De gamle drenges netvaerk slår til, og det slår hårdt
Alle ingredienser til politiske studiekredse er til stede i ”Mørkeland”, som handler om meget mere end den dybe stat, som traeder i karakter.
Midt i en valgkamp lander ”Mørkeland”. Niels KrauseKjaers fortsaettelse af ”Kongekabale”, som udkom for ni år siden, handlede om de konservatives magtkamp og endte som forlaeg for en film med Nicolas Bro og Anders W. Berthelsen i hovedrollerne. Det var laenge før ”Borgen” og lige på kanten til, at politik blev til 24-timers underholdning med kommentatorspor på isaer TV 2.
Netop mediernes udvikling mod det overfladiske, ligegyldige og ofte intetsigende er et af ”Mørkelands” mange temaer. Hovedpersonen, den fra ”Kongekabale” kendte journalist Ulrik Torp, er endt på kontanthjaelp og kommer i virksomhedspraktik på sin gamle arbejdsplads Dagbladet, hvor han må kaempe mod emsige mellemledere, internettets umaettelige grådighed for nye historier, uvidende og historieløse kolleger og et storrumskontor uden fast arbejdsplads. Naermest på trods forsøger han at grave sig dybere ned i baggrunden for, hvorfor en ung embedsmand fra Indenrigsministeriet bliver fundet draebt i Ørstedsparken.
Sporet ender i den dybe stat, et internationalt netvaerk af embedsmaend og tidligere politikere, Firmaet, som af egen drift tager alle midler i brug for at forsvare ikke alene Danmark, men hele Europa mod de kraefter, som modarbejder det liberale demokrati og den verdensorden, som de selv har vaeret med til at bygge op. I bogen bl.a. et kendt aegtepar med rødder i venstrefløjen, og som nu udgiver deres egen avis på nettet. I lighed med flere andre i det omfattende persongalleri forholdsvis lette at identificere.
Bogen haevder at ”beskrive magtspillet i kulissen”, mon dog. Nok kan politik vaere råt, men politiske mord i ordets egentlige forstand hører trods alt ikke til hverdagen. I bogen er vi vidne til fire: to i Danmark, et i Ungarn og et på Malta. ”Mørkeland” er ikke dokumentar, men en spaendingsroman.
Gennemskueligt plot
Denne anmelder hører til dem, som gerne lader sig underholde af en krimi, men sjaeldent når at opfange udlagte hints undervejs. ”Mørkeland”s skurke – nogle minder forbløffende meget om kendte skikkelser blandt forhenvaerende embedsmaend og politikere – blev hurtigt gennemskuet, og jeg er ikke helt sikker på, om det taler til bogens fordel. Men alt andet lige er der stof til mange studiekredse om politik, mediernes rolle, sociale mediers betydning, populismens fremkomst, Den Kolde Krig, en verdensorden under opbrud eller for at naevne et af bogens overflødige sidespor: en midaldrende mands bekymring for kraeft og systemets behandling af ham. Sine steder har forfatteren naesten vaeret profetisk i forhold til udviklingen i den valgkamp, som vi nu står midt i. Rasmus Paludan var ikke trådt ind på scenen, da bogen blev trykt.
Krause-Kjaer skriver godt, men ikke overvaeldende godt: »Broren kom ud på terrassen med sin unge kone, på hvem tydeligvis ikke alt var originalt«. Der må man for at blive i det politiske univers med Nyrups ord spørge: Kunne vi ikke gøre det lidt bedre?
Kan man leve med det, så er ”Mørkeland” et godt bud på let, men også tankevaekkende laesning, i pendlerkupeen, haengekøjen, stranden eller studiekredsen på biblioteket.
ROMAN NIELS KRAUSE-KJAER 360 sider, 300 kr. Lindhardt og Ringhof