Kampen om danskernes milliardopsparinger

Danske investorer kan de kommende år se frem til billigere og bedre investeringsprodukter. Men det vil koste nogle investeringsforeninger livet.

De danske investeringsforeninger forvalter omtrent 2.100 mia. kr., og de er på vej ind i et voldsomt uvejr.

De kommende år kan en raekke tendenser tvinge nogle foreninger ud af markedet og mindske indtjeningen i dem, der er tilbage. Tendenserne udfordrer også bankerne, der som både saelgere, rådgivere og ejere af investeringsforeninger har nydt godt af manglen på udenlandsk konkurrence. For private og professionelle investorer kan det blive vaesentligt billigere at investere, men også gøre det mere uoverskueligt, efterhånden som markedet for rådgivning og produkter splittes op.

Danmark i den dyre ende

Danmark ligger stadig bag mange andre lande i udbredelsen af de billige indeksfonde, der i modsaetning til aktivt forvaltede foreninger ikke forsøger at slå markedet, men blot at spejle afkastet i et indeks som f.eks. amerikanske S&P 500.

Det er overraskende, eftersom omkostningerne i de fleste aktivt forvaltede investeringsforeninger ligger på omtrent 1,5 pct. om året i ÅOP – totale årlige omkostninger – og kun få fonde ligger under 1 pct. Prisen på indeksfonde noteret i Danmark ligger til gengaeld ofte mellem 0,3 og 0,85 pct., mens udenlandsk noterede fonde fra f.eks. Vanguard fås helt ned til 0,03 pct.

Mens de passive fonde følger markedet, har de aktive fonde haft problemer. Knap 74 pct. af de aktive aktiefonde kunne ikke slå S&P-indekset for Danmark over 10 år målt i kroner, ifølge det seneste såkaldte SPIVA-indeks fra i sommer.

For årene 2000 til 2018 underpraesterede de danske aktiefonde med 1,6 pct. i snit pr. år, målt over alle verdens aktiemarkeder, viser en anden undersøgelse fra rådgiveren Miranova.

Noget tyder dog på, at flere investorer har lugtet lunten.

Private investorer har fra januar 2018 til januar 2019 sat 55 pct. af deres nye investeringer i aktiefonde i passive foreninger. For ikkeprivate er andelen helt oppe på 82 pct., viser tal fra Nationalbanken.

Ved slutningen af januar lå 15,6 pct. af aktieformuen i passive indeksfonde. Andelen for private investorer er dog stadig kun 11,3 pct.

Derfor spår mange, at tendensen stadig har ben at gå på.

Billige indeksfonde ligger inde med mere end 40 pct. af den samlede aktieformue i USA og over 30 pct. i Europa.

Skaerpet konkurrence

Bevaegelsen mod de billige fonde presser mange danske investeringsforeninger, men er praecist, hvad en raekke udenlandske aktører satser på.

Amerikanske Blackrock og Vanguard har i flere år forsøgt at saelge sine billige produkter herhjemme og optrapper nu indsatsen.

Svenske Handelsbanken og Norske Storebrand har også smidt en raekke indeksfonde i den billige ende på markedet de seneste måder.

Udenlandske forvaltere er indtil videre blevet haemmet af, at banker og pensionsselskaber sidder tungt på kunderne.

Man har ifølge rådgivningshuset Miranova ofte solgt egne investeringsforeninger eller foreninger, som betalte mest i provision.

Men ny lovgivning har de seneste år søgt at bryde den kaede.

I 2017 – og med baggrund i EU’s Mifid 2-direktiv – vedtog man en lov, der skal forhindre, at investeringsrådgivere i de store banker tjener penge på at anbefale produkter, der ikke er i kundens interesse.

Bankerne må f.eks. ikke laengere få provision fra investeringsforeninger i private banking, porteføljepleje og andre pengeplejeordninger.

Samtidig skal de vaere mere åbne om omkostningerne.

Ligeledes blev der i januar vedtaget en lov, som fra naeste år vil saenke skatten på at investere i udenlandske investeringsforeninger, herunder de billige indeksfonde.

Pres på bankerne

Danmark har omtrent 40 investeringsforeninger, og de banker, som ejer nogle af dem, går altså mere usikre tider i møde.

Kombinationen af flere