RENTEFIDUSEN
Verdo-ledelsen med topchef Kim Frimer og bestyrelsesformand Torben Høeg Bonde i front har forsøgt at saette punktum for et 10 dages tumultarisk forløb, der tog fart, da Jyllands-Posten bragte historien om, at Verdo i perioden 2000-2005 har overfaktureret selskabets knap 13.000 fjernvarmekunder for 234.788.445 kr.
Den afgørelse traf Forsyningstilsynet allerede i maj 2018. Alligevel tog omtalen af den trecifrede millionregning naermest Verdoledelsen med bukserne nede.
I hvert fald slog topchef Kim Frimer over for JyllandsPosten bramfrit fast, at der ikke var fugls føde på sagen.
»Vi mener selvfølgelig, at vi har gjort det rigtige, og hvis det ikke er tilfaeldet, så betaler vi de penge tilbage,« lød det fra Kim Frimer.
Det var den 2. april. Senere har sagen taget en ganske anden drejning.
Forløbet
Sagen om skiftende Verdoledelsers årelange brug af en saerlig rentefinte over for selskabets knap 13.000 fjernvarmekunder har udviklet sig til, hvad Verdo-ledelsen selv har kaldt en rigtig møgsag.
Selv om sagen raekker tilbage til år 2000 og dermed traekker tråde til en tid, hvor ingen i den nuvaerende topledelse sad med ved chefbordet i Verdo, har sagen evnet at bringe såvel topchef Kim Frimer som bestyrelsesformand Torben Høeg Bonde i en prekaer situation.
I en afgørelse fra maj sidste år fastslår Energitilsynet, i dag Forsyningstilsynet, at Verdo-ledelsen allerede i et brev dateret den 11. juni 2009 bad tilsynet om at bekraefte, at den udskrevne renteregning til varmekunderne Hvile i sig selv-princippet blev indført med den første varmeforsyningslov i 1981. Princippet skal bl.a. forhindre, at varmeselskaber opbygger formuer. Giver varmedriften overskud, skal det prompte føre til lavere varmepriser for forbrugerne.
Princippet forhindrer af samme grund ejerne i at hive overskud ud af selskaberne.
Reglerne gaelder dog kun for vaerdier skabt efter varmeforsyningslovens ikrafttraeden den 1. marts 1981. Vaerdier skabt før denne dato reguleres derimod ikke af loven.
Derfor har mere end 50 fjernvarmeselskaber ansøgt Energitilsynet, i dag Forsyningstilsynet, om lov til at opkraeve renter af genanskaffelsesvaerdien af de historisk opsparede vaerdier i selskabet.
Kritikere peger på, at det er vaerdier, som varmekunderne har betalt. Derfor er det ikke rimeligt, at de nu skal betale renter af deres egne penge.
I 2012 fik det første selskab tilladelse til at udskrive en historisk renteregning. Siden har tilsynet truffet flere afgørelser, men mange sager er fortsat under behandling.
Det gaelder også ansøgninger fra Verdo Varme og Verdo Produktion.
I maj 2017 satte et flertal i Folketinget med et hasteindgreb en stopper for rentefidusen.
De sager, der fortsat pågår, hører derfor til tiden før 2017. for perioden 2000-2005 var lovlig.
Den bekraeftelse fik Verdo dog aldrig.
Alligevel fortsatte selskabet med at gøre brug af en saerlig rentefinte. I perioden 20002017 har Verdo via selskabet Verdo Varme derfor pålagt varmekunderne at betale renter af selskabets historiske vaerdier – den såkaldte indskudskapital, selv om tilsynet endnu aldrig har godkendt opkraevningen af så meget som én krone.
Samtidig viser dokumenter i sagen, at Verdo Produktion, der driver Randers Kraftvarmevaerk, begyndte at gøre brug af samme rentefinte i 2010 – et år efter ansaettelsen af Kim Frimer som ny Verdotopchef.
Ifølge Forsyningstilsynet har Verdo Produktion hentet 162,4 mio. kr. i renter hos varmekunderne, uden at det har givet mere varme i radiatorerne på de ca. 36.000 adresser, som de 13.000 kunder daekker.
Undersøgelsen
Forleden tog rentesagen så en ny drejning, da Verdo-bestyrelsen med Torben Høeg Bonde i front efter et hasteindkaldt krisemøde i bestyrelsen annoncerede, at man giver fuld opbakning til ledelsen.
Meldingen kom, efter at Verdo-formanden i Randers Amtsavis havde meddelt, at han ville tage skridt til en ekstern undersøgelse af hele sagen, der ud over brugen af rentefinten også omfatter brug af koncerninterne lån for 647 mio. kr.
Ifølge Forsyningstilsynet har Verdos varmekunder gennem årene betalt mere end 660 mio. kr. via rentefinten, mens de koncerninterne lån ifølge Verdo-regnskaber har påført varmekunderne en renteudgift på 129 mio. kr. i perioden 2013-2017.
Efter bestyrelsesmødet var meldingen, at der vil komme en ekstern undersøgelse, men at »en enig bestyrelse« vil afvente Forsyningstilsynets afgørelser i sagskomplekset, før undersøgelsen skydes i gang.
Forsyningstilsynets afgørelse i sagen om de ulovligt opkraevede 235 mio. kr. i perioden 2000-2005 viser, at tilsynet ikke beskaeftiger sig med, hvem i bestyrelsen og ledelsen der vidste hvad og hvornår, ligesom tilsynet ikke stiller skarpt på, hvem der i bund og grund har ansvaret for, at Verdo – og ikke mindst varmekunderne – er havnet i den suppedas, man står i.
Tilsynets afgørelser har først og fremmest fokus på, om Verdo overholder varmeforsyningsloven.
Ansvaret
De seneste 14 dage har Kim Frimer og Torben Høeg Bonde flere gange henvist til, at hele sagen omhandler forhold, der har strakt sig over 15 år, hvorfor det er svaert at placere et egentligt ansvar.
Over for Jyllands-Posten pegede Kim Frimer allerede den 2. april på, at Verdo har handlet »med afsaet i den rådgivning, som specialister inden for revisionsbranchen gav os dengang«.
Det er fortsat uklart, om Verdo-ledelsen har taenkt sig at forfølge et eventuelt ansvar over for selskabets revisorer og rådgivere i perioden 20002005.
Samtidig er sagen ikke mere historisk, end at Energitilsynet så sent som i maj 2018 slog fast, at Verdo Varme ikke har lov til at udskrive renteregninger til kunderne, da de fornødne godkendelser mangler.
Repraesentantskabet er øverste myndighed i det forbrugerdrevne energiselskab. Alligevel er det Verdoformand Torben Høeg Bonde, som har håndteret sagen.
Forklaringen skal måske findes i en udtalelse fra Torben Høeg Bonde, som efter de nylige hastemøder med først bestyrelsen og siden repraesentantskabet slog fast over for Randers Amtsavis:
»Repraesentantskabet er jo et organ, der som sådan ikke skal beslutte noget, men det skal jo i hvert fald helst føle sig tryg ved det, vi laver i bestyrelsen,« lød det fra bestyrelsesformanden, der selv