De private markeder
om året i dag ifølge CFA Institute.
En anden årsag er ifølge McKinsey, at adgangen til kapital og billig gaeld har gjort det nemmere for investeringsfonde eller ledelser at afnotere selskaber af børserne.
Antallet af afnoteringer finansieret af investeringsfonde steg ifølge Bain & Co. til 227 sidste år. Det var det højeste antal siden 2007.
Hovedpersonerne
Det fik man en smag på herhjemme, da betalingsselskabet Nets – som blev sendt på Børsen i september 2016 af ATP og to kapitalfonde – allerede i 2018 igen blev afnoteret af kapitalfonden Hellman & Friedman
De skrumpende børser giver de mindre investorer faerre selskaber at vaelge imellem. Det kan ifølge eksperter gøre risikoen større for dem.
Ligeledes er priserne på sikre stats- og realkreditobligationer, som alle har adgang til, presset voldsomt i vejret, vurderer bl.a. Nordea.
Afkastet på de private markeder er dertil langt større, end man kan forvente på normale aktier og obligationer.
Mens en investering i noterede aktier og obligationer ifølge McKinsey har givet et afkast på 6 pct. om året de seneste to årtier, har afkastet på unoterede aktier og privat gaeld ligget på hhv. 15 pct. og 10 pct. om året.
Små investorer har ifølge Andrea Panzieri kun mulighed for at få adgang til de høje afkast, hvis deres pensionsselskab investerer for dem. De kan ikke selv købe sig adgang. I dag findes der stort set ingen produkter vendt mod det private marked, hvor man både kan komme hurtigt ud af investeringen, og hvor man kan investere mindre summer, vurderer han.
Udfordringen
Eksplosionen i det private pengemarked får selv drevne investorer til at løfte øjenbrynene.
Michael Goodman, chef for forsikringsrelationer hos den amerikanske storbank Goldman Sachs peger f.eks. på, at den strenge regulering, der er sket af bankerne siden finanskrisen, har bevirket, at en større del af lånemarkedet er flyttet vaek fra dem.
Specielt de mindre og mellemstore virksomheder får ifølge Andrea Panzieri i dag en stor del af deres lånebehov daekket af specialister i lånefonde, som i sidste ende får pengene fra f.eks. pensionskasser og forsikringsselskaber.
I dag udgør investeringer i det private marked op mod 20 pct. af porteføljen hos mange danske pensionskasser.
Udviklingen får en en alarmklokke til at ringe hos det danske finanstilsyn, som har oprettet en saerlig enhed, der skal presse pensionskasserne til at holde styr på deres investeringer på området.
»Myndighederne troede sikkert, at de ved at gøre det svaert for bankerne at investere i disse ting, så ville de på en eller anden måde gøre systemet mere sikkert. Men det, de har gjort, er at drive al den forretning ind i markeder, som er under endnu mindre opsyn. Udstederne af privat gaeld er blevet investeringsfonde og andre typer af private fonde, som i sidste ende saelger den til f.eks. forsikringsselskaberne,« siger Michael Goodman.
Bølgen af penge ind i det private marked fortsaetter tilsyneladende uhindret, ikke mindst ansporet af udviklingen sidste år.
Her så man f.eks. pensionsselskabet PFA få et negativt afkast på 7,3 pct. fra børsnoterede papirer, mens selskabets investeringer i alternativer gav et paent plus.
ATP tabte over året 6,6 mia. kr. på børsnoterede aktier, mens de unoterede gav et plus på 3 mia. kr.
Kapitalfonde topper
I en nylig undersøgelse lavet af Goldman Sachs blandt nogle af verdens største forsikringsselskaber, satte de da også kapitalfondene på toppen af listen over de mest attraktive investeringer i år.
De fem papirer, som de ville øge andelen mest af det kommende år, var for de amerikanske selskabers vedkommende alle handlet på det private marked. For de europaeiske selskaber var det fire af fem.
Udviklingen fortsaetter, også selv om afkastene i det private marked ifølge konsulenthuset Bain & Co. er ved at blive konkurreret voldsomt ned.
Det såkaldte dry powder – de penge, som endnu ikke er investerede i fondene udgjorde ifølge McKinsey omtrent 3.000 mia. dollars sidste år.
Samtidig stiger risikoen.