt varmefølsomme kameraer op, og i vagtcentralen hos Nordjyllands Beredskab kunne en medarbejder se varmeprofilen fra den nødstedte person på en skaerm og via radio guide redningsbåden til stedet.
»Personen blev fundet over 200 meter øst for, hvor vedkommende faldt i vandet. Beredskabet sagde efterfølgende, at man aldrig ville have fundet personen, hvis man ikke havde en korrekt anvisning af, hvor man skulle lede,« siger Henrik Jess Jensen, der forklarer, at systemet også var livsvigtig i en anden episode sidste år.
Henrik Jess Jensen er afdelingsleder for Veje og Infrastruktur, Aalborg Kommune, hvor ansvaret for sikkerheden på byens havn er placeret. Sammen med Aalborg Universitet har han vaeret med til at udvikle en teknologi, der kan registrere, når personer slingrer langs eller kommer for taet på kajkanten samt falder i vandet. Sker det, taender en døgnbemandet overvågningsskaerm hos Nordjyllands Beredskab. Her har medarbejderne mulighed for at lede efter personer med varmefølsomme kameraer om natten, eller et saerligt lysfølsomt kamera, der er fastgjort på toppen af Limfjordsbroen og kan zoome ind på en nødstedt på omkring en kilometers afstand.
Navitas og Dokk1
I Aarhus Kommune ser man med stor interesse på Aalborgs kamerasystem, der kaldes et elektronisk gitter. Den 5. februar var driftschef i Teknik og Miljø, Kim Guldvad, sammen med andre kommunale medarbejdere, brandvaesenet, politiet og Trygfonden på en sikkerhedsrundering for at afdaekke saerlige risikoområder ved Aarhus Å og på havnen. I begyndelsen af marts vil forvaltningen fremlaegge en rapport på baggrund af runderingen, og heri vil bl.a. fremgå et første bud på, om et elektronisk gitter er muligt i Aarhus.
Kommunens ansvar
»Flere steder på havnen er der allerede sat kameraer op. Jeg har bl.a. snakket med mine kollegaer på Dokk1 og i Navitas for at finde ud af, hvad deres kameraer kan anvendes til. Det er vaerd at kigge på, om det eksisterende isenkram kan anvendes til et gitter med noget andet software,« siger Kim Guldvad, der selv har idéer til, hvordan et elektronisk gitter kan bruges:
»Det kan vaere, at vi kan lave et så fornuftigt gitter, at systemet kan registrere, hvor en person er faldet i vandet og så aktivere et lyssignal på den naermeste redningsstige eller -krans.«
For at holde sig opdateret på den nyeste redningsteknik har Østjyllands Brandvaesen haft en delegation af sted for at se på systemet i Aalborg. Det forklarer Lone Mossin, som er afdelingsleder i brandvaesenet og bl.a. arbejder med sikkerhed på Aarhus Havn, i forbindelse med at stadig flere kajområder bliver gjort attraktive for at give aarhusianerne med bedre adgang til vandet.
»Vi skal laere af hinanden og ikke hver isaer opfinde den dybe tallerken. Der kan spille lokale forhold ind i Aarhus, som gør det vanskeligt at kopiere systemet direkte, men det vil da vaere oplagt at kigge på. Det er dog Aarhus Kommune, der skal gribe metoden og eventuelt tilpasse den lokalt,« siger Lone Mossin.
De Radikale har stillet forslag i byrådet om at hente Aalborgs kamerasystem til Aarhus. Hverken S eller V er afvisende over for idéen.
JP Aarhus har tidligere afdaekket, at antallet af årlige af alarmer hos Østjyllands Brandvaesen om folk i nød i vandet steg fra 4 i 2016 til 10 sidste år. Siden 2003 er otte personer fundet druknet i Aarhus Havn. Det frygtes, at tallet stiger til ni, da den 27årige Steffen Dam Jensen stadigvaek ikke er blevet fundet, efter at han forsvandt den 1. december sidste år.