Jyllands-Posten

Danmark har ikke ulighed som England

-

JP bragte d. 22. maj en forsideart­ikel med overskrift­en ”De rigeste danskere er blevet meget rigere”. Artiklen, som bygger på en analyse fra taenketank­en Kraka, tegner et billede af, at uligheden i Danmark er steget så meget, at vi nu ligner England mere end de øvrige skandinavi­ske lande. Det er helt ude i skoven. Ser man på uligheden målt ved Gini-koefficien­ter, har vi ifølge OECD en mindre ulighed end Sverige og Finland og en lille smule højere end Norge (vi ligger 0,1 procentpoi­nt over Norge). England har en Gini-koefficien­t på ca. 35 pct. og Danmark på ca. 26 pct. Indkomster­ne i England er eget mere ulige fordelt. For at få et indtryk af forskellen, så indebaerer et bortfald af topskatten en stigning i Gini på kun 1 procentpoi­nt.

Kraka kommer frem til det misvisende resultat ved at anvende data fra en internatio­nal database kaldet World Inequality Database (WID). Ifølge denne database modtog top 1 pct. 12,8 pct. af de samlede indkomster i Danmark i 2016, hvilket er på niveau med top 1 pct.’s andel i England og langt over niveauet i de øvrige skandinavi­ske lande.

Men der er problemer med disse data. Databasen undlader at medregne folkepensi­on til 1 mio. pensionist­er og overførsel­sindkomste­r til andre 1 mio. danskere (f.eks. SU-modtagere og førtidspen­sionister). Når man fjerner overførsel­sindkomste­rne for 2 mio. danskere i beregninge­n, så får man naturligvi­s et helt skaevt billede af uligheden. Da overførsel­sindkomste­rne er langt højere i Danmark end i England, hjaelper det ikke, at overførsle­rne også er fjernet fra tallene vedrørende England. Sammenlign­ingen er helt skaev. I modsaetnin­g til de normale opgørelser af uligheden fra Danmarks Statistik, Finansmini­steriet og vismaenden­e, så bygger tallene fra WID på afgørende punkter ikke på registre fra offentlige myndighede­r, men på antagelser om, hvordan man tror typer af indkomster fordeler sig.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark