Finansloven: Erhvervslivet betaler 1,9 mia. kr. af regningen naeste år

Finansminister Nicolai Wammen forsvarer, at en del af regningen for naeste års finanslov lander hos erhvervslivet. Pengene kommer igen i form af en bedre uddannet arbejdsstyrke, mener han. Erhvervslivet er ikke helt enigt.

Erhvervslivet er med til at betale 1,9 mia. kr. af regningen, når regeringen naeste år vil bruge flere penge på velfaerd, klima og en genopretning af det skandaleramte skattevaesen.

Grøn omstilling og en skatteopkraevning, der igen fungerer, er bestemt vaerd at investere i, lyder det fra erhvervsorganisationerne, men den del af regningen, som er tiltaenkt danske virksomheder, vil ifølge organisationerne gå ud over vaekst og beskaeftigelse.

»Vi bakker fuldstaendig op om grøn forskning, grøn omstilling og afskaffelse af omprioriteringsbidraget på uddannelserne. Alle lovlydige virksomheder har en klar interesse i, at dem, der laver svindel og humbug, bliver stoppet,« siger direktør i Dansk Industri Kent Damsgaard.

»Men der er også et par store minusser i finanslovsforslaget,« understreger han.

Arveafgift generer

Isaer er regeringens planer om at føre arveafgiften ved generationsskifte i familieejede virksomheder tilbage til de 15 pct., som den var på indtil 2017, en torn i øjet på erhvervslivet.

Det samme gaelder regeringens beslutning om at lade arbejdsgiverne betale sygedagpenge for de første 40 sygedage – mod i dag de første 30 sygedage.

»I tusindvis af familieejede virksomheder kommer man til at traekke penge ud for at betale den højere arveafgift, som ellers kunne vaere investeret i virksomhederne og have skabt vaekst og arbejdspladser. Med hensyn til sygedagpengeperioden lander der nu en millionregning hos de mange virksomheder, der har taget et socialt ansvar og fået også folk på kanten af arbejdsmarkedet ind,« mener Kent Damsgaard.

Finansminister Nicolai Wammen forsvarer, at erhvervslivet også er med til at betale. Han haefter sig ved, at regeringen bl.a. bruger pengene til at annullere det såkaldte omprioriteringsbidrag på uddannelsesområdet. Dermed får uddannelsesinstitutionerne 0,7 mia. kr. mere naeste år.

»Det er vigtigt for den enkelte unge, men det er godt nok også vigtigt for det erhvervsliv, der står og råber på kvalificeret arbejdskraft,« sagde han ved praesentationen af finansloven onsdag.

Uddannelseskvalitet

I interesseorganisationen Dansk Byggeri er man godt tilfreds med, at besparelserne på uddannelserne stopper, og man er enig med finansministeren i, at det er vigtigt for erhvervslivet.

»Hvis vi skal have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, så bliver vi også nødt til at haeve kvaliteten af både undervisningen og skolerne. Derfor er det meget positivt, at der ser ud til at blive bragt ro om erhvervsuddannelsernes økonomi,« siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri, i en pressemeddelelse.

Enigheden stopper dog, når det kommer til finansieringen.

»Det bør handle om at få flere i arbejde, ikke om at gøre det dyrere for arbejdsgiverne at tage dem ind,« siger Lars Storr-Hansen.

Dansk Erhverv mener heller ikke, at regeringen har fundet den rette måde at finansiere finansloven på.

»Det bringer ikke Danmark fremad, når skatter og afgifter øges. Tvaertimod. Regeringen synes at glemme, at forudsaetningen for velfaerd er et erhvervsliv i vaekst,« siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, i en meddelelse.