»Det er meget svaert at vaere vidne til, og derfor reagerer vi ved at sige, nok er nok«
21-årige Andreas Glad Rasmussens får ikke altid skiftet sin ble i tide, mens tandbørstning og rengøring af og til halter. Nu har hans mor sendt socialrådmanden et brev med bekymringer over forholdene på et af Aarhus Kommunes botilbud til voksne med svaere
Karin Glad prøver med en sammenligning.
Forestil dig, at dit barn på halvandet år bor i en vuggestue hele døgnet. Alle ugens dage. Året rundt. Forestil dig så, at dit barn ikke trives, er stresset og begynder at aendre adfaerd og kan blive udadreagerende.
Du skal også forestille dig, at mistrivslen bl.a. skyldes, at der ofte sker udskiftninger blandt paedagogerne, og at vikarer ofte varetager en stor del af den daglige bemanding, isaer i weekenderne.
Forestil dig til sidst, at du ikke får nogen informationer fra ledelsen, når dit barns yndlingspaedagoger stopper, og når nye begynder. Du får heller ikke informationer om, hvad der bliver gjort ved den kritiske medarbejdersituation. Men det er måske ikke så underligt, da den nuvaerende leder for anden gang er sygemeldt, og i øvrigt er den fjerde leder siden institutionen åbnede for tre et halvt år siden.
Sådan har Karin Glad det. Hendes søn Andreas Glad Rasmussen er 21 år og bor selvsagt ikke i en vuggestue. Men hans handicap betyder, at han kognitivt svarer til et barn på 1,5-2 år. Sønnen bor derfor i Elev Bofaellesskab hus 4, som er tilegnet beboere med meget svaere handicap og brug for saerlig omsorg, pleje og afskaermning.
»Da stedet åbnede, drejede det sig ikke bare om groft sagt opbevaring. Det var et sted, hvor beboerne skulle udvikle sig og få den støtte og hjaelp, så man som svaert handicappet kunne få et godt liv. Det var i al fald intentionen. Siden har der vaeret en kaempe gennemstrømning af paedagoger, og de seks unge mennesker, som bor i hus 4, skal alle have gode og langvarige relationer til personalet for at føle sig trygge, trives og udvikle sig,« siger Karin Glad, der forklarer, at målet er at gøre Andreas Glad Rasmussen mere selvhjulpen, så han f.eks. kan rumme flere faellesskaber, sidde sammen med flere ved et spisebord, have hyggelige timer til jul eller komme på små ture med andre beboere.
Karin Glad roser flere gange bostedets paedagoger, som hun kalder gode og kompetente. Men ifølge hende er der ikke tid til godt paedagogiske