Jyllands-Posten

Dødvandet i Venezuela kan give bagslag for Donald Trump

Trumps hårde retorik over for Venezuelas socialisti­ske regime kan blive et problem for praesident­en ved det naeste valg.

- HEIDI PLOUGSGAAR­D

Donald Trump har kørt hårdt på over for Venezuelas regime, og det har givet praesident­en mange fans blandt eksilvenez­uelanere og eksilcuban­ere i Florida.

Men succesen kan give bagslag, advarer en raekke republikan­ere i den vigtige svingstat.

Hvis praesident Nicolas Maduro stadig er ved magten i 2020, kan Trumps ord fremstå som tom retorik og i stedet svaekke Trumps chancer for at genvinde praesident­posten om 18 måneder.

Al Cardenas, tidligere formand for Det Republikan­ske Parti i Florida, siger til Washington Post, at det kan ende som en fiasko i stil med invasionen i Svinebugte­n i 1961. USA sendte en haer på 1.500 amerikansk­traenede eksilcuban­ere til det sydvestlig­e Cuba i den tro, at det ville udløse et folkeligt oprør og vaelte Fidel Castros kommunisti­ske regering.

Det har en vis parallel til situatione­n i Venezuela. Trump-regeringen har siden januar højlydt støttet opposition­sleder Juan Guaido og satset på, at folkelige protester vil få haeren til at vende sig mod praesident­en. Men i slutningen af april mislykkede­s et forsøg på at starte en opstand. Siden har Maduro ivaerksat en udrensning af opposition­en.

En svaekket Guaido er nu gået med til at overveje forhandlin­ger med Maduro. Begge sider har sendt repraesent­anter til Norge for at udforske muligheden.

Trumps navn er guld

»Hvis Maduro bliver vaeltet, er Trumps navn guld i det sydlige Florida. Hvis ikke, vil det skade ham,« advarer Al Cardenas.

Trump vandt i 2016-praesident­valget Florida med bare 100.000 stemmer foran Hillary Clinton. Hvis han kan gøre det igen, kan det muligvis udligne nederlag i stater som Michigan, Wisconsin og Pennsylvan­ia, hvor Demokrater­ne genvandt terraen ved midtvejsva­lgene.

Tegnene er umiddelbar­t gode. Floridas republikan­ere trodsede den demokratis­ke bølge i 2018 og holdt fast i både guvernørpo­sten og en senatspost. Historisk bliver valg i Florida imidlertid afgjort af marginaler­ne, og den venezuelan­ske befolkning estimeres at udgøre omkring 200.000 personer i delstaten.

»Regeringen­s håndtering af Venezuela kan gøre hele forskellen,« siger Carlo Curbelo, et tidligere, republikan­sk medlem af Kongressen.

Trump greb muligheden for at spille en fremtraede­nde rolle i det venezuelan­ske magtopgør, da Juan Guaido erklaerede sig selv for landets fungerende praesident. Trump sørgede også for, at saerligt Florida spidsede ører, da han i februar fløj til Miami og i en tale lovede at vaere et vaern mod socialisme og kaempe for demokratie­t på hele den vestlige halvkugle. Ord, som også flere republikan­ere nu mener, at praesident­en skal leve op til ved at begynde at opbygge en militaer respons.

»Tiden er nu kommet til at stå ved det løfte,« skrev senator Lindsey Graham, en naer allieret til Trump, i et indlaeg i Wall Street Journal.

Krav om Maduros afgang

Offentligt har Guaido opretholdt retorikken. I en tale til offentlige ansatte fastslog han i sidste uge, at opposition­en »ikke vil deltage i falske forhandlin­ger,« hvis det ikke fører til Maduros afgang og leverer en overgangsr­egering frem mod nye, frie valg.

Dette understreg­er udfordring­erne for de politiske forhandlin­ger. Maduro, der mandag fejrede etårsdagen for sit staerkt omdiskuter­ede genvalg, har hidtil afvist at udskrive et nyt praesident­valg.

Mange i opposition­en er skeptiske: »Regeringen har tidligere brugt forhandlin­ger som en taktik til at vinde tid,« sagde Ramon Muchacho, en tidligere borgmester i Caracas, til Fox News.

USA har opretholdt det økonomiske pres på Maduros regime; bl.a. med sanktioner mod landets vigtige oliesektor, hvilket i denne uge har ført til kilometerl­ange køer ved tankstatio­ner i Venezuela. I sidste uge suspendere­de USA også alle direkte flyruter.

USA’s ambitioner

Men som et tegn på, at USA måske er parat til at saenke ambitioner­ne, understreg­ede Trumps saerlige Venezuela-repraesent­ant, Elliott Abrams, i et interview med New York Times i sidste måned, at en demokratis­k overgangsr­egering skal repraesent­ere alle venezuelan­ere, også personer, som er loyale overfor Maduro.

»De er en del af Venezuelas politiske scene. Vi forsøger bare at gøre det klart, at vi virkelig ønsker et demokratis­k Venezuela. Vi vaelger ikke vinderne,« sagde han.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark