Derfor bør erhvervslivet ikke frygte en S-regering
Det er grundlaeggende småjusteringer, som socialdemokraterne laegger op til i deres økonomiske 2025-plan. Der er ikke det store at frygte for dansk erhvervsliv.
Så kom Socialdemokratiets laenge ventede økonomiske udspil med navnet: ”Gør gode tider bedre – for alle”. Udspillet blev offentliggjort, samme dag som det sidste afsnit af successerien ”Game of Thrones” havde premiere. At laese udspillet var dog knap så nervepirrende, og overraskelsesmomenterne var langt mindre.
S-leder Mette Frederiksen vil bruge 37,5 mia. kr. på velfaerd frem til 2025. Her finansieres knap 28 mia. kr. via det såkaldte økonomiske råderum, og de sidste knap 10 mia. kr. skal Frederiksen selv finde, hvis hun kommer til at sidde på tronen efter valget den 5. juni.
Partiet laegger op til at haeve gaveafgiften for arvinger til virksomheder fra 5 til 15 pct., haeve den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode fra 30 til 40 dage og aflyse den planlagte afskaffelse af skat på fri telefon fra 2020.
En åben invitation
Finanssektoren skal ifølge udspillet bidrage med 1,5 mia. kr. Hvordan det skal ske, skal en kommende regering finde ud af med sektoren selv. Det må siges at vaere en åben invitation for at sikre, at pengene findes på den mest fornuftige måde.
Der skal findes 300 mio. kr. ved at haeve afgifterne på plastic og kemi. Der introduceres også afgifter på plasticposer, pvc, phtalater og flaskevand. Socialdemokratiet aflyser også skattestoppet på afgiftsreguleringer, og det påvirker bl.a. afgiften på chokolade og kaffe.
Flere af erhvervslivets lobbyorganisationer kritiserede udspillet. Det er naeppe overraskende. Organisationen Dansk Byggeri talte imod at haeve gaveafgiften og skatten på arbejdsgiverbetalt telefon. Dansk Industri mente, at der manglede en klar plan for vaekst i det private erhvervsliv. Dansk Erhverv stemte i.
Men hvis vi kigger tilbage på 2012, hvor statsministeren hed Helle ThorningSchmidt (S), så ser de fremlagte forslag dog knap så skraemmende ud. Dengang meldte regeringen ud, at man ville forhøje sukkerafgiften, så afgiften fremover skulle ramme mejerivarer, der brugte sukker. Her blev lagt op til en afgift på hele 5 kr. pr. kilo på mejeriprodukter med tilsat sukker. Den udvidede sukkerafgift røg som bekendt af bordet igen, og det samme skete for den staerkt udskaeldte fedtafgift.
Konklusionen på det nye udspil er, at der ikke er det store at frygte fra dansk erhvervsliv. Der er afgjort en raekke forslag, som erhvervslivet vil forsøge at kradse ud, men der er eksempelvis ingen forslag om at haeve selskabsskatten eller energiafgifter markant. Partiet vil forhøje den øverste skattesats på aktier, men laegger hverken op til topskattestigninger eller formueskat. Bundlinjen er, at der naeppe er så meget at frygte for de danske virksomheder, hvis vi får en S-ledet regering.
politisk kommentator og partner i Group