Lundbecks topchef kaemper for at

Den tidligere Lundbeck-direktør Kaare Schultz lukkede en bunke forskningsprojekter. Det sparede penge, og aktionaererne var glade. Men der blev også skåret for meget til, så nu investerer ledelsen tungt i at sikre pipelinen af produkter.

I Danmark er fondsejerskab af virksomheder en stor ting, og den barriere mod fjendtlige opkøb, som ejerformen indebaerer, har presset virksomheder til at gøre deres bedste på egen hånd. Det har skabt en raekke virksomheder som Novo Nordisk, Lego og Carlsberg, der er blandt de absolut førende på deres respektive felter.

Også medicinalkoncernen H. Lundbeck har en fond som dominerende hovedaktionaer, men her er historien lidt anderledes. Selv om virksomheden i sin tid var en af de første på markedet med de såkaldte lykkepiller, der blev en stor salgssucces, er den aldrig kommet i naerheden af branchens superliga. Og man kan diskutere, om det ikke dengang havde vaeret mere vaerdiskabende at saelge Lundbeck, inklusive patentet på Cipramil, som det antidepressive middel hedder, til en af giganterne.

Det er selvfølgelig en bakspejlsanalyse, men nu står selskabet igen i en situation, hvor konstruktionen ikke virker hensigtsmaessig.

Udløb af patenter presser

På grund af patentudløb er omsaetningen pt. faldende, og Lundbeck kaemper en hård kamp for at få nye produkter, der kan få salgskurven til at pege opad igen.

Men Lundbeck er der nu engang, og det er ikke på dagsordenen at søge ind under vingerne på en af verdens helt store medicinalvirksomheder. Og når det nu er, udgør aktien faktisk en interessant mulighed for investorer:

Lundbeck er mere eller mindre den eneste tilbagevaerende medicinalvirksomhed, der har et rent fokus på sygdomme tilknyttet centralnervesystemet, anfører Michael Friis Jørgensen, aktieanalytiker i Alm. Brand Bank.

Kategorien omfatter f.eks. angst, depression, hovedpine og migraene, men også demens, Alzheimers sygdom og psykose. Det er altså sygdomme, som medfører store lidelser, og som af samme grund er frygtede. Derfor ligger der et stort økonomisk potentiale, hvis man kan komme på markedet med effektive laegemidler.

Det har desvaerre vist sig overordentligt vanskeligt. I forhold til andre terapiområder er der inden for centralnervesystemet mange laegemidler, som man må standse udviklingen af, typisk fordi bivirkningerne viser sig alvorlige. Og de nye midler, der kommer til markedet, indebaerer ofte kun små forbedringer i behandlingen.

Lundbecks forskere og udviklere må altså have mange skud i bøssen for at vaere nogenlunde sikre på, at nogle af dem rammer skiven. Det er omkostningskraevende, og det er noget af det, som Lundbeck har tumlet med i de senere år.

Da Kaare Schultz blev ansat som adm. direktør i maj 2015, konkluderede han hurtigt, at omkostningerne var kommet for højt op. Så han lukkede forskningsprojekter en masse og fyrede forskerne.

Schultz forlod selskabet igen godt to år senere, og den nye ledelse under adm. direktør Deborah Dunsire går i den modsatte retning igen: De vil udvide pipelinen af midler på vej gennem forskningsog udviklingsafdelingen.

Ligner zigzagkurs

For aktionaererne ligner det en zigzagkurs, men der er mening med galskaben, ifølge analytiker Michael Friis Jørgensen. Forløbet illustrerer, hvor svaer en opgave Lundbeck arbejder med, men den gamle og den nye ledelses strategier er ikke helt så