Et portraet af Knebel
nu kan lade sig gøre at tiltraekke tilflyttere, der kan vaere afhaengig af en god internetforbindelse. I dag er der eksempelvis flere og flere, der har ufravigeligt behov for at kunne arbejde hjemmefra ved en computer uden huller i datastrømmen.
Mange af de frø, der blev sået i form af projekter, da projekt MiU startede, er i dag blevet til virkelighed. Blandt de fuldbyrdede projekter taeller etablering af vandre- og cykelstier, faelleshaver, naturklub for familier, delebil samt kajak- og surfklub. Et af de aktive projekter er desuden en gruppe for bosaetning, der både forsøger at tiltraekke nye borgere til området, men også tager sig af nytilflyttere med faellesarrangementer.
Netop kommunernes prognoser med nytilflyttere og befolkningstilvaekst er gjort til skamme. Hvor det på forhånd lå i kortene, at Mols ville komme i minus, så er det faktisk blevet til en vaekst.
»Vi er prognosebrydere eller prognoseødelaeggere,« siger formanden for Mols i Udvikling, Grith Mortensen.
Der er ikke sket en revolution, men der bliver flere og flere børn i børnehaven og skolen, og udstykkede byggegrunde bliver solgt. Familier fra de større byer kommer nu til Mols.
»I dag er vi en god blanding af unge og gamle. Der er en stor diversitet. Der er folk med lange akademiske uddannelser og folk, der kan håndens vaerk, og landmaend i en god blandet bunke,« tilføjer Grith Mortensen.
Knudepunktet
Til gengaeld blegner de førnaevnte projekter, når talen kommer på fremtiden. Det er nemlig lykkedes borgerne på Mols at rejse 43 mio. kroner, der skal bruges til et moderne forsamlingshus for hele området. Det saerlige ved Knudepunket, som huset allerede er døbt, bliver, at det skal rumme det meste og sørge for, at borgere kommer i kontakt med hinanden. Både de fastboende, men også turister.
Knudepunktet kommer til at ligge i Knebel i sammenhaeng med den nuvaerende Molshallen. Det bliver et kommunalt børnehus, dagplejehus, menighedsrådet har solgt sine tidligere lokaler og flytter ind, og der kommer idraetsfaciliteter. Børn i alle aldre skal kunne bruge det, lige fra skoleelever, Børnehusets børn og andre unge i området. Og så bliver det et madhus med faelleskøkken, der eksempelvis kan benyttes til faellesspisninger. Desuden skal der vaere fleksible rum til møder, arrangementer, kontorpladser, hyggekroge og ikke mindst skal der vaere en kultur- og bevaegelsespark i området. Det helt centrale ord er igen faellesskabet, hvor alle aktiviteter skal overlappe hinanden, så der opstår kontaktflader mellem brugerne hele dagen – der skal knyttes knuder og bindes bånd.
»Nationalparken Mols Bjerge er også en spiller. Vi er ikke en del af den, men en masse folk vil gerne benytte parken, så måske kan vi fungere som hub og udgangspunkt for ture i den. Vi har allerede selv lavet vandreruter, vores såkaldte kløverstier,« siger Grith Mortensen, formand for MiU.
Hvis alt går planmaessigt, tages første spadestik i starten af 2020, og det hele skal stå faerdigt inden jul samme år.
Og så er der havnen i Knebelbro, som også står til en vitalisering. Der er fremskredne planer om et havnebad – Det Blå Torv. Men igen et havnebad med lidt ekstra. Det Blå Torv bliver et sted for alle mulige aktiviteter, hvor vand bare er det faelles element, der samler. Det bliver et sted for skoler, søspejdere, vinterbadere, sejlere, kajakklubben, turister og bådfolket.
»Det er nemlig ikke kun et havnebad. Vi gør praecis det, vi har gjort på de andre områder. De forskellige brugere har selvfølgelig forskellige interesser, men vi har set på, hvor faellesskabet er i det. Vi tror grundlaeggende på dialogen som det kendetegnende for hele Projekt Mols i Udvikling,« siger Kasper Nissen, der er kommunikationsansvarlig i MiU.
Klyngen – en eksportsucces
At det er noget ekstraordinaert, som Knebel og landsbyvennerne kan, står mere og mere klart. Der er interesse fra naer og fjern. Andre både større og mindre lokalsamfund vil laere af Mols i Udvikling. Det er først og fremmest danske byer og lokalsamfund, men interessen er også nået til Bruxelles og EU’s Europaeiske Regionsudvalg.
»Grith og Jørgen er rejsende i Mols i Udvikling, siger Kasper Nissen, og Jørgen Ørgård tilføjer »vi har vaeret ude omkring 30 gange og fortaelle om Mols i Udvikling.«
Grith Mortensen skal naeste gang til landdistriktsmøde i Viborg. Her skal hun fortaelle om knudepunktstanken.
Affolkning af landområder og deraf relaterede økonomiske vanskeligheder er ikke kun en dansk problemstilling, den findes mange steder i verden. På nationalt plan bruger Erhvervsministeriets Udvalg for Levedygtige Landsbyer Projekt Mols i Udvikling som det gode eksempel, der skal arbejdes videre fra.
Og hvis Knebel tager guldet i konkurrencen om Landsbyprisen, så skal der investeres i fremtiden, så den positive udvikling kan fortsaette.
»Vi har ikke snakket om, hvad der skal ske, hvis vi vinder. Men mon ikke vi skal bruge pengene til en opsparing, så vi har noget startkapital at kunne vise frem, hvis vi skal søge fonde om penge til nye projekter. Det er altid en stor fordel,« siger Jørgen Ørgård.