Trods krisestemning: Der er stadig solid grund under økonomien
Modvinden fra handelskrig og brexit er endnu ikke staerk nok til at skubbe økonomierne ud over kanten, mener flere økonomer.
Trods en byge af dårlige nøgletal fra Europa og Kina, en eskalering af handelskrigen og usikkerhed om brexit og på finansmarkedet, så er mange storbanker stadig ikke parate til officielt at indregne den naeste nedtur i prognoserne.
Nordea, Danske Bank, schweiziske UBS og amerikanske Citigroup har de seneste uger alle taget bestik af opbremsningen i den europaeiske industrisektor og faldet i investeringerne i Kina.
Men ingen af dem laegger endnu en recession i Europa eller en større nedtur i den globale økonomi ind i deres analyser. Modvindene fra handelskrigen og brexit er nemlig endnu ikke staerke nok til at skubbe økonomierne ud over kanten, lyder vurderingen.
»Vi kigger ikke ind i et recessionsscenario. Vi kigger ind i lavere vaekst,« siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.
Krisestemningen på finansmarkederne er steget den seneste måned. Det skyldes bl.a., at industrisektoren i mange lande – ikke mindst Tyskland – er blevet ramt hårdt af den eskalerende handelskrig mellem USA og Kina.
Stilstand
Det stigende antal nye toldsatser og ikke mindst truslen om en endnu bredere palet af tiltag fremover skraemmer ifølge Citigroup mange industrivirksomheder fra at lave de nødvendige investeringer i f.eks. lageranlaeg eller fabrikker overalt i verden.
Friske tal for udviklingen i årets 2. kvartal viser da også, at industriproduktionen i Tyskland er styrtdykket, og at den tyske økonomi som helhed skrumpede 0,1 pct. Økonomierne i Sverige og Storbritannien skrumpede også i 2. kvartal. Selv om risikoen for en recession i Europa er steget de seneste måneder, peger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen dog på, at arbejdsmarkederne i selv de vaerst ramte lande endnu ikke viser alvorlige svaghedstegn.
Vaeksten i beskaeftigelsen er f.eks. stagneret i Danmark, men ledigheden er ikke på vej opad. Heller ikke i Tyskland. Det skyldes ifølge bankerne, at servicesektoren, der fylder langt mere end industrien i de fleste udviklede lande, stadig er i fremgang.
Mens industrien kun fylder omtrent 10 pct. af økonomien i Danmark, så udgør servicesektoren – deriblandt den offentlige sektor – 80 pct. Dermed er der stadig solid grund under økonomien.
»Langt størstedelen af økonomien i Europa har det faktisk stadig udmaerket. Servicesektoren og byggeriet de fleste steder er nogenlunde kørende. Derfor er der ikke baggrund for at sige, at nu går det helt galt,« siger Las Olsen.
Nordea og UBS regner også med, at centralbankerne i både USA, Japan, eurozonen og Kina vil optrappe deres kamp for økonomien, hvis der kommer flere svaghedstegn.
Rentefald
Amerikanske Federal Reserve saenkede i juli sine renter for første gang siden 2008, og bankerne forudser, at den ville gøre yderligere det kommende år. Den Europaeiske Centralbank (ECB) vil ifølge Nordea bl.a. saenke sin rente med 0,1 procentpoint og igangsaetter et nyt opkøbsprogram i obligationsmarkedet på omtrent 30 mia. euro om måneden på sit naeste møde den 12. september.
Finanspolitiske lempelser
En lang raekke europaeiske regeringer står derudover også klar med finanspolitiske lempelser, hvis økonomien skulle saette farten yderligere ned, vurderer Helge Pedersen. Med negative effektive renter på de fleste europaeiske statsobligationer kan de optage store lån for ingen penge og dermed give økonomien et ordentligt spark bagi, hvis nødvendigt, forklarer cheføkonomen.
Endelig så er mange af de faktorer, der normalt skubber økonomierne det sidste stykke ud i en nedtur, endnu ikke til stede i Europa og USA, vurderer bl.a. Citigroup. Hverken virksomheder eller forbrugere er for forgaeldede, boligpriserne er ikke i bobleland, og prisfastsaettelsen på mange områder af finansmarkederne er ikke overdrevet høje.
Analysehuset Oxford Economics laegger således op til en blød landing. Her nedjusterede økonomerne tidligere på ugen prognosen for den globale vaekst til 2,6 pct. i år – den svageste vaekst siden finanskrisen. Men man spår en svag stigning til 2,7 pct. naeste år.