Dansk cykelsucces har rødder i fortiden
En tysker opfandt cyklen for 200 år siden. I Danmark har vi taget idéen til os, som var den vores egen. Blandt andet på grund af et fladt landskab og den måde, vores byer blev etableret på i Middelalderen.
Hans Skov-Petersen er seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Han peger på historiske og geografiske grunde til, at danskerne er blevet et cyklende folkefaerd.
»Vi har nogle af de her små middelalderbyer, som er gode at lave cykelstier i. Og så har Danmark aldrig vaeret et billand. Vi har ikke produceret biler som i Sverige. Vi har ikke den tunge industri som i England og Tyskland. Vi er et lille land, som er orienteret mod vandet, og hvor der er ret fladt.« Også internationale omstaendigheder har spillet ind. Hans Skov-Petersen fortaeller, at et planlagt motorvejssystem hen over København blev stoppet i allersidste øjeblik i 1972, da oliekrisen kom.
»Hvis det ikke var sket, så havde byen set ud som Frankfurt eller andre af de store industribyer,« siger han.
Cyklen med på toget
Hans Skov-Petersen var i 2014 leder af forskningsprojektet Bikeability, der undersøgte, hvordan man kan få danskerne til at cykle mere og laengere.
»Vi cykler ikke for miljøets skyld, men fordi det er det smarteste. Det er hurtigt og fleksibelt,« forklarer han.
Sundhed kommer laengere nede på vores motivationsliste, mens den følelsesmaessige oplevelse – vinden i håret, at vaere en del af byrummet – taeller, men dog ikke på niveau med effektiviteten.
Hans Skov-Petersen er optaget af den regionale planlaegning som modspil til, at skoler centraliseres, og arbejdspladser bliver større og mere specialiserede, med laengere transport for borgerne som konsekvens.
»På de lange distancer skal cyklismen kombineres med offentlig transport. Hvis jeg var borgmester i Ringsted, som er et af de steder, hvor cyklismen falder mest, ville jeg ringe til DSB og få dem til at putte en cykelvogn på alle regionaltog ind til København.«
Den samme strategi kunne han ønske sig på landsplan.
»Hvis de offentlige transportselskaber begynder at medtage cykler effektivt og gratis, ville det betyde rigtig meget,« siger han og refererer til succesen med at kunne tage sin cykel med gratis i de københavnske S-tog.
Cyklen i kulturen
Martin Zerlang, professor ved Institut for kunst og kulturvidenskab ved Københavns Universitet, finde noget af svaret på dansk cykelsucces i kulturen.
»Allerede i 1925 beskriver Johannes V. Jensen cyklen som et demokratisk transportmiddel, hvor alle kan vaere med, og Danmark som et land, hvor begge køn cykler. Senere skriver Kaj Munk det samme i 1940’erne. Han kalder bilen en blikdåse, hvor man lukker sig inde uden kontakt til andre, modsat cyklen.«
Martin Zerlang har skrevet bogen ”Se Danmark gennem et cykelhjul”, hvor han viser, hvordan vores cykelkultur afspejler sig i kulturlivet. Fra litteratur og film til reklamer.
Cykelvaner aendrer sig
I Cyklistforbundet siger kommunikationschef Jane Kofod, at det vigtigste ved cykelkulturen er mobilitet – at cyklen giver os let og billig adgang til at komme rundt. En selvfølge kunne man mene?
»Ja, for os. Men i mange byer i USA kan man ofte ikke komme nogen steder uden bil. Infrastrukturen er kun til biler, og det giver en kaempe indskraenkning,« siger hun og fortsaetter:
»Og så tror jeg, rigtig mange danskere har erindringen om at laere at cykle i kroppen. Følelsen af frihed i barndommen, når man første gang løfter fødderne fra jorden.«
Men cykelkulturen er under pres.
»På landsplan er der faerre og faerre, der cykler. Det kraever politisk lederskab og vilje til at favorisere cyklen, hvis ikke vores cykelkultur skal smuldre,« siger Jane Kofod, der peger på et stort potentiale for at få gang i pedalerne.
Transportministeriet har dokumenteret, at hver tredje biltur er under fem km.
»Cyklen skal blive det oplagte valg til de korte ture,« mener Jane Kofod.
Cyklistforbundet kaemper på tre fronter. Det skal blive mere sikkert at vaere cyklist. Kommunerne skal via byplanlaegning taenke mere i fremkommelighed ved at sikre smutveje for cyklister, så det bliver mere attraktivt at tage cyklen.
Og endelig skal politikerne taenke cykelpolitikken sammen med andre områder. Cykling har stort potentiale i forhold til livsstilssygdomme, klima og traengsel på vejene.
Men er den politiske vilje til stede i forhold til at fremme cyklismen? Jane Kofod er optimist.
»Nu har vi fået en ny regering og et forståelsespapir, hvor ordet cykel og behovet for investeringer er naevnt. Det er lovende,« siger hun.