Indien har annekteret Kashmir

Indien har lukket ned for al kommunikation og erklaeret den omstridte Himalaya-stat Kashmir for Indisk Unions territorium.

Allerede i weekenden stod det klart, at der var noget i gaere.

Den indiske regering advarede om risikoen for et større terrorangreb og sendte store troppekoncentrationer til Kashmir. Advarslerne udløste en masseflugt fra de mest følsomme områder. Titusinder søgte i sikkerhed i selve Indien eller i mere sikre områder end langs graensen til den pakistansk-kontrollerede del af det omstridte territorium på Himalayas tag.

Lokale muslimske politikere blev sat i husarrest. Sikkerheden blev skaerpet, og telefoner og internet lukket ned.

Mandag kom så den virkelig forklaring, der har skabt ny og fortaettet spaending mellem arvefjenderne Indien og Pakistan.

Begge gør i princippet krav på hele Kashmir, og den delte delstat er internationalt anerkendt som omstridt territorium.

Nu har Indien ensidigt fjernet den saerstatus, som Kashmir har haft i 65 år og har i folkeretlig forstand annekteret den urohaergede provins.

Regeringen har på forhånd vaeret klar over, at det var en staerkt kontroversiel aktion, som ikke kan undgå at udløse reaktioner. Derfor de staerke forholdsregler.

Den betaendte byld

Spørgsmålet er kun, hvorfra protesterne kommer, og i hvilken form. I aftes orienterede Indien alle naboer og stormagter om den nye situation. Pakistan har allerede protesteret voldsomt, mens resten endnu ikke har reageret.

Siden opsplitningen af kronjuvelen i Det Britiske Imperium i et muslimsk og et overvejende hindu-domineret univers har Kashmir vaeret den betaendte byld og det blødende sår i relationerne mellem det splittede broderfolk.

Et af Himalayas smukkeste områder har vaeret en krigszone i 70 år. Indiens seneste traek ryster posen og bringer den for alle parter nervebetonede tilstand af rå og skrøbelig magtbalance til ophør. Den skaber grundlaget for en langsigtet løsning baseret på de faktiske forhold, men også for en eskalering af fjendtlighederne.

Udgangspunktet for den ulykkelige situation var de regler, der blev aftalt for delingen af de davaerende prinsestater.

De to store delstater i øst og vest, Punjab og Bengalen, blev delt i en muslimsk og en hinduistisk del. For prinsestaterne var princippet, at den siddende maharaja bestemte tilknytningen men med vagt formulerede retningslinjer om at følge befolkningens religiøse tilknytning. Kashmir var muslimsk, men maharajaen Hari Singh besluttede sig for at slutte sig til Indien, efter først at have erklaeret sig parat til at gå den tredje tilladte vej: springe ud som selvstaendig nation.

Politiske raenker

I nogle kaotiske og blodige måneder mellem Indiens uafhaengighedserklaering den 15. august 1947 og den officielle optagelse af Kashmir i Indien den 26. oktober blev der samlet tropper og smedet politiske raenker i et omfang, som sidenhen har gjort konflikten stort set uløselig. På slagmarken i 1947 og frem til våbenhvilen og etableringen af den uofficielle graense, Line of Control, kom Indien bedst ud af konfrontationen med kontrol over Kashmir-dalen, Jammu og Ladakh.

Kashmir-spørgsmålet har siden udløst talrige FN-resolutioner. Hovedparten er gået Indien imod. For eksempel er det aldrig lykkedes at gennemføre den folkeafstemning, som davaerende premierminister, Jawaharlal Nehru, lovede. Der er hundredvis af andre mellemregninger og forklaringer. Nogen entydig sandhed eksisterer ikke.

Realiteterne har vaeret, at modsaetningsforholdet mellem Indien og Pakistan pga. Kashmir har udløst tre større krige, en raekke mindre sammenstød og konstante konfrontationer ved graensen. Senest i foråret, hvor 40 indiske soldater blev draebt, da en selvmordsbomber angreb en militaertransport – efterfulgt af et indisk bombetogt ind på pakistansk territorium. Et af de konstante braendpunkter er Siachen-gletsjeren, hvor der naermest på daglig basis har vaeret skuddueller mellem de to nationers haere i fire årtier. De registreres af FN, men offentliggøres aldrig.

Født med saerstatus

Den indisk-kontrollerede del af Kashmir blev født ind i Indien med saerstatus som et autonomt område med en raekke privilegier. For eksempel er det kun lokale, der kan købe og eje jord, og for at blive lokal stilles der krav som ingen andre steder i Indien. På grund af de politiske omstaendigheder er Kashmir også relativt velstående med velassorterede forretninger, takket vaere generøse statstilskud. Negativsiden er et sikkerhedsapparat bestående af svaert bevaebnede soldater, vejspaerringer, razziaer, militaerstillinger bag sandsaekke i gaderne og jaevnlige terrorangreb.

Spillet om Kashmir har mange udløbere og ingen klar kurs mod en tilstand, der kan accepteres af alle. For eksempel har Pakistan undervejs afgivet et stykke af det oprindelige Kashmir til Kina, og Kina har fået en anden bid i forbindelse med den vaebnede konflikt mellem Inden og Kina i begyndelsen af 1960’erne.

Realiteterne er, at både Pakistan og Indien gør krav på hele Kashmir, men at der også i Kashmir er en staerkt national bevaegelse, der stadig forfølger maharajaens oprindelige beslutning om et selvstaendigt Kashmir.

Nu har Modi-regeringen skåret igennem og egenrådigt ophøjet de faktiske forhold til officiel status.

Kashmir – eller, som det officielt hedder, Jammu og Kashmir – deles i to områder, der får status af Indisk Unions territorier. Den nye enhed, Jammu og Kashmir, får stadigvaek Srinagar som hovedstad (Jammu er vinterhovedstad i dag) og et regionalt parlament. Enklaven Ladakh vil blive styret direkte fra New Delhi som Indisk Unions territorium.

Pakistan truer med gengaeldelse

Pakistan har planmaessigt fordømt udviklingen og truer med enhver mulig form for gengaeldelse:

»Indien spiller et farligt spil, som vil have seriøse konsekvenser for regional fred og stabilitet«, konstaterede Pakistans udenrigsminister, Shah Mehmood Qureshi, som optakt til et hasteindkaldt møde i regeringen tirsdag.