»De har jo heller ikke bedt jøder om at skrive en sang«
Kulturordfører Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti mener, at en sang om ramadan kortslutter processen for, hvordan man vaelger nye sange til Højskolesangbogen.
I forbindelse med fornyelsen af Højskolesangbogen har et bud på en ny sang vakt saerlig opsigt.
Sangen ”Ramadan i København” er skrevet af Isam Bachiri, og melodien om den muslimske højtid falder hos flere politikere ikke i god jord. Kulturordfører i Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, mener, at det nye forslag kortslutter måden, man normalt vaelger nye sange til sangbogen på.
»Man vender det hele på hovedet og fører politik. Her siger man: Vi har en bestemt befolkningsgruppe, og den skal have en sang ind. Uanset om den kvalificerer sig eller ej, eller om den har de kvaliteter, der skal til for at vaere en festsang. Det er da for galt,« siger han.
Alex Ahrendtsen påpeger, at det ifølge ham skal vaere danskernes brug af sangene, der skal afgøre, om de kommer med i den nye udgave af Højskolesangbogen.
»Normalt kommer nye sange ind, fordi danskere bruger dem. ”Linedanser” blev skrevet i 1998 og blev ret hurtigt populaer, og den kom med i den 18. udgave i 2006. Det er en sang, som bliver sunget på efterskoler og til konfirmationer, og derfor er der mange unge mennesker, der kender den. Den havde på forhånd kvalificeret sig, fordi den blev brugt af danskerne,« siger Ahrendtsen.
Generalsekretaeren i Folkehøjskolernes Forening, Niels Glahn, har udtalt, at udvalget er underlagt et kommissorium, som kraever, at de nye sange skal afspejle udviklingen af samfundet siden sidste bog, der udkom i 2006. Kan man sige, at udvalget blot opfylder sin opgave?
»Dét, de kan gøre, er at se, om der er nogle nye sange, som ikke er i Højskolesangbogen, som bliver sunget rundt omkring. Så ville de kvalificere sig til at vaere kandidat. Så kan man dernaest se på, om de har de kvaliteter, de skal have for at komme i Højskolesangbogen.«
Højskoler er kendt for inklusion, ligestilling og ligevaerd. Kan man sige, at det er antihøjskole at ekskludere en sang om en højtid, som dele af det danske samfund har et forhold til?
»Nej, jeg synes faktisk, at Jørgen Carlsen (formand for højskolesangbogsudvalget, red.) ekskluderer danskerne. Det er en ekstrem elitaer og respektløs tilgang uden folkelighed. De har jo heller ikke bedt jødiske kunstnere om at skrive en sang om jødiske højtider – eller katolikkerne. De fører politik for en bestemt befolkningsgruppe, og de bruger Højskolesangbogen til at føre den politik. Der vil jeg bare sige, at hvis I vil føre politik, så stil op for et parti i stedet for at misbruge Højskolesangbogen.«
Sange med John Lennon og Yoko Ono, som også har et politisk budskab, er også at finde i Højskolesangbogen. Er sådanne sange okay at have med?
»Dengang de blev udvalgt, var der også et voldsomt postyr. Det vil der altid vaere. Men det var sange, som blev brugt. Jeg har ikke noget problem med, at sange i sig selv er politiske. Jeg har et problem med, at Højskoleforeningen fungerer som politikere og bruger sangbogen som et redskab og kortslutter den folkelige proces.« Er det vigtigste for dig, at sangene bliver brugt af danskerne? »Det er derfor, vi har en højskolesangbog. Sangene skal bruges. Selvfølgelig er der en lang raekke sange, som altid skal vaere der, fordi de har en kunstnerisk kvalitet, og som er en del af vores kultur, som f.eks. Grundtvigs salmer og andre storslåede sange. De er nødt til at vaere der, fordi de er så staerke. Det kan ikke nytte noget, at Højskoleforeningen skal fortaelle, hvad der er godt – nej, lad do brugen afgøre det. Og så skal udvalget med viden og indsigt afgøre, om de sange så har den kvalitet, man kan forvente.«
Højskolesangbogen indeholder allerede sange på norsk, svensk, finsk, islandsk, faerøsk og grønlandsk. Er de et problem?
»Det giver god mening, fordi de er en del af det nordiske faellesskab. Der er tyske sange. Vi har et tysk mindretal, så det giver også god mening – og så er der engelske popsange, de giver mening, fordi det er noget, danskerne hører, og vi er begyndt at bruge dem som faellessange. Det er dét, der er det afgørende.«
”Ramadan i København” er foruden Isam Bachiri skrevet af sangskriverne Nana Jacobi, Anders Greis og Özcan Ajrulovski. Den nye version af Højskolesangbogen udkommer i november 2020, hvor det bliver klart, om sangen er blevet udvalgt.
Det er en ekstrem elitaer og respektløs tilgang uden folkelighed. Alex Ahrendtsen (DF)