Superskurkefilm stemt i mol
Joaquin Phoenix giver krop og sjael til den martrede klovn i Todd Phillips’ fremragende ”Joker”.
Vanviddet danser obskur kinddans med melankolien, kynismen laegger arm med sårbarheden, og den koldblodige vold saettes i perspektiv af den indre smerte. Todd Phillips’ laenge ventede ”Joker” er endelig i de danske biografer, og den er praecis lige så kompleks og dragende som ventet.
”Joker” er ikke en superheltefilm, for Jokeren, Batmans aerkefjende, er snarere en superskurk. Men i Phillips’ udlaegning, der handler om, hvordan den sindslidende klovn Arthur Fleck (Joaquin Phoenix) blev til massemorder, er Batman fortraengt til en anonym birolle. Det er Jokeren, det handler om.
Arthur Fleck bor sammen med sin mor i 1980’ernes kriminalitetshaergede Gotham. Philips har sans for historien, Hollywood anno dazumal, og billedsiden emmer af filmisk nostalgi. New York, der som altid laegger cityscape til Gotham, ligner fordums store aeble, før gentrificeringen for alvor satte ind. I de nyhedsudsendelser, som Arthurs mor, Penny (Frances Conroy), konstant ser på fjernsynet, tales der om angreb af resistente superrotter, der indtager byen. Penny har engang arbejdet for rigmanden Thomas Wayne (Brett Cullen), der stiller op som borgmester, og hun er sikker på, at han vil komme dem til undsaetning.
Arthur er ikke så sikker. Han passer sit arbejde som klovn, men har svaert ved at styre den lidelse, der giver ham ufrivillige og upassende latterkramper. Arthur drømmer om at blive komiker. Hans store idol er tv-entertaineren Murray Franklin (Robert De Niro), og i sin vrangforestillede parallelvirkelighed, hvori han også indleder et forhold med sin kønne nabo (Zazie Beetz), bliver han hyldet af Murray på scenen.
Der er dog ikke meget at grine af for Arthur, til trods for at hans mor kalder ham ”Happy” og mener, at han blev bragt til verden for at få folk til at smile. Og en dag slår det klik. I klovneantraek skyder Arthur tre modbydeligt irriterende Wall Street-fyre og kommer mod sin vilje til at starte en bevaegelse mod velhaverne. Gotham har fået nok. De vil hellere ledes af en klovn, der tager affaere, end af pengepugende jakkesaet.
Phillips er mest kendt som instruktør af de morsomme ”Tømmermaend”komedier, hvor hans fornemmelse for dialog og plot var tydelig. Men med ”Joker” løfter hans niveau sig gevaldigt. Tempoet er langsomt, og spaendingen opbygges gradvist på en måde, så man som publikum maerker hver enkelt kuldegys.
”Joker” er naturligvis for alvor Phoenix’ film. Han er eminent som den martrede Arthur, hvis tragiske baggrund tilbyder en form for forsoning. Den groteske latter, der med sociopatisk mangel på fornemmelse ledsager hans ugerninger og gør vanviddet håndgribeligt. Arthur er ikke i stand til at reagere med passende følelser – hans kunst er imitation. Og når Phoenix danser, koketterer og efterligner, bliver han den joker, der kommer til at afgøre spillet.
DRAMA USA, 2019 Instruktion: Todd Phillips 2 timer og 1 minut Premiere den 3. oktober