To bryllupper og en vaeltet Berlinmur

EU’s østudvidelse har vaeret en stor økonomisk succes og maerkes herhjemme. De tidligere socialistiske landes betydning for dansk udenrigshandel er steget markant.

Det var september 1989, og vi var på vej hjem med toget fra min svogers bryllup i Tjekkoslovakiet.

Som saedvanlig tog vi et stop i Østberlin, men denne gang var der en anderledes spaending over besøget i den delte by. Hele Østeuropa var begyndt at koge efter praesident Mikhail Gorbatjovs store reformer af Sovjetunionen, og tidligere på sommeren havde Ungarn åbnet graensen til Østrig for østtyskere, som var på ferie i landet, mens tusindvis havde søgt politisk asyl på den vesttyske ambassade i Prag.

Da vi ankom til Berlin, var der dog absolut intet, der tydede på, at det socialistiske mønstersamfund stod over for sin snarlige afslutning. Mandagsdemonstrationerne i Leipzig var kun lige begyndt og havde endnu ikke spredt sig til hovedstaden, så det var faktisk mest de store forberedelser til fejringen af 40-års dagen for DDR’s grundlaeggelse, der sprang i øjnene. Jeg lagde isaer maerke til, at byen var fyldt med boder, der falbød bananer og andre friske eksotiske frugter. Det var bestemt ikke noget hverdagssyn i datidens Østeuropa.

Men festen endte som bekendt med dødskysset til Østtysklands leder, Erich Honecker, og resten er historie. Muren faldt den 9. november, og i løbet af få måneder var samtlige socialistiske regimer i Central- og Østeuropa fortid. Senere fulgte de baltiske landes selvstaendighedsproces og Sovjetunionens ultimative fald i 1991. Det var en dramatisk udvikling, som ingen havde forudset.

»Czechoslovakia want’s trade, not aid,« slog den nye økonomiminister Vladimir Dlouhy fast på den første konference om Central- og Østeuropa, som jeg deltog på i Wien i 1990. Men det viste sig hurtigt, at konkurrenceevnen var svag. Privatiseringen af de statsejede virksomheder endte ofte med konkurs eller voldsomme nedskaeringer, så arbejdsløsheden steg dramatisk. Enkelte lande blev også ramt af hyperinflation, fordi prismekanismen var sat helt ud af spillet i årene med statslig styring af al økonomisk aktivitet.

Den politiske omstilling var mindst lige så brutal, både på det personlige og nationale plan. Som led i den revanchisme, der altid følger revolutioner, risikerede tidligere medlemmer af kommunistpartierne at blive udsat for retsforfølgelse eller berufsverbot. De demokratiske institutioner skulle opbygges fra grunden, og lande måtte gennem problematiske genforeninger som Østog Vesttyskland eller smertelige skilsmisser, hvoraf nogle endte fredeligt som i Tjekkoslovakiet, mens andre førte til dramatiske borgerkrige.

Efter de mange år bag jerntaeppet blev en hurtig integration i vestlige samarbejdsorganer som EU og Nato en politisk hovedprioritet for de nye markedsøkonomier.

Allerede i 2004 var ønsket gået i opfyldelse for hovedparten af landene.

Senere har Slovenien, Slovakiet samt Estland, Letland og Litauen også tilsluttet sig den faelleseuropaeiske valuta, euroen.

At østudvidelsen faktisk er lykkedes og har vaeret en stor økonomisk succes, maerkes også herhjemme. Således er de tidligere socialistiske landes betydning for Danmarks udenrigshandel steget markant siden begyndelsen af 1990’erne, og danske virksomheder har i stor udstraekning etableret sig med produktion på de nye markeder.

Tilsvarende har det danske arbejdsmarked over de seneste år nydt godt af den lette adgang til arbejdskraft taet på landets graenser.

Det har medvirket til at holde opsvinget kørende uden betydelige flaskehalsproblemer og overophedning, som det var tilfaeldet i midten af 00’erne.

Det er dog isaer, når vi betragter udviklingen i de nye markedsøkonomier, at de store langsigtede fordele ved regimeskiftet står klarest. Således er arbejdsløsheden i regionen i dag rekordlav, og levestandarden, målt ved bruttonationalprodukt pr. indbygger, er steget enormt.

Isaer de baltiske lande har foretaget et tigerspring og har nu en gennemsnitlig levestandard på højde med Portugals, mens Tjekkiet, som havde et noget bedre udgangspunkt, i dag kan måle sig med Spanien.

Isaer de baltiske lande har foretaget et tigerspring og har nu en gennemsnitlig levestandard på højde med Portugals, mens Tjekkiet, som havde et noget bedre udgangspunkt, i dag kan måle sig med Spanien. HELGE J. PEDERSEN, CHEFØKONOM, NORDEA

Da vi for et par uger siden igen var til bryllup i fruens gamle hjemland, var kontrasten til ’89 da også på alle måder slående. Både ceremoni og fest blev holdt i en cool, ombygget fabrikshal lidt uden for Prag, hvor der tidligere blev produceret skruer og andre metalgenstande. Butikkerne i centrum søger desperat efter personale til at betjene de horder af turister, som gør en tur over Karlsbroen til lidt af en klaustrofobisk oplevelse, og cafépriserne er tilpasset bayersk niveau. Sådan var det ikke i 80’erne.

Skulle nogen i øvrigt vaere på vej til at holde efterårsferie i ”den gyldne stad”, kan jeg staerkt anbefale, at man laegger vejen forbi lystslottet Belvedere, hvor der vises en fantastisk informativ fotoudstilling om begivenhederne for 30 år siden.