»De bliver vrede, når vi ikke skammer os«

Hvorfor er ”tyk” et skaeldsord, og ”tynd” et kompliment? En gruppe af tykke kvinder har fået nok af at skamme sig over deres kroppe og af at vente på at få ret til at leve. Helene Thyrsted har ikke lyst til at tabe sig og naegter at have dårlig samvittigh

»Jeg er ikke overvaegtig, jeg er tyk!« siger Helene Thyrsted bestemt og laegger tryk på ”over” i ordet ”overvaegtig”.

Selv om jeg havde fået at vide af en pressemedarbejder inden interviewet, at jeg ikke skulle bruge det ord, forstod jeg aldrig helt hvorfor, så nu er Helene Thyrsted nødt til at forklare mig det.

»”Over” betyder, at der er noget, der er normalt, og noget, der er ”over” normalen. Jeg er ikke over normalen, jeg er normal for mig. Så at kalde mig overvaegtig, ligegyldigt hvor venligt det er ment, er at kalde mig forkert,« siger hun, og man kan høre, at hun har givet den forklaring mange gange før.

Vi sidder i et lille grupperum på Aarhus Universitet, som det tog os en god halv time at finde, fordi det viste sig at vaere det eneste ledige lokale i hele bygningen.

Det var Helene Thyrsteds idé at mødes her. Hun laeser en bachelor i engelsk på universitetet og bruger derfor rigtig mange af sine vågne timer i de gamle gule bygninger.

»Jeg elsker at komme her. Der er bare hyggeligt og virkelig smukt,« forklarer hun.

Inden vi fandt lokalet, var vi en tur i kantinens kagebuffet, for Helene Thyrsted havde ikke fået frokost, og hun syntes lige, jeg skulle se »det geniale kagebord«. Nu sidder vi med hvert vores stykke chokoladekage foran os og bliver hurtigt enige om, at vi godt må tale med mad i munden. Ellers kommer vi jo aldrig videre.

En forkert krop

Men for den 33-årige Helene Thyrsted er det noget forholdsvist nyt, at hun kan spise et stykke kage foran en fremmed uden at skamme sig.

Hun har brugt det meste af sit liv på at vaere ked af sin krop og på at føle sig mindre vaerd end alle andre.

I dag er hun dog en del af en kropsaktivistisk bevaegelse, der i øjeblikket vinder frem over hele den vestlige verden, og hun forsøger hver dag at laegge skammen fra sig – for det meste med succes.

Bevaegelsen har mange navne og afgreninger. Selv kalder hun den for tykaktivisme, og den består af mennesker, der har fået nok af at skamme sig over deres tykke kroppe, og som ikke laengere vil finde sig i at blive grinet af, gloet på, nedgjort og hånet for deres udseende.

Sammen med tre andre kvinder fra Norge og Sverige bliver Helene Thyrsted portraetteret i den nye dokumentarfilm ”Fat Front”, hvor instruktørerne i to år har fulgt kvindernes kamp for at blive accepteret og behandlet ordenligt i en verden, hvor »tynd er smukt, og tyk er ulaekkert«.

Kvinderne er traette af at vaere usynlige og af at føle sig som andenrangsmennesker. De vil tage tykheden tilbage.

»Det bliver indkodet i os, fra vi er børn. Tyk er noget grimt, tyk er forkert, tyk er din egen skyld, og hvis du er tyk, bliver du behandlet derefter. Du ryger nederst i hierarkiet. Du bliver behandlet dårligere, og det er din egen skyld, at folk råber ad dig på gaden. Tykke mennesker bliver f.eks. behandlet dårligere i sundhedssystemet, får tit ikke lov at adoptere og har ofte svaert ved at finde et job, fordi folk forventer, at vi er dovne og uintelligente,« siger Helene Thyrsted og tilføjer:

»Men tyk er jo bare en form, et tillaegsord ligesom høj eller lav, og det er kun blevet et grimt ord at bruge, fordi vi ser ned på tykke mennesker.«

Hvem vil knalde en tyk?

Helene Thyrsted har ventet hele sit liv på, at det en dag ville lykkes hende at tabe sig. Det betød også, at hun indtil for få år siden gik og ventede på, at hun en dag fik ret til de samme ting, som alle andre mennesker har ret til – f.eks. at tage på stranden, købe nyt tøj og finde en kaereste.

»Jeg taenkte bare, at de her ting var ikke for mig, for hvorfor skulle jeg have ret til det, når jeg ser sådan her ud?«

Men det aendrede sig, da hun en aften helt tilfaeldigt fandt et forum på nettet, hvor kvinder med de samme tanker havde besluttet sig for at saette foden ned.

»Det startede virkelig på en sørgelig måde,« griner Helene Thyrsted og fortsaetter:

»På det tidspunkt troede jeg, at mit vaerd som menneske var direkte forbundet med, om en mand kunne fin