EP-valget vil blive husket som ”det glemte valg”

I de seneste uger har de danske medier gjort en ihaerdig indsats for at oplyse om europaparlamentsvalget, den politiske substans, gruppeforholdene og kandidaternes maerkesager. Alligevel er dette valg blevet overskygget og glemt på grund af det samtidige valg til Folketinget.

Når medierne har gjort deres oplysningsarbejde godt, falder glemselsproblematikken tilbage på dem, der burde vaere fundamentet i et demokratisk system: de politiske partier. De opfatter fortsat EU som en sekundaer politisk arena, og europaparlamentsvalget bliver derfor ført på en national dagsorden. Heri ligger den egentlige årsag til EU’s demokratiske underskud.

Normalt bliver den lave stemmeprocent til europaparlamentsvalg gjort til synderen for det demokratiske underskud på EU-niveau. Stemmeprocenten til europaparlamentsvalg ligger generelt et godt stykke under deltagelsen ved nationale valg. Med en stemmeprocent på 56,3 pct. ved europaparlamentsvalget i 2014 er danskerne de engagerede vaelgere i den europaeiske klasse, men det ligger fortsat en del under deltagelsen ved folketingsvalg, der rammer omkring 85 pct.

Dobbeltvalget med ti dages mellemrum risikerer at få danskernes valgdeltagelse til at falde drastisk. De politiske partier taler med to tunger, når de siger, at EU-valget er vigtigt og samtidig har fokuseret deres kampkraefter på det nationale valg. Tvetydigheden har uden tvivl indprentet sig i vaelgernes bevidsthed og sandsynliggør, at flere stemmer sofa på søndag.

Et andet problem ved dobbeltvalget er, at kandidaterne til Europa-Parlamentet ikke har haft muligheden for at traenge igennem med en dybdegående debat om vejen for det europaeiske projekt samt muligheder og begraensninger ved den europaeiske regulering.

Endelig har partierne ikke selv formået at stille skarpt på deres politiske forskelle i EU. På den EU-politiske palet er der milevidt mellem en stemme på Venstre og Det Konservative Folkeparti og mellem Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, fordi de danske partier sidder i forskellige grupper i Europa-Parlamentet.

Den nuance er ikke synlig i en national kontekst.

Med andre ord, dette valg har udstillet, at det brodne kar for det europaeiske demokrati er at finde på nationalt niveau, naermere bestemt hos de politiske partier. De formår ikke at prioritere, motivere og mobilisere på deres EU-politik. Valgene til Europa-Parlamentet afholdes som proformavalg på en national dagsorden, hvilket kaster et pseudoskaer over det.

Når historien om dette europaparlamentsvalg skal skrives, vil det sikkert blive omtalt som ”det glemte valg”. Det blev valget, der blev glemt og klemt mellem koranafbraendinger og bogudgivelser, mellem sundheds- og pensionsreform. Det blev valget, hvor partierne glemte, at de også har et demokratisk ansvar, når det gaelder EU-politikken.

Valgene til Europa-Parlamentet afholdes som proformavalg på en national dagsorden, hvilket kaster et pseudoskaer over det.

Men du og jeg kan stadig nå at afgøre, om det skal glemmes af vaelgerne. Personligt er jeg hverken villig til at glemme eller gamble med Europas fremtid.

Er du?

(f. 1990) cand.mag. i historie og EU-studier med speciale i politiske historiefortaellinger om EU. Tidl. ansat i EU-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti og i dag selvstaendig kommunikationsrådgiver med bopael i Nykøbing Falster. Lindhagen har tidligere vaeret glødende EU-tilhaenger, men er nu en kritisk ja-siger. Det er de store spørgsmål om Europa, international politik, demokrati og medborgerskab, der optager hende, isaer når de politiske institutioner ikke lever op til deres idealer.