Mågens afføring erstattet med kunstgødning
Tidligere kunne mågernes afføring bidrage positivt som gødning, men i dag kan den udskaeldte fugl heller ikke score point på den front.
Mågen er en opportunistisk fugl, som spiser naermest alt, hvad den kan finde, men det er også en havfugl, som isaer er vild med fisk og andre havdyr. Dyr, som indeholder kvaelstof og fosfor, og som udgør gode naeringsstoffer for naturen. Og havde vi ikke haft et stort og intensivt landbrug med alternativ gødning, havde fuglenes afføring stadig haft betydning for naturen herhjemme. Det er bare ikke tilfaeldet laengere.
»Den naering, som fuglene påvirker med, får floraen til at vaere frodig. I gamle dage skrabede man mågelort sammen på de øer, hvor havfuglene ynglede, så man kunne bruge det til gødning på markerne. I det moderne samfund får vi naeringsstoffer andre steder fra, fordi det er nemmere at lave kunstgødning eller gøde med husdyrgødning,« siger Lars Brøndum, biolog på Naturhistorisk Museum i Aarhus.
Et vilkår
Effekten af mågernes afføring har af naturlige årsager vaeret mindre i byer som Aarhus, fordi plantelivet her er begraenset. Men selv om mange aarhusianere er traette af de mange måger, er de ifølge Lars Brøndum et vilkår ved at bo kystnaert. Desuden har fuglene vaerdi i sig selv:
»Det der med, at de skal have en effekt for andre eller for os, det er jeg og mange af mine kolleger på Naturhistorisk Museum modstandere af, for arter er primaert gode for sig selv, og så kan de have effekter, som vi kan vaere glade for,« siger han.
Han forklarer desuden, at Aarhus udgør et område, som mågerne er glade for at bruge, fordi der er flade tage, hvor de kan bygge reder, og fordi der ikke er saerlig mange rovdyr som f.eks. raeve eller måre. Og så er vi måske heller ikke de bedste til at rydde op efter os selv.
»Når man er på vej hjem fra byen og har en halv shawarma, man ikke gider at spise, så rammer man nogle gange ved siden af skraldespanden, og så finder mågerne ud af, at der er masser af mad at hente i byen,« siger Lars Brøndum.
Og selv om mågernes afføring ikke laengere bliver brugt som gødning, så har fuglene fået ny effekt som byens uofficielle skraldemaend, så »på den måde gør de os en tjeneste,« siger Lars Brøndum.
I gamle dage skrabede man mågelort sammen. Lars Brøndum, biolog på Naturhistorisk Museum