At laegge en bund under selskabsskatten i EU går ikke – landene skal selv bestemme

Pernille Weiss spidskandidat til Europa-Parlamentet (K) Henrik Sørensen kandidat til Folketinget (K)

Statskasser er stort set altid sultne. Politikere i mange EU-lande mangler skatteindtaegter, så de kan opfylde deres løfter til vaelgerne, og derfor er de altid på udkig efter nye måder, hvorpå de kan hive penge op af lommerne på borgere og virksomheder.

En oplagt – men ikke nem – løsning har laenge vaeret at rette skytset mod internationale selskaber med beskyldninger om, at de flytter deres indtaegter i skattely for at reducere deres skat eller helt undgå at betale skat i de lande, hvor de har tjent deres penge.

Mange har derfor foreslået, at EU skal indføre minimumsskatteprocenter eller skat på omsaetningen for internationale selskaber. Herhjemme forslår Socialdemokratiet og nu også Venstre en faelles bund under selskabsskatten.

Det lyder jo smart at indføre en bund under selskabsskatten eller en fast skattesats i EU, så landene ikke konkurrerer indbyrdes om at tiltraekke virksomheder ved at saette skatten ned. Men det er helt forkert. Og hvad Venstre angår slet ikke liberal skattepolitik.

International handel i dag sker på tvaers af lande, og mange virksomheder har aktiviteter i flere lande. Et dansk selskab som Carlsberg fremstiller øl i et land, saelger det i et andet land, laver markedsføringen i et tredje land og så videre. Så hvor skal beskatningen ske? Og hvordan?

Vedtager man på EU-plan regler om, hvad selskabsskatteprocenten skal vaere, vil landene begynde at konkurrere om at give selskaberne flest mulige fradrag, så det grundlag, der skal betales skat af, minimeres mest muligt for på den måde at tiltraekke virksomheder.

Hvis EU-landene ønsker at undgå ”skattekonkurrence”, hvor landene konkurrerer om at tiltraekke virksomheder ved at have den laveste skat, skal EU også harmonisere alle andre skattelove. Det er skruen, der afmonterer al national suveraenitet. Det er vi konservative selvfølgelig imod. Også fordi det på sigt vil smadre EU’s internationale konkurrenceevne.

Som det er i dag, har landene i EU meget forskellige skattesystemer. F.eks. Estlands skattesystem er meget forskelligt fra Danmarks. Og så er der alt det midtimellem, hvor borgerne i nogle lande betaler sundhedsomkostningerne over skatten, mens de i andre lande betaler til en forsikringsordning.

»Jamen,« siger tilhaengerne af en faelles selskabsskattebund, »det er jo bare det samme som moms, som vi har faelles regler for i EU?« Det er en helt forkert sammenligning, for hvor det på momsområdet er nødvendigt med et faelles regelsaet for, at det indre marked kan fungere, kraever det indre marked ikke et faelles regelsaet på skatteområdet.

Snarere tvaertimod, fordi landenes suveraenitet på skatteområdet er selve enzymet bag det at indrette eget land efter eget ønske og eget behov for at tiltraekke udenlandske virksomheder. Det er ikke en konservativ dyd at unddrage at betale skat eller nogen som helst anden form for unddragelse af at overholde love og deltage i de faellesskaber, der får samfundet og verden til at haenge sammen. Men vi kraever, at vi bruger forstanden og ikke går på stemmejagt med populaere – men naive – forslag. Det er ingen tjent med.

Det er heller ikke konservativt at gøre noget, der ikke virker efter hensigten.

Vi skal forandre for at bevare – og gerne forbedre – Europas konkurrenceevne. Det er i Danmarks absolutte interesse.

Vi håber, at det snart lykkes OECD at finde retningslinjer, som indfanger de multinationale selskaber og får dem til at vaere med til at baere skattebyrderne – alt for laenge har små og mellemstore virksomheder stået alene med den tjans sammen med forbrugerne.

Derfor skal skatteunddragelse selvfølgelig løses i OECD-regi. Derfor håber vi, at det snart lykkes OECD at finde retningslinjer, som indfanger de multinationale selskaber og får dem til at vaere med til at baere skattebyrderne – alt for laenge har små og mellemstore virksomheder stået alene med den tjans sammen med forbrugerne.

Det er EU’s ansvar at samle sig omkring denne opgave – ikke at spaende ben for hinanden.