Danske Bank trues af den (naesten)

De danske banker lever i dag under strammere lovstyring end tidligere. Mest udsat i finansflokken er den, der på godt og ondt har vist størst kreativitet.

For 11 år siden, da finanskrisen brød løs, og hele det finansielle system syntes skraemmende taet på et kollaps, var der en udbredt opfattelse af, at bankerne var ramt af den perfekte storm. Det var de, set i bakspejlet, ikke. For nu at blive i metaforen var de snarere udsat for et sjaeldent vejrfaenomen, som mange af dem – bl.a. Danske Bank – blot havde glemt at tage højde for.

Men nu truer en aegte, perfekt storm, hvor bankerne bliver ramt simultant af dårlige konjunkturer, strukturelt opbrud i pengevaesenet og meget dybe, regulative aendringer.

Igen er Danske Bank mere udsat end de fleste konkurrenter. Det må investorerne holde sig for øje. Det er farligt at tro, at aktien er billig, alene fordi den nu ligger cirka 60 pct. under kursen for halvandet år siden, og nu er vel under fikspunktet 100. Det er ikke sikkert, at katastrofen rammer, men den kan gøre det, og så kan aktiekursen falde meget mere.

Det er bl.a. udsigterne til et hårdt brexit og en eskalerende handelskrig mellem USA og Kina, der kan give større dønninger for de danske konjunkturer. I regnskabet for 1. halvår er dette endnu ikke en parameter, Danske Bank naevner som en del af forklaringen på, at resultatet er faldet fra 9,1 mia. kr. sidste år til 7 mia. kr. og i år.

Rentefald gør ondt

Derimod gør det ondt, at renterne igen er begyndt at falde, selv om de allerede var ultralave i forvejen. Lave renter presser også rentemarginalen, altså den forskel mellem ind- og udlånsrenter, som udgør kernen i en banks indtjeningsgrundlag.

Over årene har de lave renter dog også medført positive effekter for bankerne. Investorerne har søgt vaek fra obligationer og over mod andre aktier, isaer aktier og ejendomme, hvis vaerdier dermed er blevet presset op.

Det har styrket nogle kunders kreditvaerdighed og samtidig givet Danske Bank indtjening på aktiehandel. Helt aktuelt har Danske Bank også haft gebyrindtaegter fra de mange boligejere, der laegger lån om.

Men der er naeppe meget potentiale tilbage i stigende aktivpriser, og konverteringsbølgen vil også tage af igen. Dermed kan bankens fordele ved den lave rente vaere udtømte, mens ulemperne består.

Økonomiske kriser kommer og går, men den naeste kan blive en af de mere alvorlige. Normalt vil centralbankerne reagere ved at lempe pengepolitikken, så det bliver nemmere at låne penge.

Denne gang er der imidlertid ikke meget at lempe med, for pengepolitikken blev aldrig strammet op, da konjunkturerne oven på finanskrisen atter blev gode. I den europaeiske centralbank, ECB, kørte seddelpressen, i form af støtteopkøb af obligationer, tvaertimod for fuld damp indtil for få måneder siden.

Farligt eksperiment

Disse støtteopkøb, som man tidligere har set også fra amerikansk og britisk side, mener en del økonomer, er et farligt eksperiment.

De haefter sig ved, at det aldrig er prøvet før i verdenshistorien, og man ved ikke, om der kommer en form for sammenbrud, f.eks. i form af en inflationsspiral, som centralbankerne er nødt til at reagere på.

Stramning truer

Den helt store gyser kommer, hvis centralbankerne ikke bare er afskåret fra at hjaelpe aktivitet i gang under en krise, men tvaertimod er nødt til at stramme op og haeve renterne. Så er den sidste komponent i den perfekte storm for bankerne en realitet.

For så vidt angår den regulative del af miseren, er ulykken nemlig allerede indtruffet.

Danske Banks navn er de seneste år blevet forbundet med nogle store skandaler – isaer om hvidvask i den estiske filial, men senest også omkring investerings