Perfekte storm

produktet Flexinvest Fri, som banken solgte til kunderne, selv om den selv skønnede, at kunderne mest sandsynligt ville tabe penge på det, når alle omkostninger var betalt.

Begge typer af problemkomplekser er også noget, andre banker kaemper med, men der er noget typisk over, at de isaer rammer Danske Bank. Den har gennem historien vaeret mere opportunistisk end mange andre banker – villigheden til at udnytte muligheder i graenselandet har vaeret betydelig, og nogle hjørner er blevet rundet vel hurtigt, som bl.a. de to omtalte ”sager” dokumenterer.

Men omvendt er der ingen af de to sager, der primaert handler om, at Danske Bank skulle have et saerligt lemfaeldigt forhold til love og regler. Det primaere indhold er, at ikke blot er lovgivningen aendret, men også principperne bag den – og dette i ganske dramatisk omfang.

Tag sagen om Flexinvest Fri. Tidligere var det for det første kundens eget ansvar at forholde sig til de investeringsmuligheder, banken tilbød. Denne skulle ikke vaere formynder.

For det andet kan det for den enkelte bankkunde give mening at købe et aktiv, selv om det umiddelbart ikke ser ud til at give et afkast. F.eks. har de fleste danskere i dag gennem deres pensionsopsparing ejerandele i negativt forrentede obligationer.

På den måde er bankerne i dag bundet på haender og fødder i en grad, så man kan stille spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet har banker i den forstand, vi havde for 10 eller 20 år siden.

Danske Banks navn er de seneste år blevet forbundet med nogle store skandaler.

Ekstreme udtryk

Myndighedernes tyngde fandt for Danske Banks vedkommende sit ekstreme udtryk, da bankens eget bud på en ny topchef for et år siden blev vraget af Finanstilsynet, og da ejerne efterfølgende valgte at indsaette den tidligere topembedsmand Karsten Dybvad som bestyrelsesformand.

De danske banker lever i dag på myndighedernes nåde. Det er bekymrende for dem alle, men mest for den i flokken, der på godt og ondt har vist størst kreativitet: Danske Bank.