Almensektoren er nøgleordet for at komme i mål med klimamålene
Renoveringer kan vaere andet end udgifter. Det kan ligefrem vaere vaerdiskabende.
»Det er altid de sidste procenter, der er de dyreste,« lød det fra prof. Peter Birch Sørensen i Jyllands-Posten den 20. juni om den nye regerings forhandlinger om en klimamålsaetning for 2030.
Siden er S, SF, og EL blevet enige om, at Danmark skal reducere sin CO2-udledning med 70 pct. inden 2030.
»Vanvittigt ambitiøst,« lød det bl.a. fra Danmarks Naturfredningsforenings Maria Reumert Gjerding, og det er det også. Det svarer til at stoppe hele udledningen fra både landbruget og industrien og en god bid af udledningen fra transportsektoren.
Det kan vi i sagens natur naeppe, og spørgsmålet, som diskuteres flittigt nu, er, hvor de »sidste dyre procenter« så skal findes?
Svaret kan ligge i renovering af den eksisterende boligmasse. Men i stedet for dyre udgifter kan man snarere tale om vaerdiskabelse for samfundet.
Det er nemlig sådan, at bygninger i dag står for 40 pct. af det samlede energiforbrug i Europa. Det gør bygninger til en af det internationale samfunds største energislugere. Laeg dertil, at 75 pct. af bygningsmassen er energi-ineffektiv, og at op mod 85 pct. af den stadig vil vaere i brug i år 2050, og vi står over for en massiv problemstilling i forhold til CO2-reduktion.
Skal vi i mål med de nye klimamål, er det simpelthen afgørende at energirenovere.
Nøgleordet er almensektoren, som kan repraesentere et vigtigt led i regeringens grønne ambitioner.
Hver femte bolig i Danmark er nemlig en almenbolig, og størstedelen er opført før indførelsen af energikrav sidst i 70’erne.
Der er meget at hente ved at energioptimere denne boligtype, og der er mange lavthaengende frugter at plukke. Merudgiften forbundet med at gennemføre energiforbedringer i almenboliger er nemlig relativt lille for samfundet, fordi vi alligevel står over for store udbedringer på området.
Alligevel bliver det oftest ikke dømt rentabelt at gennemføre de dybe renoveringer, som er nødvendige ift. klimamålene.
Men hvad nu, hvis man taenker økonomi på en anden måde? Måske vi bør se på de store uforløste potentialer, der gemmer sig i denne type renoveringer. Gemt i enhver energirenovering ligger nemlig et potentiale for social vaerdiskabelse – både for den enkelte og for samfundet.
Forskning viser, at det bebyggede miljø i høj grad kan vaere med til f.eks. at fremme sociale relationer, skabe tryghed, forebygge kriminalitet og påvirke menneskers helbred.
Et godt eksempel kan vaere det 200.000 kvm. tidligere ghettoområde Rosenhøj i Aarhus, der gennemgik en helhedsorienteret renovering med fokus på fysiske og boligsociale tiltag i årene 2014-2017. Andelen af utrygge beboere er nu halveret i forhold til 2008, og området er blevet langt mere attraktivt: 14 gange så mange borgere står på venteliste i dag som i 2010.
Et godt fysisk miljø giver en raekke fordele – saerligt på lang sigt, hvor vi faktisk kan begynde at tale om deciderede økonomiske indtaegter for samfundet. Og det åbner op for nye perspektiver for, hvad vi på samfundsniveau betragter som ’udgifter’ eller ’indtaegter’.
Kan man forestille sig, at man går fra kun at omtale renovering som en ’udgift’, men snarere som en investering i miljøet, samtidigt med at danskerne får bedre indeklima, lysforhold og sociale faellesskaber?
Sammen med en lang raekke partnere startede Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, forskningsprojektet ReVALUE op for tre år siden. Formålet var netop at identificere potentialer for mervaerdi i energirenovering og udvikle vaerktøjer til at styrke en helhedsorienteret proces i de tidlige designfaser af en bygningsrenovering, således at potentialerne for miljømaessig, økonomisk og social mervaerdi kommer i fokus.
Projektet går nu ind i sin afsluttende fase, og vi står med ny viden og vaerktøjer til, hvordan vi kan hjaelpe med at komme i mål med de ”sidste procenter”, uden de bliver de dyreste. Og den 21. august deler vi ud af disse erfaringer ved et åbent symposium på Navitas i Aarhus.
De ”sidste dyre procenter”, som den nye regering kaemper med, er det, vi i projektet har arbejdet med gennem flere år. Som udgangsbøn vil vi derfor håbe på, at både den nye boligminister og den nye klimaminister vil lade sig inspirere af vores arbejde og investere i energirenoveringer med mervaerdi, når de laegger planerne for Danmarks fremtid.