Forvaerrer panisk spekulation risikofrygten?

Centralbankerne forsøger forgaeves at nå deres målsaetning om en inflation på 2 pct. Men måske bør de bare aendre målsaetningen til en ny virkelighed.

Investorerne er nervøse for en global recession. De frygter USA og Kinas uenigheder, brexit, faldende kinesisk vaekst og tysk økonomisk tilbagegang i 2. kvartal.

Alarmklokkerne bimler og bamler. Den tyske økonomi oplevede i 2. kvartal en tilbagegang, og det bliver naeppe bedre i indevaerende. I så fald vil Europas største økonomi teknisk set vaere i recession og tilbagegang. De 2-årige amerikanske renter er nu højere end de 10-årige, hvilket er et klart signal om, at investorer aner en nedtur i horisonten. I Kina går den økonomiske vaekst stadig ned i gear, men det er uklart, om bunden er nået.

Der saettes naermest nye renterekorder hver dag. På den ene side er det ikke så maerkeligt. Investorerne kan se forvaerrede nøgletal, og centralbankernes mål om en inflation på 2 pct. synes så langt vaek, at det er på vej til at blive opgivet. Siden finanskrisen har inflationen på intet tidspunkt vaeret varigt taet på den målsaetning.

Et nyligt dansk nationalbankstudie har peget på, at den naturlige realrente er faldet. Pointen er, at de lavere renter kan forklares ved blandt andet demografi og derfor skyldes andet end maerkelig adfaerd på de finansielle markeder og hos investorerne. De laerde strides om det.

Forsøger at finde ligevaegt

Men hvad nu, hvis det viser sig, at inflationsmålsaetningen også har aendret sig? Hvis det er sådan, at økonomien har en anden naturlig prisstigningstakt? Det kunne vaere en inflation på 1,5 pct. eller sågar 1 pct.? Centralbankerne forsøger at finde en ligevaegt, men hvis det ikke laengere er en ligevaegt, hvad så?

En del af rentefaldet og rentepanikken kommer givetvis fra investorer, som forsøger at komme centralbankerne i forkøbet, før de stimulerer økonomien yderligere. Med andre ord: Langsigtede investorer presser de i forvejen for lave renter ned til et endnu lavere niveau på grund af deres forventning om endnu lavere centralbankrenter.

Indtil nu har endnu lavere renter vaeret svaret på den manglende inflation. Det er sket i et sådant omfang, at ingen danske nationalbankudstedelser kan ane positive afkast, hvis de holdes til udløb. Der er reelt nedtursfrygt og rentepanik.

Centralbankerne reagerer ved at gøre endnu mere. Men måske er løsningen, at man skal revidere målsaetningen til en ny og måske aendret virkelighed?