Omkostninger draeber pensionsopsparingen
Bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, kan ikke svare på, om omkostningerne ved at spare op er faldet, i takt med at det forventede afkast er dykket, fordi renten falder.
Det er naermest umuligt at undervurdere omkostningernes betydning, når man sparer op. Ikke mindst i en tid med lave renter bør investorer fokusere på den post.
Tallene
Der er gennem årene lavet talrige undersøgelser, der viser, at bare en lille forskel på omkostningsprocenten ved at spare op til pension har stor betydning for, hvor sødmefyldt en alderdom der er råd til.
Formueforvalteren Miranova har med udgangspunkt i det lave rentemiljø – og deraf følgende lave forventede afkast i fremtiden – beregnet, at det koster 363.000 kr. eller 22 pct. af hele opsparingen, hvis man har en pensionsformue på 1 mio. kr., som man sparer op i 20 år i en bank med en ÅOP på 1,6 pct. frem for at gøre det selv med en ÅOP på 0,4 pct.
ÅOP står for årlige omkostninger i procent. Det er muligt at komme ned på 0,4 pct. i ÅOP ved at benytte billige investeringsfonde kaldet ETF’ere.
Forbrugerrådet Taenk har en gebyrberegner, der viser, at der er 501.000 kr. mere i opsparing med 0,5 pct. i ÅOP end 1,5 pct. Forudsaetningen er, at der spares 50.000 kr. op til pension om året i 30 år, hvorefter pengene udbetales over 20 år.
Penge- og Pensionspanelet illustrerede høje omkostningers betydning i en rapport fra sidste år. Man skal blive ca. to år ekstra på arbejdsmarkedet, for hver gang ÅOP stiger med 0,5 pct., hvis man vil have den samme opsparing som pensionist.
Bankerne
Finanssektoren forsvarer de høje omkostninger med, at kunderne får valuta for pengene. De får hjaelp til at sammensaette den for dem korrekte portefølje af investeringer. Samtidig påpeger bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, at de fleste har brug for rådgivning, fordi de ikke selv har den fornødne indsigt. Akkurat ligesom de fleste har brug for håndvaerkere til at bygge et hus, selv om det også er dyrere end at gøre det selv.
Spørgsmålet er dog, om omkostningerne relativt set er blevet for høje, fordi den faldende rente har reduceret det forventede afkast. Det gør alt andet lige mindre ondt at betale 1,5 pct. i omkostninger, hvis der er udsigt til 8 pct. i afkast, end hvis der blot er udsigt til 6,5 eller 4 pct. i afkast.
Når Finans Danmark bliver spurgt, om omkostningerne er fulgt med ned, i takt med at de forventede afkast er faldet, lyder svaret fra direktør for investering og opsparing Birgitte Søgaard Holm:
»Der er mange måder at investere på. Der er mange aktivklasser fra argentinske aktier til danske obligationer. Så det kommer an på, hvordan du sammensaetter din portefølje.«
Men er omkostningerne for de enkelte aktivklasser faldet lige så meget, som det forventede afkast er faldet? »Det kan jeg ikke svare entydigt på, for produkterne aendrer sig over tid. Det vigtigste for mig er, at der er gode produkter på hylderne,« siger Birgitte Søgaard Holm.
Rådgiverne
Mens interesseorganisation forsvarer bankernes omkostninger, er uvildige økonomiske rådgivere langt mere kritiske.
Ifølge Finanshuset i Fredensborg bør man som kunde som udgangspunkt altid sige nej til bankrådgiverens investeringsforslag, hvis der er tale om såkaldt aktivt forvaltede produkter, hvor bankens investeringseksperter forsøger at skabe et bedre afkast end markedet generelt.
»Bankerne vil påstå, at de kan skaffe et bedre afkast end markedets, men de kan bare ikke løfte bevisbyrden. For det passer ikke. Ingen kan konsekvent lave et større afkast end markedets, så det er bedre med et billigt indeksprodukt,« siger Kim Valentin, direktør i Finanshuset i Fredensborg.
Formueforvalteren Miranova er enig i, at kunder bør søge mod de billige indeksfonde. Samtidig peger Miranova på, at der findes forskellige investortyper. Nogle kan gøre det selv og opnå meget lave priser. Andre har brug for rådgivning, men er selv med i investeringsbeslutningen. Atter andre uddelegerer alt arbejdet med at pleje opsparingen til enten en bank eller en rådgivningsvirksomhed.
»Investering er en kompliceret størrelse, måske mest af alt det at styre porteføljen undervejs. En ting er at vaelge nogle gode investeringer ud. Noget andet er at beholde dem og justere porteføljen fornuftigt undervejs,« siger Rune W. Sørensen, adm. direktør i Miranova.