Pengene strømmer ud af børserne og ind på
De private markeder oplever enorm interesse blandt store investorer, og det er med til at aendre strukturerne på kapitalmarkedet.
Enorme summer vaelter i disse år ind i de såkaldt private markeder. Det er penge, som før i tiden i langt højere grad blev placeret i aktier og obligationer noteret på normale børser som Nasdaq.
I stedet placeres de nu i f.eks. aktier i unoterede selskaber gennem investeringsfonde, i ejendomme eller i gaeld købt direkte fra bankerne eller virksomhederne.
Disse papirer er som regel illikvide; man er ofte tvunget til at holde dem i adskillige år, og det kan vaere svaert at finde købere hurtigt – og man skal købe for mange millioner kroner ad gangen.
Men de giver ifølge bl.a. Bankinvest til gengaeld ofte et langt højere afkast end de noterede aktier og obligationer.
Manglen på likviditet og de store stykstørrelser holder småinvestorerne ude af festen. Udviklingen er også ved at aendre den måde, virksomheder rejser kapital på.
Forhistorien
I 2004 rundede fonde, der investerer i de private markeder – i private, unoterede aktier, privat gaeld, ejendomme, infrastruktur og naturressourcer – 1.000 mia. dollars (6.600 mia. kr. i nutidens valutakurs) i forvaltet kapital ifølge konsulenthuset McKinsey.
Rentefald på rentefald
Lige før finanskrisen i 2008 var tallet oppe på omtrent 2.200 mia. dollars.
Den efterfølgende nedtur tog hårdt på de noterede papirer, og vaerdien af mange børsmarkeder halveredes.
De private markeder klarede det på papiret dog bedre, bl.a. fordi vaerdien af investeringerne kun fastsaettes skønsmaessigt og sjaeldent.
Efter krisen gik det staerkt opad igen på mange aktiebørser. Renten på sikre statsog virksomhedsobligationer tordnede ned, i takt med at centralbankerne købte løs af dem.
Mange pensionsselskaber begyndte i starten af dette årti derfor for alvor at se sig om efter alternativer, der kunne sprede deres risiko ud, og som kunne give dem et langsigtet, risikovaegtet afkast.
Blikket faldt igen på de private markeder, og pengestrømmen tog til.
I 2016 lå der 4.700 mia. dollars i fonde, som investerede i de private markeder.
I 2017 var tallet oppe på 5.200 mia. dollars, og sidste år nåede man ifølge McKinsey op på hele 5.800 mia. dollars eller omtrent 38.300 mia. kr.
Denne enorme bølge af penge er nu ved at saette sit fingeraftryk på bl.a. mange børser, som i disse år bløder selskaber.
Fra 1996 til 2018 er antallet af børsnoterede selskaber på de amerikanske børser naesten halveret fra 8.090 til 4.397 ifølge Verdensbanken.
På børserne i eurozonen er antallet af selskaber faldet fra 6.739 i 2001 til 4.622 sidste år.
En del af forklaringen er ifølge Andrea Panzieri, investeringsdirektør i Bankinvest Asset Management, at opstartsvirksomheder i dag venter meget laengere tid, før de vaelger en børsnotering.
Der er nemlig masser af penge at finde i det private marked.
Der er efterhånden et problem, hvis man ikke har adgang til det private marked. Der er en større bredde og en større dybde, og man kan forvente et højere afkast end på noterede aktier. ANDREA PANZIERI, INVESTERINGSDIREKTØR, BANKINVEST ASSET MANAGEMENT
Faerre børsnoteringer
Da det amerikanske teknologiselskab Slack for nylig gik på børsen i USA, havde det allerede rejst omtrent 8 mia. kr. på det private marked.
Antallet af børsnoteringer i USA er faldet fra naesten 700 om året i 1996 til omtrent 100