Danskerne går glip af afkast år efter år
8 af 10 danske privatinvestorer ejer blot en eller to aktier. Det giver uendelig lille chance for gevinst.
Knap en million danskere har investeret direkte i aktier for frie midler, men kun ganske få ejer mere end en eller to aktier. Dermed går de glip af afkast år efter år, fordi deres investering er alt for koncentreret.
»Vores forskning viser, at der skal 30-50 aktier til, for at man har spredt sin risiko fuldt ud på det danske marked. Danske aktieinvestorer ville kunne øge deres afkast med op til tre procentpoint om året – uden at tage højere risiko – hvis de i stedet holdt så mange aktier, at risikoen blev spredt,« siger CBS-professor Jesper Rangvid, som er en af forskerne bag undersøgelsen.
Så mange aktier giver ikke dog ikke mening ved mindre beløb. Derfor burde de fleste småinvestorer i stedet investere i en bred investeringsforening eller indeksfond, vurderer Jesper Rangvid.
Kun hver fjerde investor ejer investeringsbeviser ved siden af de direkte aktieinvesteringer. Den danske undersøgelse ser dog ikke på pensionsmidler, hvor det drejer sig om langt større summer.
Ny global forskning dokumenterer problemet ved kun at eje få aktier. Finansforsker Hendrik Bessembinder, Arizona University, m.fl. har bl.a. undersøgt, hvor mange af 326 danske aktier der fra 1990-2018 har givet positivt afkast i forhold til en såkaldt risikofri investering i helt korte amerikanske statsobligationer.
Kun lidt over halvdelen af de danske aktier har skabt et afkast i perioden. Og under halvdelen af de danske aktier har klaret sig så godt som en risikofri investering.
Få selskaber bag afkast
17 selskaber – svarende til blot 5 pct. af de noterede – har skabt naesten 80 pct. af merafkastet. Først og fremmest Novo Nordisk og dernaest A.P. Møller-Maersk, Coloplast, Danske Bank og TDC.
I 2011 anbefalede en specialistrapport til Penge- og Pensionspanelet, at privatinvestorer spredte sig over 15-20 aktier frem for at købe dyre investeringsforeninger. Formand for panelet Carsten Tanggaard står stadig bag anbefalingerne, men siger:
»Skulle jeg i dag selv komme med en anbefaling, burde de fleste købe en bred og billig indeksfond i første omgang. Det giver for de fleste langt de bedste muligheder for gevinst,« siger Carsten Tanggaard, professor på Aarhus Universitet.