Utopi at lave en faelles model for mindsteløn i 28 EU-lande
landsformand, Det Faglige Hus
Når Ursula von der Leyen den 1. november tiltraeder som ny formand for EU-Kommissionen, vil der nok højst gå 100 dage, før der kommer et udspil om lovbestemt mindsteløn i samtlige EUlande. Mindsteløn har vaeret en af hendes kaepheste som CDU-politiker i Tyskland, og man må formode, at det er den tyske model, som hun vil gøre til EU-standard.
I Danmark møder idéen om lovbestemt mindsteløn modstand hos isaer de partier, som er knyttet til de fagforbund, der udgjorde det tidligere LO. Deres modstand skyldes en bekymring for, at lovgivning om løn vil gøre den danske model overflødig, så det ikke laengere er arbejdsgivere og arbejdstagere, der aftaler løn- og arbejdsvilkår.
Jeg mener også, at det er bedst, at arbejdsmarkedets parter selv taler sig til rette. De ansatte på virksomhederne under arbejdsgiverforeningen KA, som Det Faglige Hus har overenskomst med, nyder godt af vaesentlige bedre vilkår, end de nogensinde ville kunne få gennem lovgivning. Men bekymringen for den danske model deler jeg ikke. Jeg kan da også konstatere, at arbejdsgivere i Tyskland heller ikke må bruge lovbestemt mindsteløn til at tilsidesaette de overenskomster, som de har indgået med fagforeningerne.
Når jeg alligevel er lidt nervøs over det forslag, som bliver fremsat af EU-Kommissionen, er det, fordi det vil vaere naermest umuligt at lave en faelles model for 28 medlemslande med over en halv milliard EU-borgere. Her er der ikke bare enorme forskelle på lønog arbejdsvilkår. Det er der også på de sociale sikkerhedsnet, som medlemslandene tilbyder deres borgere.
22 EU-lande har lovbestemt mindsteløn. I Bulgarien er den på 1.754 kr. om måneden, mens Luxembourg ligger på 14.920 kr. Kun Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Cypern og Italien har ingen lov om mindsteløn. I det lys kan det blive svaert at overbevise befolkningen i et EU-kritisk land som Danmark, om at det overhovedet er nødvendigt med et direktiv.
Tyskland har en mindsteløn på pt. 9,19 euro (68,60 kr.) i timen. Det er cirka det halve af gennemsnitslønnen for en tysk byggerieller industriarbejder.
Desuden har arbejdsgiverne i Tyskland mulighed for at saenke grundsatsen på den lovbestemte mindsteløn, hvis den ansatte samtidig får tillaeg for overarbejde, søgnehelligdage og smudstillaeg eller engangsbetalinger i form af eksempelvis julebonus eller ekstra feriepenge.
Forudsaetter man, at lovbestemt mindsteløn også i Danmark kun skal vaere det halve af gennemsnitslønnen for en ufaglaert arbejder, vil der reelt vaere tale om, at vi lovliggør lønsatser, der minder om social dumping. Det er allerede nu svaert at rekruttere ufaglaert dansk arbejdskraft til lavtlønsbrancher.
En mindsteløn på 70-80 kr. vil åbne for endnu mere arbejdskraft fra udlandet. Det vil fortrinsvis vaere arbejdere, der ikke bosaetter sig her i landet med deres familier. Disse medarbejdere har intet incitament til at laere dansk eller bidrage til samfundslivet. De opholder sig kun her i landet i en periode for at arbejde.
Lovbestemt mindsteløn er ingen garanti for, at vi på én gang skaber ordnede og gennemsigtige forhold i den del af arbejdsmarkedet, der ikke er reguleret af kollektive overenskomster. Tvaertimod skal der oprettes et nyt kontrolorgan, da myndigheder som både Arbejdstilsynet, Skat og jobcentre i dag har mere end rigeligt at gøre med deres nuvaerende opgaver.
Skeler vi endnu en gang til vores tyske naboer, bliver der nok at tage fat på. Ifølge Deutsche Handwerks Zeitung afslørede de tyske myndigheder alene i 2017, at 1,3 million lønmodtagere fik mindre end den lovbestemte mindsteløn.
Andre 500.000 blev underbetalt i et sekundaert job. Dertil kommer et hav af eksempler på arbejdsgivere, der har ”opfundet” forskellige tillaeg som hjemmel for at traekke i grundlønnen.
Over 40 pct. af de ansatte på det private område i Danmark er ikke omfattet af en kollektiv overenskomst. Mange af disse ansatte har heller ingen aftaler om betaling for ulemper eller overarbejde, efteruddannelse eller nogle af de mange andre goder, som man er sikret gennem kollektive aftaler.
Dertil kommer, at cirka 300.000 danske lønmodtagere ikke har en arbejdsmarkedspension. Mange af dem er samtidig så lavtlønnede, at der ikke er overskud i deres budget til at tegne en privat pensionsopsparing. Jeg er ikke spor i tvivl om, at EU-Kommissionen vil vaere opmaerksom på disse haengepartier, når de skal argumentere for, at det også halter her i Danmark, og at vi derfor også skal omfattes af et EU-direktiv om mindsteløn. Men de ting kunne det nye Folketing måske skynde sig at få skik på, så vi kommer både EU og Ursula von der Leyen i forkøbet.
Lovbestemt mindsteløn er ingen garanti for, at vi på én gang skaber ordnede og gennemsigtige forhold i den del af arbejdsmarkedet, der ikke er reguleret af kollektive overenskomster.