Bølge af bilbrande har ramt belastede bydele i Aarhus og København

I de første ni måneder af 2019 har der ifølge Rigspolitiet vaeret 648 bilbrande. Det er det højeste niveau i de fire år, hvor det samlede antal bilbrande i landet er blevet opgjort.

Tilst, Herredsvang og Trillegården.

Og Oldfuxvej, Hjortholms Allé, Borgskrivervej.

Områderne i henholdsvis Aarhus Vest og Københavns Nordvestkvarter har på det seneste haft sorte plamager på asfalten til faelles. Et resultat af en raekke bilbrande, som har ramt landets to største byer.

Ifølge en opgørelse fra Rigspolitiet har der i årets første ni måneder vaeret 648 bilbrande. Så mange har der ikke vaeret i tilsvarende perioder de seneste fire år, hvor bilbrande har vaeret et monitoreringsområde i Rigspolitiet.

Tallene daekker over antallet af bilbrande, der efter en umiddelbar vurdering skønnes påsatte.

Rigspolitiets tal viser også, at antallet af bilbrande har det med at toppe i sensommeren. Det maerker man lige nu i Aarhus, hvor politiinspektør hos Østjyllands Politi, Michael Kjeldgaard, taler om en tendens, hvor politiet oplever flere bilbrande i den vestlige og nordvestlige del af Aarhus:

»Det tyder på, at der er tale om kriminelle handlinger. Altså brande, der er påsat. Men det for tidligt at drage endelige konklusioner.«

Tal fra politikredsen viser, at der fra den 1. juni til den 30. september 2019 har vaeret 59 bilbrande. I den tilsvarende periode sidste år var antallet 36.

På Fyn har der i årets første ni måneder vaeret 104 bilbrande mod 93 sidste år. Begge steder daekker tallene over alle bilbrande – altså ikke kun brande, hvor politiet skønner, at der har vaeret tale om en påsat brand. I København har det ikke vaeret muligt at få tilsvarende tal. Men den 1. oktober oplyste Københavns Politi, at der havde vaeret 10 bilbrande i København i løbet af døgn.

Flere årsager til bilbrande

Bilbrande har laenge vaeret et varmt politisk emne i Sverige. Isaer i august sidste år forud for det svenske Rigsdagsvalg, da den svenske statsminister Stefan Löfven (S) blandt andet udtalte, at »jeg bliver rigtig gal«, mens svensk politi opfordrede foraeldre i udsatte boligområder til at holde øje med de unge om aftenen. Der blev samtidig talt om koordinerede aktioner fra de unge.

I Danmark tilskyndede Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, statsminister Mette Frederiksen til at adressere de mange episoder med bilafbraendinger før Folketingets åbning i sidste uge.

I både Aarhus og København efterforskes de seneste bilbrande som kriminelle handlinger. Men begge steder er det for tidligt at drage endelige konklusioner:

»Vi efterforsker bilbrandene som enkeltstående brande, men vi forsøger også at se dem i en sammenhaeng. Ud over det stigende antal brande i Aarhus er vi opmaerksomme på, at der har vaeret brande i København, men vi har på nuvaerende tidspunkt ikke noget belaeg for at sige, at der en sammenhaeng,« siger Michael Kjeldgaard.

Leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Københavns Politi, vicepolitiinspektør Brian Belling, mener ikke, der er belaeg for at sige, at der er en sammenhaeng mellem bilbrande og beboerne i de socialt belastede områder.

Men hvorfor ser man flere bilbrande på Nørrebro og i Københavns NV og ikke på Vesterbro?

»Det kan jeg ikke sige. Dit bud er lige så godt som mit. Men de udsving, vi kan se i antallet af bilbrande, har vaeret i en sammenhaeng med urolighederne på Nørrebro. Og der har jo ikke vaeret uroligheder på Vesterbro eller i Valby.«

Få dage inden de 10 bilafbraendinger i København havde Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi ransaget 31 adresser i en koordineret politiaktion mod bandemiljøet. Brian Belling forklarer, at det er en blandt flere teorier.

»Ja, selvfølgelig er det det. Men vi arbejder ud fra mange hypoteser,« siger vicepolitiinspektøren, der svarer »nej« på spørgsmålet om, hvorvidt der en profil på tidligere anholdte.

Et af de steder, der har vaeret udfordret af bilbrande, er boligkvarteret Motalavej i Korsør, som også optraeder på ghettolisten. Formand for boligselskabet, BoligKorsør, Ebbe Jens Ahlgren (V), laegger ikke skjul på, at der har vaeret tale om unge maend. Han forklarer, at der bliver ført en nultolerancepolitik, der betyder, at hele familien bliver sat på gaden, hvis sønnen eksempelvis saetter ild til en bil.

Og det har hjulpet, fortaeller formanden:

»For fem-seks år siden havde vi en frygtelig aften, hvor der blev afbraendt biler og containere. Politi og brandvaesen kunne naesten ikke komme ind. Da gik jeg ud og sagde til de unge mennesker: Lad nu vaere, for det her kan få konsekvenser for jeres familier.«

Socialt belastede områder

Boligformanden fortaeller, at reglerne gaelder alle, men de aktuelle sager, der har vaeret angående påsatte bilbrande, er med drenge eller unge maend over den kriminelle lavalder, med anden etnisk herkomst.

»Det handler om, at man som foraeldre har et ansvar for sine børn og handlinger. Man ser somme tider, at drengene bliver ude sent om aftenen, selv om de skal i skole naeste dag, mens pigerne hjaelper til derhjemme,« siger Ebbe Jens Ahlgren.

Ser man på tidligere sager, peger Michael Kjeldgaard på flere årsager som personlige uvenskaber, unge mennesker, der laver haervaerk, og assurancesvig – altså forsikringssvindel. Han taler også om mønstre:

»Vi har konstateret et mønster, hvor vi ser bilbrande i bestemte geografiske områder i tidsrum, hvor der typisk ikke er ret mange mennesker på gaden, og så er der også det, at der kan vaere flere årsager til brandene,« siger Michael Kjeldgaard og uddyber, at brandene forekommer i socialt belastede områder.

Leder af Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, politiinspektør Mikael Wern, skriver i et svar, at politiet ser alvorligt på udviklingen:

»I vaerste fald kan bilbrande, hvis branden spreder sig til huse eller bygninger, føre til saerdeles alvorlige situationer med fare for mennesker. Derfor ser vi med alvor på bilbrande. Hvad årsagen er til de enkelte bilbrande, er vanskeligt at sige noget entydigt om, men det kan vaere alt fra kedsomhed til forsikringssvindel.«

For fem-seks år siden havde vi en frygtelig aften, hvor der blev afbraendt biler og containere. Ebbe Jens Ahlgren (V), formand for boligselskabet, BoligKorsør