Nationale flyafgifter hjaelper ikke på klimaet

medlem af Venstres Ungdom, stud.msc. i bioinformatics, Frederiksberg

Det er højsaeson for charterrejser, og hver dag er nye familier fløjet af sted på den årlige sommerferie, hvor der modsat herhjemme er garanti for godt vejr. Det får naturligvis klimadebatten til at blusse op igen, hvor flytrafikken ofte bliver udskammet som den store klimasynder. Meget belejligt har flere af de politiske partier allerede vaeret på banen og markeret sig ved at foreslå en national afgift på flyrejser.

En national afgift klinger klart mere af klimahjaelp end skjulte skatteforhøjelser og ekstra udgifter, men undersøger man, hvilke effekter sådan et virkemiddel vil have, opdager man, at vi både gør os selv en kaempe bjørnetjeneste og reelt set bare flytter rundt på, hvor udledningen sker henne.

Det kraever en forståelse for det europaeiske kvotesystem og måden, hvorpå det fungerer. En forståelse, som hverken SF, Radikale eller Enhedslisten tydeligvis har, når de alle ønsker eksterne nationale afgifter på flyrejser.

I øjeblikket er det således, at køber man én kvote, så har man lov til at udlede ét ton CO2. Dette gaelder fly som det eneste transportmiddel og ellers industrielle produktioner som stål, glas, cement med meget mere. Samtlige 28 medlemslande er daekket ind under systemet, hvor Island, Liechtenstein og Norge også har tilsluttet sig kvotesystemet.

Prisen på kvoterne afgøres via det europaeiske marked efter udbud og efterspørgsel, hvor antallet af kvoter er fast og begraenset på årlig basis. At kvoterne er begraenset vil sige, at EU’s samlede udledning for industrierne i kvotesystemet er forudbestemt. Det er altså fuldstaendig ligegyldigt, om de danske flyselskaber køber dem, om tyske stålfabrikker køber dem, eller om vi deles om dem – CO2-aftrykket er det samme, ubetinget den danske flysektors andel.

At vi laegger ekstra danske afgifter på rejser til Tenerife, vil alt andet lige få efterspørgslen til at falde og dermed efterspørgslen på kvoter herhjemme – men kvoterne skal nok blive købt alligevel.

Ergo aendrer det absolut ingenting på den samlede CO2-udledning fra kvotesystemet. I stedet for at udledningen sker hos os, har vi indirekte bare skubbet det ud i Europa – i stedet for at mindske den og lave en reel løsning.

Afgiften vil blive indført med de bedste hensigter for klimaet, men de eneste, som vil nyde godt af vores afgifter, er de andre lande i kvotesystemet. Den generelle efterspørgsel på kvoterne vil falde, fordi nogle danskere ikke vil have råd til at flyve, og kvoterne dermed bliver billigere. Alt, vi opnår, er altså kun at fratvinge nogle danskere den årlige charterrejse og samtidig gøre det muligt for polakkerne at købe kvoter til deres kulkraftvaerker endnu billigere.

Alt sammen fordi deres regering forstår sig bedre på markedsøkonomi og udbud/efterspørgsel, end den danske venstrefløj gør. Alternativt kunne man kaempe for at lade kvotesystemet omfatte flere “sorte” transportformer end blot flytrafikken, som det er i sin nuvaerende form. Man kunne inkludere den europaeiske lastbileksport og underlaegge den kvotesystemet, således at der skulle købes kvoter, når grise, grønsager og andet skulle fragtes igennem Europa.

Det samme kunne gaelde busrejser og industriel skibsfart af enhver karakter, så lige meget om der er tale om en tur fra Køge til København, eller Malmø til Mallorca, bliver transporten ikke beskattet efter et skaevt nationalt venstrefløjsprincip, men ligeligt efter et europaeisk CO2-princip.