Grøn kritik af Frederiksens første finanslov
Naturfredningsforening aergrer sig, og politiske støtter kalder finanslov alt for uambitiøs, når det gaelder klimaet.
Mens regeringen har slået sig op på historisk høje klimaambitioner, lever dens eget forslag til en ny finanslov ikke op til de grønne slagord.
Sådan lyder det fra både Danmarks Naturfredningsforening og regeringens støttepartier.
»Det aergrer mig voldsomt, at man ikke tager på fat i de initiativer på for eksempel klimaområdet, som ligger lige for. Vi har lige haft en historisk grøn valgkamp, og der er et kaempe momentum for den grønne dagsorden. Jeg havde regnet med en rigtig grøn finanslov,« siger praesident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.
Hun naevner udtagning af sårbar landbrugsjord som et oplagt sted at starte for at saette fart under regeringens klimapolitik, der har til hensigt at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.
»Det er svaert nok at nå klimamålet på de 70 pct., og det bliver kun endnu svaerere, hvis man venter og ikke tager fat nu,« siger Maria Reumert Gjerding, der også savner indsatser for naturen.
Kritik fra støttepartier
I finanslovsforslaget, der har undertitlen »tryghed, tillid og en grøn fremtid«, er der afsat 1 mia. kr. til grøn forskning, ligesom en raekke eksisterende bevillinger til bl.a. energiteknologiske udviklingsprogrammer videreføres. Samtidig fordobles afgiften på plasticposer.
Men hos regeringens støttepartier er dommen hård:
»Finanslovsforslaget er alt for uambitiøst i forhold til klimaet. Vi skal kunne taelle på CO2-reduktioner, og vi skal i gang allerede i 2020,« siger gruppeformand hos De Radikale Sofie Carsten Nielsen.
Hun påpeger, at milliarden til forskning findes ved at omprioritere eksisterende forskningsmidler.
»Så er pengene farvet lidt grønne. Det er vi med på, men der skal meget mere til,« siger hun.
I sit finanslovsforslag vil regeringen også omlaegge 600 mio. kr. af ulandsbistanden til grønne initiativer i den tredje verden, men det kalder Sofie Carsten Nielsen »ren greenwashing«.
Hun er ikke imponeret over, at midlerne tages fra den almindelige udviklingsbistand.
Finansordfører hos Enhedslisten Rune Lund deler kritikken af finanslovsforslaget:
»Det er fint at omprioritere og se på, om man kan bruge eksisterende penge på noget grønt, men der skal også nye midler på bordet,« siger han.
Minister: Vi er ambitiøse
Enhedslisten vil gå til forhandlingerne med forslag om at erstatte sårbar landbrugsjord med f.eks. skov, og så skal den kollektive trafik vaere billigere.
Til den slags forslag har regeringen afsat 2,1 mia. kr. i en såkaldt »forhandlingsreserve«, men den er ikke nok til både at favne behovet for flere klimainitiativer og bedre velfaerd, mener Rune Lund.
»Det er uacceptabelt og skrabet,« siger han.
Enhedslisten vil finansiere yderligere initiativer med bl.a. en ny skat på banker og lukning af »skattehuller« for multinationale selskaber.
Finansminister Nicolai Wammen erkendte onsdag, at finanslovsforslaget ikke »løser alle de udfordringer«, men slog fast:
»Jeg mener bestemt, at vi viser meget klare grønne ambitioner med denne finanslov. Vi fordobler den grønne forskning, målretter udviklingsbistanden og tager initiativer for i alt 2,1 mia. kr.,« sagde han og tilføjede, at finanslovsforslaget ikke står alene.
Aftale inden jul
Inden jul vil regeringen have en aftale på plads om et overordnet klimamål, og i det nye år skal der forhandles en »klimahandlingsplan«.
Miljøorganisationen Greenpeace vil afvente netop handlingsplanen.
»Der har de lige en chance mere,« siger Mads Flarup Christensen, generalsekretaer i Greenpeace Norden, der dog også savner initiativer på naturområdet i finansloven. Også han kritiserer, at regeringen vil bruge 600 mio. kr. fra udviklingsbistanden på klimainitiativer:
»Danmark har flere gange lovet, at en øget klimabistand ikke skulle tages fra andre fattige lande. Og det leverer man ikke på her,« siger han.