Boris Johnsons brexit-plan skal nu forhandles i døgndrift

Der er kun få uger at handle i, men både EU og briterne vil arbejde i døgndrift for at se, om briternes forslag til en aendret brexit-aftale har gang på jorden.

Boris Johnson gik som en bokser på vej i ringen ind gennem kongressalen i Manchester, gav hånd og knytnaeve til de delegerede på den konservative kongres, inden han entrerede scenen og under udelt begejstring fra salen gentog mantraet: »Let’s get brexit done.«

Et par timer senere sendte den britiske premierminister embedsmaend i Bruxelles og London på overarbejde. Det gjorde han, da han sendte et brev til kommissionsformand Jean-Claude Juncker, hvori Storbritannien formelt foreslår aendringer til brexit-aftalen, der gør op med det forkaetrede bagstop. Hvis der skal ske aendringer i den nuvaerende aftale, skal det hele vaere nogenlunde på plads, inden et afgørende EU-topmøde begynder den 17. oktober.

Derfor har embedsmaendene travlt.

Og selv om det blev taget høfligt imod i Bruxelles, blev forslaget også modtaget med en vis skepsis. For briternes forslag betyder, at der bliver en form for graensekontrol mellem Nordirland i Storbritannien og Irland og EU på den anden side. I forslaget, der fylder tre en halv side med syv siders forklaring, og som er stilet til formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Junker, skriver Boris Johnson, at briterne anser forslaget som vaerende »et rimeligt kompromis«, og at »begge sider nu skal vise vilje til kompromiser og flytte sig fra de eksisterende positioner«.

Briterne foreslår en løsning, hvor Nordirland skal forblive i EU’s indre marked i en overgangsperiode på foreløbig fire år. Senest i 2025 skal Nordirlands parlament så selv have lov til at bestemme, om det vil fortsaette med at følge EU’s varestandarder, eller om man ønsker at følge de britiske. Briterne vil til den tid kunne have andre varestandarder end EU, fordi landet så ikke er underlagt EU-lovgivning.

Til gengaeld skal Nordirland nu forlade EU’s toldunion samtidig med resten af Storbritannien.

Det betyder, at der vil komme to graenser i forhold til den irske ø, der har en eller anden form for kontrol. En toldgraense mellem Nordirland og Irland – og en kontrol af varer i Det Irske Hav mellem Nordirland og de britiske øer for at sikre, at de lever op til EU’s standarder.

I brevet til EU-Kommissionen skriver briterne, at der vil blive – ganske få – fysiske kontroller af varer, som skal foregå på udpegede lokationer, og at kontrollen skal basere sig på risikovurderinger af varerne.

En øvrig toldkontrol af varer skal ifølge briterne foregå ved det, der kaldes ”alternative arrangementer”, hvor man f.eks. kan følge varer og biler via gps-trackere.

Fredsaftalen

Spørgsmålet om graensen mellem Nordirland og Irland har vaeret saerdeles følsomt i forhandlingerne mellem Storbritannien og EU, fordi den nordirske fredsaftale, den såkaldte Langfredagaftale, fordrer, at der er en åben graense mellem landene. I brevet til Jean-Claude Junker understreger Boris Johnson, at briternes intention er at overholde fredsaftalen.

EU har tidligere gjort det klart, at hvis et forslag fra briterne skal have gang på jorden i form af aendringer af skilsmisseaftalen, så skal der garanteres en fortsat helt åben graense mellem Nordirland og Irland, der må ikke vaere hindringer i samarbejdet mellem Nordirland og Irland, og der må ikke vaere en bagindgang til EU’s indre marked.

For at sikre det blev bagstoppet aftalt sidste år. Det holder i praksis hele Storbritannien i EU’s regler og love, indtil der måtte blive fundet en anden løsning, der kan fastholde graensen åben.