Washingtons moralske kompas
Robert Mueller var FBI-chef i 12 år, men det var Ruslandundersøgelsen mod praesident Donald Trump, der gjorde hans navn verdenskendt.
I begyndelsen af 1990’erne fik den davaerende statsadvokat i Washington, Eric Holder, et opkald fra Robert Mueller, som kom med en overraskende anmodning.
Han ville høre, om Holder manglede en anklager i drabsafdelingen. Mueller var på det tidspunkt hoppet fra en indflydelsesrig stilling som naestkommanderende i justitsministeriets strafferetsafdeling til et privat advokatfirma i Washington med en løn på knap 3 mio. kr.
Det, han bad om, svarede til at lade sig degradere fra general til løjtnant og gå tre fjerdedele ned i løn. Men Holder sagde ja, og snart dukkede Muller op på mordscener, afhørte mistaenkte og svarede sin telefon med ordene: Mueller. Drabsafdelingen.
For dem, der kendte den senere FBI-chef og saerlige Rusland-undersøger, var det ikke overraskende.
Robert Mueller begyndte sin karriere i 1976 som assistent til statsadvokaten i San Francisco, og de naeste årtier flirtede han kun med den private sektor to gange. Hver gang varede det højst et par år, for Mueller kunne ikke fordrage at forsvare personer, han opfattede som skyldige.
Da Washington-firmaet på et tidspunkt bad ham hjaelpe en mand, der sad i faengsel for embedsmisbrug, konstaterede Robert Mueller, at manden var, hvor »han hørte hjemme,« fortaeller en tidligere Princeton-kammerat til månedsbladet Washingtonian.
Retfaerdighedssans
Det var en retfaerdighedssans, som sønnen i en velhavende familie i New York allerede havde som barn. På elitekostskolen St. Paul’s for drenge i New Hampshire ville Robert Mueller gøre det klart for sine kammerater, når han mente, at de gik for langt med at gøre nar ad andre. På Princetonuniversitetet lod han sig inspirere af en populaer atlets selvopofrelse, efter at denne lod sig hverve til flåden og døde i Vietnam. Som delingsfører i Vietnam gjorde Robert Mueller sig fortjent til flere tapperhedsmedaljer for at redde sårede soldaters liv.
Tunge sager
Den kom ham også til gode, da justitsministeriet senere i hans liv udpegede ham til at stå i spidsen for flere højtprofilerede sager, herunder sagen mod mafiabossen John Gotti, mod Panamas diktator Manuel Noriega og mod de formodede terrorister bag Pan Am 103-flyet, der styrtede ned over Lockerbie i Skotland.
Alle disse sager var vel at maerke inden den dag, han ringede til Holder.
Robert Mueller blev ikke i jobbet som drabsanklager laenge. Snart var han chef for afdelingen.
11. september aendrede alt
I 1998 blev han udpeget til statsadvokat i San Francisco. I 2001 prikkede davaerende praesident George W. Bush ham på skulderen til at blive ny FBI-chef.
Senatet godkendte ham enstemmigt.
Robert Mueller tog elevatoren op til sit nye kontor på syvende sal i Hooverbygningen den 4. september. Praecis en uge senere fløj to fly ind i tvillingetårnene i New York, draebte naesten 3.000 mennesker og aendrede alt. Han havde overtaget en institution i modvind og med spraekker. En agent var netop blevet afsløret som russisk spion. En rapport vidste, at forbundspolitiet havde mistet hundreder af våben og computere. Terrorangrebet udstillede et andet problem: FBI bestod af 95 pct. hvide maend.
»Det, Robert Mueller gjorde i løbet af sine 12 år som direktør, var at gøre
FBI til et agentur for det 21. århundrede,« siger Tim Weiner, forfatter til bogen ”Enemies: A history of the FBI” til BBC.
Undervejs måtte han kaempe mod Bush-regeringen, da den efter Muellers mening var i gang med at overtraede forfatningen med et nationalt overvågningsprogram. Mueller truede med at sige op. Bush gav sig.
Trods en lang, succesfuld karriere er det Robert Muellers seneste job, som har gjort ham verdenskendt. Som saerlig Rusland-undersøger holdt han i to år et svaerd over Donald Trumps hoved. Undervejs forblev Mueller som altid tavs, men praesidenten beskyldte ham for at lede en heksejagt imod ham. Efter at have holdt sig ude af politik hele sit liv, blev selv Mueller til sidst fanget i mudderet fra et politisk splittet Washington.
Det, Robert Mueller gjorde i løbet af sine 12 år som direktør, var at gøre FBI til et agentur for det 21. århundrede. Tim Weiner, forfatter til bogen ”Enemies: A history of the FBI”
Robert Mueller, tidligere FBI-chef, Washington, USA