Sidste sommer med far
Den egentlige stjerne i ”Ud og stjaele heste” er den danske fotograf Rasmus Videbaek, der fletter natur og handling sammen i betagende billeder.
UD OG STJAELE HESTE Der er megen splittelse i Hans Petter Mollands underskønne, men også kraevende ”Ud og stjaele heste”, som er baseret på Per Pettersons roman af samme navn. Splittelse mellem by og land, mellem far og søn og ikke mindst mellem ungdommens uskyldige sansning og alderdommens bagudskuende klarsyn.
Trond er nordmand, som efter et langt liv i Sverige er flyttet tilbage til faedrelandet i et lille, afsondret hus. Mageligt afdaekkes hans bevaeggrunde for at søge ensomheden, men ønsket om et stille liv afbrydes en nat af en mand, som er ude at lufte sin hund. De udveksler høfligheder, men noget skurrer. Som en blød sandbund mod kølen af Tronds skib varsler nattemødet en snarlig grundstødning på tvaers af tid og sted, for Trond kender manden tilbage fra 1948, hvor han var en af aktørerne i den sommer, der aendrede livet for Trond. Den sommer, hvor Trond og hans far efterlod mor og søster i byen og drog ud i skovene for at »få ro til at taenke«, mens de faeldede traeer og sendte tømmer til traevaerket i et maskulint frirum, der blev begyndelsen på enden i relationen mellem Trond og hans far. Den sommer blev det helteportraet af faderen formet, som kom til at praege Tronds liv, og som først i livets erindrende skumringstime får tilført de slagskygger, der er nødvendige for at fuldende portraettet.
”Ud og stjaele heste” kunne have udspillet sig som en detektivhistorie spaendt ud over et menneskeliv, men det er ikke Mollands aerinde. Han dykker derimod i selskab med filmens egentlige stjerne, den danske fotograf Rasmus Videbaek, direkte ned i fortaellingens naere relation til den natur, den udspiller sig i, og traekker naturens evigt pulserende hjerterytme og konstant foranderlige åndedrag ind i filmsproget. Det er sanseligt i en grad, så man taenker, at Videbaek og den amerikanske billedmager Terrence Malick ville vaere et himmelsk makkerpar, men det skaber også en film, der forudsaetter engagement og en koncentreret tilstedevaerelse af tilskueren, og sine steder tangerer naturdyrkelsen kunstnerisk navlepilleri.
Skuespillet er godt, isaer af Jon Ranes som unge Trond, mens vores egen Danica Curcic er en kropslig tilstedevaerelse snarere end et fuldblodsvaesen som kvinden, der vaekker Tronds fysiske sanselighed. For ”Ud og stjaele heste” er en film om maend. Om faedre og sønner, om de usagte bånd og de ubegrundede handlinger, der former liv, hvor ubetydelige de end måtte tage sig ud i øjeblikket. Det lykkes Molland at løfte skildringen af den staerke og samtidig svage far ud af romanen og give den nuanceret liv på laerredet, og det er en bedrift i en fortaelling, der ofte lukker sig om sig selv.
DRAMA NORGE, SVERIGE, DANMARK 2019 Instruktion: Hans Petter Molland 2 timer og 3 minutter Premiere den 3. oktober