Kønsneutrale cpr-numre må vaere løsningen

Forleden dag kunne man se i flere medier, at et politisk flertal nu er klar til at give børn muligheden for at aendre de sidste fire cifre i deres cpr-nummer og dermed juridisk skifte køn. Inspirationen er hentet fra Norge, hvor det siden 2016 har vaeret muligt for børn ned til seks år at aendre deres køn juridisk.

Cpr-nummeret blev indstiftet i Danmark i 1968 og har siden udviklet sig til at vaere en del af alle danskeres liv. Kommunikation med det offentlige er en umulighed uden først at angive sit cprnummer. Din laege spørger efter det, inden du bliver spurgt om, hvad du fejler. Det er en ganske effektiv metode til at identificere dig selv over for det offentlige, men hvis det samtidig medfører unødvendige gener for enkelte individer, bør det tages til overvejelse, om det kan gøres mere hensigtsmaessigt.

Selve idéen om at have et unikt nummer, som gør det muligt at identificere dig hurtigt og enkelt i forbindelse med en operation eller lignende, er yderst fornuftig. Men jeg stiller mig dog undrende over for nødvendigheden af at adskille maend og kvinder i systemet. Jeg mener, at vi bør indføre kønsneutrale cpr-numre ved at ophøre med at skelne mellem lige numre (kvinder) og ulige numre (maend).

Både for at gøre livet lettere for de unge mennesker, som ser noget andet i spejlet end på deres sundhedskort, men samtidig fordi det ikke vedkommer staten, hvilket køn du definerer dig selv som – hverken i barndommen eller i dit voksne liv. Ved at kønsneutralisere cpr-numrene eliminerer man samtidig behovet for en debat om, hvorvidt mindreårige skal have muligheden for at foretage et juridisk kønsskifte på et umodent grundlag.