Jyllands-Posten

Få virksomhed­er skaffer hele gevinsten: Her

De seneste 29 år har ganske få selskaber kloden rundt sørget for, at aktier har vaeret en god investerin­g globalt. Novo Nordisk er en af dem.

- LENE ANDERSEN lene.andersen@finans.dk

Verdens superaktie­r er velkendte navne. De dominerer ofte børserne med solide kurshop for så at forsvinde igen. Nu viser det sig, at disse superaktie­r alene står for en meget stor del af hele vaerdiskab­elsen til aktionaere­rne – selv set over mange år.

I USA har blot 90 selskaber af mere end 25.000 således over de seneste 90 år skabt over halvdelen af merafkaste­t i forhold til en ”risikofri” investerin­g i enmåneders statsoblig­ationer.

»Vi har laenge vidst, at en mindre andel af aktierne står for det meste af afkastet. Men det er overrasken­de, at det er så få af de børsnotere­de selskaber, der reelt står for stort set hele vaerdiskab­elsen. Det gør det helt klart, hvor svaert det er at investere i enkeltakti­er,« siger professor Carsten Tanggaard, Aarhus Universite­t.

Vinderne

Finansfors­ker Hendrik Bessembind­er, Arizona University, m.fl. har gennemtraw­let afkastet fra knap 62.000 aktier i 42 lande fra 1990-2018 og sat afkastet i forhold til det, der ofte kaldes den risikofri investerin­g, nemlig helt korte amerikansk­e statsoblig­ationer.

Samlet set har aktier slået de korte statsoblig­ationer med 260 pct. i perioden, men kun godt 40 pct. af de noterede aktier har bidraget positivt til merafkaste­t på 44,7 trillioner dollars – ca. 300.000 mia. kr. i nutidskron­er.

Størst gevinst i dollars har investorer­ne fået fra Apple, Microsoft, Amazon og Googles moderselsk­ab, Alphabet, der har vokset sig til børsgigant­er de seneste årtier. De fire har tilsammen leveret over 7 pct. af merafkaste­t.

Nestle, Roche Holding, Novartis og Unilever er de mest vaerdiskab­ende europaeisk­e aktier. Mens Tencent, Samsung og China Mobile er de asiatiske superaktie­r. Novo Nordisk er uden for top-50.

Taberne

Men kan man så ikke bare købe Apple og Microsoft og vaere sikker vinder på aktiemarke­det? Nej, for det er ikke de samme aktier, der leverer over tid, siger aktieekspe­rt Frank Hvid Petersen.

»Eksempelvi­s var The Nifty Fifty i USA i 1970’erne regnet som de bedste vaekstakti­er, man kunne købe, men det gik galt for de fleste i 1980’erne. Tech-aktierne har klaret sig godt de seneste år. Men flere og flere mener, at de har toppet, fordi myndighede­rne begynder at stille flere krav,« siger Frank Hvid Petersen.

Den absolut vaerste investerin­g i perioden, når der måles i dollars, er olievirkso­mheden Petrochina, som bl.a. har vaeret igennem en korruption­ssag. Petrochina har alene nedbrudt vaerdi for 3.126 mia. kr.

Herefter følger Industrial Bank of Japan, der i 1990 var verdens største bank, men siden vaklede under enorme tab, da det japanske boligmarke­d kollapsede.

Bund-20 domineres isaer af japanske selskaber, ikke mindst banker, men det amerikansk­e teleselska­b Worldcom, der gik konkurs efter afsløring af, at selskabet havde fiflet med regnskaber­ne, er også med på listen.

Størst gevinst i dollars har investorer­ne fået fra Apple, Microsoft, Amazon og Googles moderselsk­ab, Alphabet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark