Danske Bank-ansat kaldte kunder for »losers« på internt møde

Ledende Danske Bank-ansatte forventede, at tusindvis af kunder ville løbe ind i tab, hvis prisen på et investeringsprodukt blev skruet i vejret. Det fik dem ikke til at stoppe op.

Det var på et internt møde den 13. februar 2017, at en ansat fastslog, at der blandt Danske Banks kunder ville vaere »losers« (tabere) .

Mødet handlede om investeringsproduktet Flexinvest Fri. Et populaert investeringstilbud, som banken i årevis havde tjent gode penge på, men som man på grund af nye EU-regler var nødt til aendre priserne på.

Situationen blev diskuteret på en raekke møder med ledende medarbejdere i begyndelsen af 2017, og i dag ved vi, at de ansvarlige chefer endte med at traeffe beslutninger, som har fået alvorlige konsekvenser. Siden juni er to ledere blevet fyret, banken forventer at måtte betale ca. 400 mio. kr. tilbage til 87.000 berørte kunder, og i sensommeren forventes Finanstilsynet at offentliggøre en benhård afgørelse om storbankens håndtering af dens private investeringskunder.

Krads kritik fra tilsynet

Et udkast til Finanstilsynets afgørelse, som JyllandsPosten har fået aktindsigt i, viser, at der er lagt op til krads kritik og hårde påbud fra Finanstilsynet. Desuden forventer tilsynet at politianmelde Danske Bank for at have set stort på, at det er ulovligt at vildlede kunder om investeringer. Det sker på baggrund af et beslutningsforløb, som Finanstilsynet gennemgår i udkastet til afgørelsen.

Skandalesagen tog sin begyndelse på et internt møde i Danske Bank den 13. januar 2017.

Det var få måneder inden, et EU-tiltag ville forbyde banken at modtage provisioner fra de investeringsfonde, der var samlet som byggeklodser i Flexinvest Friprodukterne. Uden provisionerne ville banken miste en stor del af indtjeningen på Flexinvest Fri. Banken besluttede i stedet at rykke rundt på gebyrerne, så forbuddet mod provisioner ikke kom til at koste banken så meget som en krone.

Når provisionerne faldt bort, skulle kunderne i stedet betale et højere aftalegebyr direkte til banken for at få banken til at passe og pleje deres investeringer. Problemet var bare, at gebyrmanøvren på grund af momsregler ville resultere i højere priser for kunderne, mens bankens indtjening forblev uaendret.

I forvejen betød de lave obligationsrenter i begyndelsen af 2017, at mange Flexinvest-kunder havde udsigt til at tabe penge på deres investering i Flexinvest Fri. Med gebyraendringerne blev situationen langt vaerre.

Negativt nettoafkast

Det blev skåret ud i pap for deltagerne på januar-mødet. En medarbejder i banken havde udarbejdet en praesentation, der viste, at 34.000 kunder forventeligt ville tabe penge på deres investeringer i Flexinvest Fri-produkter med de davaerende gebyrsatser. Den planlagte gebyrstigning ville få antallet af forventede tabsramte kunder til at stige til 65.000.

Det blev derfor foreslået at reducere gebyrstigningerne, viser Finanstilsynets foreløbige gennemgang. Det var ikke planen at saenke gebyrerne så meget, at alle kunder havde udsigt til et positivt afkast. Gebyrerne skulle blot saenkes til et niveau, hvor antallet af taberkunder ikke ville stige fra det aktuelle niveau på 34.000. Disse kunder skulle ifølge forslaget rådgives til at vaelge en anden investeringsløsning.

Men forslaget blev afvist. To uger senere meddelte en ansat i Danske Bank i en e-mail, at de planlagte gebyrstigninger skulle gennemføres.

»Derved ville ca. 65.000 af Flexinvest Fri-kunderne få et forventet negativt nettoafkast,« skriver Finanstilsynet i udkastet til afgørelsen, som haefter sig ved, at endnu et møde blev afholdt den 13. februar.

Det var her, at det blev konkluderet, at der ville vaere »losers« blandt kunderne.

Hvem der besluttede at stå fast på gebyrstigningerne – vel vidende at det forventeligt ville påføre kunderne direkte tab, mens banken sikrede sin indtjening – er hemmeligt. Finanstilsynet har sat sorte bjaelker over navnene i de udleverede dokumenter i sagen for at anonymisere de ansvarlige.

Men ved hjaelp af baggrundssnakke med flere nuvaerende og tidligere ansatte i banken er det lykkedes at komme taettere på, hvem der var med til at traeffe de skaebnesvangre beslutninger.