Banker traekker milliarder ud af obligationsfonde af frygt for tab
I juni faldt investeringerne i danske obligationsfonde efter flere år med stigninger. Ringkjøbing Landbobank har flyttet kundernes penge til en indlånskonto med 0 pct. i rente for at undgå tab.
Landets banker har foretaget et markant kursskifte efter flere år, hvor kunderne er blevet rådgivet til at investere milliarder af kroner i obligationsfonde.
Nye tal fra brancheorganisationen Finans Danmark viser, at der pludselig blev solgt massivt ud af danske obligationsfonde, samtidig med at Danske Bank før sommerferien blev ramt af en alvorlig sag om ulovlig investeringsrådgivning.
I juni solgte bankerne på deres investeringskunders vegne for 2,9 mia. kr. investeringsfonde med korte og lange danske obligationer. Det står i skaerende kontrast til årets første fem måneder, hvor der blev købt op. Over de foregående fem år købte bankkunderne danske obligationsfonde for 26,5 mia. kr.
»Det lader til, at nogle banker og rådgivere er kommet på andre tanker om, at obligationsfonde ikke laengere er den bedste løsning. Mon ikke sagen i Danske Bank har vaeret en anledning for andre banker til at gennemgå deres egne investeringsprodukter,« siger investeringsekspert og selvstaendig rådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen.
Afkast på -0,1 pct.
Ringkjøbing Landbobank er en af dem, der har lagt kundernes investeringer om. Ifølge banken skyldes omlaegningen, at renterne faldt, så kunderne pludselig havde udsigt til et forventet afkast på minus 0,1 pct. efter betaling af omkostninger. De korte obligationer blev derfor vekslet primaert til almindelige indlån i banken, som giver 0 pct. i afkast, men som kunderne ikke betaler for.
»Det er i juni, at afkastforventningen krydser. Så kommer der en Danske Banksag også. Nu er det nok bedre at have indlån for nogle kunder,« siger Sten Erlandsen, finanschef i Ringkjøbing Landbobank. Skandalesagen i Danske Bank blev offentligt kendt den 24. juni. Da kom det frem, at Danske Bank har rådgivet investeringskunder til at købe produktet Flexinvest Fri, selv om banken forventede, at afkastet var lavere end omkostningerne.
Banken forventede med andre ord, at den ville tjene penge, mens kunderne ville tabe på investeringen.
Seniorrådgiver på Aalborg Universitet Lars Krull er overbevist om, at sagen har fået andre banker til at vågne op.
»Jeg har hørt om kunder i andre banker, der er blevet rådgivet til at saelge forvaltede produkter med korte og lange danske obligationer. Det understreger, at Danske Bank ikke har vaeret alene. Nu opfører bankerne sig ordentligt, fordi de har fundet ud af, at der er fokus på de forvaltede produkter,« siger Lars Krull.
Specielt i 2017 og 2018 købte bankerne investeringsfonde med korte og lange danske obligationer til deres kunder i stor stil. De år udgjorde nettokøbet 17 mia. kr. Lars Krull beskylder bankerne for bevidst at sende kunder med indlån over i fonde med en overvejende sandsynlighed for tab, fordi det var i bankernes interesse.
»Man har placeret kunderne i noget, som det tyder på, at man vidste ville koste dem penge. Man har stadig villet have sit forvaltningshonorar, men danske obligationer giver jo ikke noget afkast,« siger han.
Man har placeret kunderne i noget, som det tyder på, at man vidste ville koste dem penge. Man har stadig villet have sit forvaltningshonorar, men danske obligationer giver jo ikke noget afkast. LARS KRULL, SENIORRÅDGIVER PÅ AALBORG UNIVERSITET
De to store afviser
Kursskiftet i juni er saerlig markant, fordi markeds