Saet pensionen fri

Fire fremtraedende finansfolk med mange års beskaeftigelse i pensionsbranchen på cv’et går i denne kronik i brechen for en omfattende reform af det private pensionssystem, som skal give danskerne højere pensioner.

Vi har i Danmark verdens bedste pensionssystem. Det skal vi fastholde, men her er ikke desto mindre et par forslag, som vil give endnu højere pensioner, bedre produkter og mere tilfredse pensionsopsparere.

Valget af pensionsselskab traeffes stort set altid enten af arbejdsgiver eller er overenskomstfastlagt. Medarbejderen har ingen indflydelse på valget. Nogle synes, at denne ”danske model” er naturlig. Af og til kan man få indtryk af, at det er bedst, at medarbejderen ikke skal traeffe for mange valg, fordi pension er svaert og mest for fagfolk. Vi er uenige. Det vil styrke konkurrencen, hvis medarbejderen får direkte indflydelse på valget – med alle de fordele, det indebaerer i form af lavere priser og nye produkter. mulighed for selv at vaelge kapitalforvalter. Ønsker man ikke at vaelge selv, er der et defaultselskab, som indgår som kapitalforvalter.

Hvordan kan den svenske model se ud på dansk? Arbejdsgiveren vaelger også fremover en faelles leverandør af forsikringsprodukter. Det betyder, at alle medarbejdere fortsat kan optages uden individuel helbredsbedømmelse, og for mange arbejdsgivere er det vigtigt, at der er sammenhaeng mellem forsikringsprodukterne og virksomhedens hr-politik.

Det nye er, at medarbejderen får mulighed for selv at vaelge kapitalforvalter. I dag har naesten alle markedsprodukter, hvor medarbejderen selv baerer investeringsrisikoen. Der er derfor intet unaturligt i, at valg af kapitalforvalter også foretages af medarbejderen.

For at medarbejderne kan vaelge kapitalforvalter på et oplyst grundlag, skal der etableres en portal, hvor man sammenligner pensionsselskaber.

Det bliver lettere, når alle pensionsselskaber fra 2020 skal benytte ensartede definitioner på de produkter, der udbydes. Portalen skal indeholde oplysning om historisk performance, risiko og omkostninger. Der skal vaere oplysning om den anvendte investeringsfilosofi – f.eks. passiv strategi, saerlig grøn strategi osv.

Ønsker medarbejderen at flytte sin opsparing til et andet selskab, sker det via portalen. Det nye selskab kan så umiddelbart begynde sin rådgivning af medarbejderen.

Svenske erfaringer viser, at priserne for kapitalforvaltning er reduceret betydeligt efter konkurrenceudsaettelsen. Omkostningerne er over en kort årraekke halveret for samme type investeringsprodukter, hvilket svarer til flere hundredetusinder mere i pension for en typisk opsparer. Og der er andre fordele. Forslaget vil øge konkurrencen og give større gennemsigtighed – det plejer at føre til bedre governance.

Kan man argumentere imod, at medarbejderen selv vaelger kapitalforvalter? Man kan frygte, at medarbejderen kan foretage uheldige valg, så opsparingen går tabt. Derfor bør man ikke kunne vaelge enkelte aktiver (f.eks. en bestemt aktie), men porteføljer inden for de velkendte grupper ”lav, middel eller høj investeringsrisiko”. Man kunne også frygte en overdreven flytten rundt med opsparingen i jagten på afkast. Os bekendt er der dog ikke erfaringer fra Sverige for, at det sker.

Mange pensionsselskaber lider i disse år uforholdsmaessigt store tab på deres forsikringsportefølje. Det kompenserer de for ved at haeve prisen på f.eks. kapitalforvaltning. Det er usundt at lave en såd an krydssubsidiering. Ved vores forslag vil priserne på forsikringsprodukter sikkert stige, men samtidig vil omkostningen til kapitalforvaltning falde.

Vi har drøftet vores tanker med en raekke store og mindre virksomheder, og de har alle vaeret saerdeles positive. Det gaelder dog ikke i samme grad pensionsselskaberne. Det er måske forståeligt, at en hel branche ikke ønsker øget konkurrence. Det undrer os dog lidt, idet selskaberne er ganske gode kapitalforvaltere, og flere selskaber tilbyder også at forvalte frie midler. Man kunne bruge portalen som platform til også at tilbyde kapitalforvaltning af frie midler. Her er konkurrenterne i høj grad banker, som ofte har højere omkostninger end pensionsselskaberne. En portal, som kan understøtte ovennaevnte, kan etableres i løbet af ca. et år for en begraenset investering. Det er altså ikke teknikken, der hindrer øget konkurrence.

Konkurrencerådet har siden 2017 arbejdet på en analyse af konkurrencen på pensionsmarkedet, og rådet skrev dengang i en pressemeddelelse:

»Den danske pensionsformue er på omkring 4.000 mia. kr., og umiddelbart ser det ud til, at forbrugernes mobilitet er meget begraenset. Mange hensyn skal tilgodeses, når man indretter pensionssystemet, og effektiv konkurrence er et af dem. Med effektiv konkurrence vil pensionsselskaberne have et staerkere fokus på at reducere omkostningerne og levere mere attraktive ydelser til danskerne.«

Måske Konkurrencerådets rapport bliver fødselshjaelperen, der baner vejen videre frem for et konstruktivt samspil med arbejdsgiverne, arbejdsmarkedets parter og pensionsselskaberne.