Det synes umuligt at traeffe det helt rigtige valg
Der er meget få stringente argumenter, der kan genbruges fra situation til situation for at bestemme, hvad det bedste er for jorden, klimaet, dyrene og så videre.
senior enterprise architect, Skanderborg
En hotelkaede vil afskaffe alle de små, personlige toiletartikler på vaerelserne. Begejstret udbryder Greenpeace, at hotelgaester da selvfølgelig selv kan tage toiletartikler med hjemmefra. Lignende udsagn oversvømmer medier og debat. Elbiler, fordi så sparer vi CO2, vaek med plasticposer, fordi plastic er skidt for både flora og fauna.
Tilbage står jeg – og andre? – og spekulerer over alle de gode ting, man kan gøre, og de ret få – om nogen – stringente argumenter, der kan genbruges fra situation til situation, fra produkt til produkt for at bestemme, hvad der faktisk er den bedste løsning for jorden, klimaet, dyrene og så videre.
Hvor er den målestok, der lader mig sammenligne en dieselbil, benzinbil og en elbil eller brintbil og vaelge det, der er det rigtige. CO2udledning siger nogen. Ifølge seneste test kan man nu købe en dieselbil til at udlede nul NOxpartikler, samtidig med at de udleder mindre CO2 end benzinbiler. Så skulle vi ikke få forbudt benzin og i stedet fremme de (mere) miljørigtige dieselbiler?
Nej, lyder det – vi skal have elbiler, fordi der slet ikke er nogen udledning … Vrøvl, der er udledning forbundet med produktion af elbilerne, der er udledning forbundet med at producere deres strøm og distribuere det. Samtidig med at knappe råvarer bruges i enorme maengder til at producere netop denne type biler, hvilket giver yderligere minedrift, typisk under saerdeles ringe arbejdsvilkår.
Åh ja, en af de parametre, vi også skal vaelge efter, er arbejdsvilkår.
Biler er blot et eksempel, økologi er et andet – alt andet lige er det selvfølgelig bedst, at vi ikke bruger kunstige elementer til at producere vores mad.
Det gør jeg heller ikke med mine jordbaer i haven, men når vi taler global fødevareproduktion, vil den økologiske produktionsmetode betyde en reduktion af fødevareproduktion i en verden, hvor antallet af mennesker vokser, og hvor ikke alle får helt det at spise, de burde.
Vi skal vaere veganere alle sammen, lyder det fra et ringhjørne. Jo, økologiske går jeg ud fra.
Her husker vi, at økologi også fordrer gødning, der bruges blot, lad os kalde det ”affald” fra den animalske produktion til at gøde med. Men det kan selvfølgelig også droppes, hvorefter vi må tilbage til det, man i Middelalderen kaldte rotation og skifte, det vil sige, at man skulle skifte mellem afgrøder og indimellem lade markerne stå brak – yderligere en reduktion i produktivitet.
Løsningen er lige for, vi faelder blot nogle skove og/eller rydder landsbyerne og flytter alle ind i højhuse i byerne, så jord kan blive frigjort til den rigtige produktionsform, men traeerne kan vi jo ikke undvaere, de skal opsuge CO2, og det kan vi i høj grad få brug for, når alle fødevarer skal transporteres ind til byen, og arbejderne skal transporteres frem og tilbage i køretøjer, der på den ene eller anden måde også slider på Moder Jord.
Ovenstående er helt sikkert unuanceret og for nogen dybt provokerende. Jeg kan fint leve med begge dele, for pointen må stå klar for selv de mest forhaerdede: Det er ikke trivielt at definere, hvilke parametre der skal indgå i vurderingen af, hvad der er den bedste løsning for os selv og vores klode.
Også derfor tager langt de fleste diskussioner om den rigtige løsning udgangspunkt i én, eller i det mindste meget få parametre, der i naeste øjeblik kan blive modsagt af andre parametre. I min profession ville vi identificere disse parametre, tildele dem vaegte og ud fra det vaere i stand til at sige, hvad den rigtige – eller mindst dårlige – løsning vil vaere. Eller med andre ord skabe en skala, der gør, vi kan sammenligne alternativer.
Fri os for enkeltsagspraedikanterne, og giv os en bredt anvendelig målestok til sammenligning, indtil da vil det kontinuerligt vaere en individuel betragtning, der afgør, hvilke valg der traeffes i supermarkedet, hos bilforhandleren og alle andre steder.
Waauuuw, at taenke sig at stå ved bilforhandleren og se på alternativerne og sige, ja, den bil har nok en bedre vaerdi på red-jorden-skalaen, men vi kan altså ikke vaere to voksne og tre børn i en Ford Ka, så hvad er den naestbedste løsning –