Drengen og gåsen på eventyr – i den virkelige verden
Viggo bliver umage venner med en gås i Wikke og Rasmussens nye film ”Gooseboy”, der savner lidt vildskab.
Det swinger mest, når musikken spiller i d’herrer Wikke og Rasmussens nye familiefilm ”Gooseboy”, der fortaeller historien om drengen Viggo (den charmerende Thomas Refslund Ravn), der bruger det meste af sin tid med hovedet begravet i en gummigåsemaske med virtual reality-udsyn. Viggo spiller nemlig det populaere spil ”Gooseboy”, hvor han er en gås, der skal overkomme naturens trusler. Selv kender Viggo dog ikke meget til verden uden for spillet.
Skaebnen vil, at bedst som Viggo har mødt den søde nabopige Vigga (Frida Luna Roswall Mattson), der ligesom Viggo savner foraeldrekontakt – Viggos mor (Szhirley) saelger ”bornholmerburgere” fra en foodtruck og er aldrig hjemme, mens faderen, Viggo Mortesen (Nicolas Bro), forsvandt umiddelbart efter undfangelsen – dratter en levende gås ned på hans altan. Den har skadet vingen og mistet sin gåsestemme. Til gengaeld har Nissemand, som gåsen fortaeller, den hedder, fået menneskestemme med en flot jysk dialekt (Mads Geertsen). Nissemand skal nordpå og lave familie, mens Viggo helst bare vil sidde trygt bag skaermen i gåseantraek.
Store bogstaver
Pointerne er skrevet med store bogstaver i ”Gooseboy”, og når Wikke og Rasmussen går til angreb på en kultur, hvor børn ikke laengere kan svømme eller klatre, sker det med analog nostalgi og musikalske optrin. Det sidste har de altid vaeret gode til, og når Rasmus Bjerg og Søren Malling giver den som to skrappe togkontrollører, er det naesten som at vaere tilbage i velmagtsdagene med eksempelvis ”Hannibal & Jerry” (1997).
Men ”Gooseboy” savner noget af den galskab, der ellers har vaeret Wikke og Rasmussens varemaerke, og slagene kommer derfor til at virke lidt slatne.
»Du ka’ møj mere, end du tror,« siger Nissemand til Viggo, og man kunne naesten have lyst til at minde Wikke og Rasmussen om, at børn i biffen også sagtens kan klare lidt mere udfordring.
FAMILIEFILM DANMARK, 2019 Instruktion: Michael Wikke og Steen Rasmussen 1 time og 27 minutter Premiere den 3. oktober