»Betyder det så, at intet kan aendres? Nej, det gør det ikke«

Fredag praesenterer Socialdemokratiet sit udlaendingepolitiske valgoplaeg. Jyllands-Posten har mødt partiformanden til en snak om hendes egen sene erkendelse. Og om hvordan man skal forstå hendes løfte om en stram udlaendingepolitik trods støttepartiernes krav.

For år tilbage mødte den socialdemokratiske formand ofte skepsis, når hun talte med vaelgere om sin udlaendingepolitik. Nu er tonen anderledes. »Nu oplever jeg mere en appel om, at ”Du skal stå fast, Mette!”« Det fortaeller S-formanden til JyllandsPosten, der i Randers er steget på den kampagnebus, som i valgkampen fragter hende rundt i landet. Kursen er sat mod Hirtshals, og imens bussen triller nordpå, skal vi tale om hendes eget kursskifte på udlaendingespørgsmålet.

For hun erkender også, at hun møder vaelgere, som hoverer.

»Der er da nogen, som triumferende kommer hen og siger: ”Kan du huske, den snak, vi havde for 15 år siden? Det er da godt, at du er landet rigtigt nu.” Dem møder jeg altså nogen af.«

Hvad svarer du dem så?

»Så giver jeg dem et klap på skulderen og siger: ”Du så det før mig.”«

Det er under hendes ledelse, at partiet er slået ind på en kurs, hvor Socialdemokratiet på 9 af 10 punkter har stemt sammen med regeringen og DF på udlaendingepolitikken. Og hvor partiet har praesenteret sin egen udlaendingevision. Det skete i begyndelsen af februar sidste år, da Mette Frederiksen foreslog, at asylsøgere for fremtiden ikke skal kunne søge asyl i Danmark, men i stedet skal søge via naerområderne. Der skal saettes et loft over antallet, der kommer hertil, og til gengaeld skal hjaelpen til naerområderne øges. Fredag fremlaegger S sit udlaendingepolitiske valgoplaeg på Christiansborg ved et pressemøde.

Erkendelsen kom sent

Det var en kombination af flere forhold, der bragte Mette Frederiksen til en ny erkendelse. Og da hun blev formand for fire år siden, var massive flygtningestrømme i bevaegelse.

Befolkningstallet i Afrika stiger massivt. EU’s ydre graense er stadig ikke sikret, og asylsystemet er grundlaeggende dysfunktionelt, mener hun.

I Danmark er befolkningssammensaetningen aendret på få år.

»Det er en af de aller vigtigste opgaver at håndtere i vores levetid.«

Ifølge hende er der 9 af 10 kvinder med ikke vestlig baggrund i det odenseanske boligområde Vollsmose, der ikke arbejder. Så er der Hizb ut-Tahrir. Bandekriminalitet. Radikalisering. Terrorrisiko.

Mens afkørslen til Hobro forsvinder i bussens

Kommer det ikke lidt sent til dig? I lyset af at vi har haft den diskussion i Danmark i mange år, selv om du fremhaever, at det spidser til med flygtningekrisen...

»Det kommer jo sent. Det gør det. Det er en samtale, jeg har haft med mig selv mange gange. Der var folk, der advarede mig tydeligt undervejs. Socialdemokratiets udfordring var også, at andre rykkede sig tidligere end os. Så reagerede vi på bagkant. Det var først med vores eget udspil, at vi kom på forkant.«

Først nu har partiet fundet sig selv, mener hun:

»Når vi formår at forene vores ideologiske kompas og vores historiske vaerdier med virkemidler, der kan virke på nutidige og fremtidige opgaver, så er vi gode. Når vi ikke formår det, flagrer og zigzagger vi.«

Noget kan aendres

Hvad er det så, danskerne kan regne med nu? Mette Frederiksen sagde for en lille uge siden, at hun ikke vil vaere statsminister for enhver pris. Herunder at der ikke må rokkes ved den »brede udlaendingepolitik.«

I torsdagens Jyllands-Posten har Venstre købt en hel side til en annonce, hvor partiet anmoder SF, Enhedslisten, Alternativet og De Radikale om en fuldmagt til, at Mette Frederiksen kan føre sin udlaendingepolitik og samtidig blive statsminister. Men der er ingen underskrifter på fuldmagten, for partierne omkring Frederiksen vil som bekendt en anden vej.

Den synes S-formanden er latterlig.

»I det store hele er der i dag et bredt politisk flertal bag udlaendingepolitikken. Det tror jeg giver danskerne noget tryghed. Når jeg ser ind i fremtiden, er der intet, der tyder på, at det flertal ikke består efter et valg. Betyder det så, at intet kan aendres? Nej. Det gør det ikke.«

Men hvordan forstår du så den brede udlaendingepolitik? Er det, at den føres henover midten ?

»Det er spørgsmål om, hvor mange mennesker der kommer hertil. Sammenhaeng mellem rettigheder og pligter. De store beslutninger på asyl, familiesammenføringer osv.«

Dine støttepartier skal vel have indflydelse? »Jeg tager ingen for givet. Jeg kører ikke rundt i den her valgkamp og taenker, at hvis der er et rødt flertal, så er den hjemme. Selvfølgelig vil støttepartierne have indflydelse på den førte politik. Men der er også noget, der hedder mandaternes logik. Der er et klart flertal for at videreføre en stram udlaendingepolitik.«

Hun gentager, at udlaendingepolitikken står over andre områder - af hensyn til Danmark. Men også af hensyn til Socialdemokratiet. »Hvis vi bare om tre uger kaster det hele over bord, så holder det selvfølgelig ikke.«

Hvad vil der så ske? Hvordan tror du, danskerne vil dømme det?

»Jamen altså. Så hører alting jo op. Der skal vaere en sammenhaeng mellem det, man siger, og det, man gør.«

Hvad med øen Lindholm, hvor der er planlagt et udrejsecenter for kriminelle afviste asylsøgere?

»Jamen altså. Lindholm. Ja, altså. Jeg har det sådan med Lindholm, at der er rigtig meget kritik af Lindholm, og hvis nogen kan finde på en bedre løsning, så vil jeg utrolig gerne se den og høre mere om den.«

Så var der diskussionen om håndtryk for statsborgerskab. Kommer I til at rulle det krav tilbage?

»Selvfølgelig skal man give håndtryk, når man er i Danmark. Det mener vi ikke, vi behøver lovgivning for.«

Så der vil ikke vaere krav om et ceremonielt håndtryk, når I kommer til?

»Vi har ingen nye holdninger til det.«

Kan vi komme naermere, hvad der skal ske med ydelserne?

»Vi har sagt det, vi vil sige i den sag.«

Hvis børnefamilier skal have mere, får det så ikke betydning for tilstrømningen til Danmark? Er det en aendring af den brede udlaendingepolitik, hvis der sker noget med ydelserne?

»Jeg har det på samme måde som med børnene på Sjaelsmark. Jeg siger ikke, at Løkke smadrer dansk udlaendingepolitik, hvis han vil tillade, at der er noget broccoli, som må komme med ud af kantinen og ind på et vaerelse. Kan man lave en målrettet hjaelp til børnene, bryder det ikke med den brede udlaendingepolitik.«

De Radikale vil have, at integration skal taelle

Det lyder ikke som en garanti for, at paradigmeskiftet ligger fast?

»Der er ingen, der kan udstede garantier i dansk politik. Det, jeg siger, er, at vi løber ikke fra det brede udlaendingepolitiske flertal.«

Hvis du ender med at aendre både Sjaelsmark, håndtryk, Lindholm, måske ydelserne. Tror du så ikke, danskerne vil tolke det som, at du lemper udlaendingepolitikken?

»Det er da en maerkelig liste den der. Vi må holde fast i, at når Lars Løkke midt i en valgkamp kan sige, at pludselig kan børnene i Sjaelsmark få broccoli, så kan jeg jo altså sige det samme. Der skal vel ikke vaere dobbelte standarder.«

Det virker ikke simpelt at skelne mellem den brede udlaendingepolitik og det, du har kaldt »den tossede« udlaendingepolitik?

»Der er intet, der er simpelt i udlaendingepolitik. Det afgørende er: har vi styr på antallet? Virker integrationen? Sørger vi for at få udsendt dem, der ikke vil Danmark?«

I en samtalebog fra april bliver Mette Frederiksen spurgt til sin forgaenger, Helle Thorning-Schmidt. Vi laeser hendes egne ord højt for hende i bussen:

»Hvordan man end vender og drejer det, skal formanden for Socialdemokratiet bringe Socialdemokratiet i regering. Det gjorde hun. Det er den vigtigste opgave. Derfra kan man diskutere retning, kompas og indhold,« lyder det i bogen.

Gaelder det også for dig selv?

»Det er aldrig ligegyldigt, hvilken politik man fører. Situationen kan opstå: at kravene til os går så langt, at vi må sige, at så kan vi ikke danne regering. Men man ved godt, når man er formand for Socialdemokratiet, at man skal bringe sit parti i regering, hvis det er muligt. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken politik man fører. Det er klart.«

Det kommer til at lyde lidt, som om Statsministeriet er den vigtigste opgave. Derfra kan man diskutere retningen…?

»Det er selvfølgelig afgørende, hvilken politik man fører.«

Her har bussen ført os ind på en rasteplads taet på Aalborg. Interviewet er forbi, og Mette Frederiksens røde bus kører videre.