Kina er ingen blød julepakke for Donald Trump
Nye toldmure mod kinesiske varer er blevet udsat for ikke at spolere amerikanernes jul, mens Trump leder efter et standpunkt i forhold til Hongkong.
Der vil igen vaere masser af iPhones, spillekonsoller og sikkert også en del bløde pakker made in China, når amerikanerne juledag kaster sig ud i det traditionelle årlige gaveorgie.
Den tiltagende handelskrig mellem USA og Kina, verdens to største enkeltøkonomier, truede ellers med at fordyre gaverne – og dermed slå skår i julelykken – men tidligere på ugen udsatte USA’s praesident, Donald Trump, øgede toldsatser på en raekke kinesiske varer.
»Vi gør det på grund af julesaesonen, for det tilfaelde at nogle af toldsatserne skulle ramme amerikanske kunder,« sagde Donald Trump.
Det sker på et tidspunkt, hvor mange lamper begynder at blinke nervøst rundt omkring i den internationale økonomi, og hvor de amerikanske finansmarkeder de seneste dage har bevaeget sig som en yoyo mellem eufori og fortvivlelse afhaengig af meldingerne fra Det Hvide Hus.
Erhvervsavisen Wall Street Journal, der ofte har sympati for Trump og Republikanerne, advarede torsdag på lederplads i skarpe toner om, at praesidentens hang til at bygge toldmure kan ende med at udløse et globalt økonomisk tilbageslag.
»Nogle Trump-tilhaengere jubler over den kinesiske økonomis problemer, men de skal passe på med, hvad de ønsker sig. De kan drive Kina, verdens naeststørste økonomi, ud i den første recession, siden Deng Xiaoping begyndte aeraen af markedsreformer (i slutningen af 1970’erne, red.),« skriver avisen.
»Hold op med at udslynge handelstrusler på Twitter. Erklaer våbenhvile med Kina på toldsatserne,« lød den fyndige opfordring fra New York-dagbladet.
Alvorligt hovedbrud
Trump har politisk god grund til at traede varsomt på området: En økonomisk nedtur kunne i givet fald skabe store problemer for hans kampagne for genvalg frem mod valget i november 2020.
Men det er ikke kun på det økonomiske felt, at Kina udgør en velvoksen udfordring for Det Hvide Hus.
De månedlange og omfattende demonstrationer i Hongkong – hvor nogle aktivister har båret det amerikanske flag som et symbol på kravet om øget frihed – har skabt alvorligt hovedbrud for en administration, der kun sjaeldent traeder i karakter som forsvarer af demokratiske rettigheder internationalt.
Trump har generelt haft nemt ved at finde fodslag med hel- og halvautoritaere ledere som Kinas praesident, Xi Jinping, Nordkoreas Kim Jong-un og Ruslands Vladimir Putin.
Det har i nogle tilfaelde skaffet udenrigspolitiske dividender – f.eks. en reduktion af spaendingerne på den koreanske halvø – men kritikere på hjemmefronten peger på, at USA på denne facon spiller sig et vigtigt udenrigspolitisk kort af haende.
Administrationens reaktion på begivenhederne i Hongkong er blevet kritiseret for at vaere vag og modsaetningsfyldt.
»Hongkong-sagen er en meget barsk situation. Meget barsk. Vi må se, hvad der sker,« sagde Trump tidligere på ugen.
Praesidenten opfører sig »som en tilskuer til begivenheder i verden, som tidligere ledere naesten med sikkerhed ville have fordømt som angreb på demokrati og menneskerettigheder«, skrev Washington Post.
En af Trumps naere allierede, handelsminister Wilbur Ross, afviste i et interview med tv-kanalen CNBC, at der var tale om aendrede signaler fra Washington.
»Hvad skulle vi gøre, invadere Hongkong?« spurgte han.
Torsdag opfordrede Trump så Kinas praesident til at involvere sig i en løsning af konflikten:
»Hvis praesident Xi ville mødes direkte og personligt med de protesterende, ville der komme en lykkelig og oplyst afslutning på Hongkongproblemet. Det er jeg ikke i tvivl om,« tweetede Trump.
Heller ikke det forslag vakte jubel hos iagttagere i Washington.
»Hvad ville vaere det vaerste – at Trump tror på dette, eller at han ikke gør det, men af en eller anden grund mener, at det er en klog ting at sige?« lød det prompte fra den republikanske Trumpkritiker Bill Kristol på Twitter.