Trumps tilbagetraekning i Syrien kan udløse krig og kaos
En uventet USA-tilbagetraekning i Syrien kan føre til krig mellem Tyrkiet og kurderne og saette tusinder af Islamisk Stats støtter på fri fod.
USA begyndte mandag at traekke sine soldater ud af Syriens graenseområde til Tyrkiet, efter at praesident Donald Trump havde foretaget en opsigtsvaekkende håndbremsevending i amerikansk politik i området.
Beslutningen ligner en gave til Recep Tayyip Erdogan, Tyrkiets praesident, idet den i praksis giver Ankara grønt lys til en militaer invasion i det nordøstlige Syrien.
Udviklingen skaber ikke kun bekymring i hovedstaederne i den krigshaergede region – den udløste også et højrøstet udenrigspolitisk skaenderi i Washington og spredte frygt blandt beslutningstagere i Europa.
For tilbagetraekningen kan betyde, at bevogtningen af titusindvis af IS-krigere og deres familiemedlemmer overlades til tyrkerne, og dermed øges risikoen for, at en del af disse kommer på fri fod.
»Jeg er alvorligt bekymret over udsigten til en mulig tyrkisk offensiv i det nordøstlige Syrien, som kan få alvorlige konsekvenser for civilbefolkningen og svaekke indsatsen i kampen mod ISIL (IS, red.),« lød det i en udtalelse fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
Men i en byge af tweets mandag forsvarede Trump beslutningen, aftalt med Erdogan under en telefonsamtale søndag.
»Det er på tide for os at komme ud af disse latterlige, endeløse krige,« skrev Trump og understregede, at han ikke mener, at USA skylder sine allierede i bl.a. Europa saerlige hensyn i denne sag.
»Tyrkiet, Europa, Syrien, Iran, Irak, Rusland og kurderne må selv finde ud af tingene,« skrev praesidenten.
Holdningen flugter med hansoverordnede internationale filosofi, men er i realiteten et markant skifte i USA’s hidtidige politik og bryder med råd givet af hans egne generaler og diplomater.
»Pentagon var fuldkommen overrumplet over ordren fra Det Hvide Hus,« skrev Lucas Tomlinson, der daekker det amerikanske forsvarsministerium for tv-stationen Fox News.
I Kongressen blev beslutningen mandag kritiseret skarpt, og der lød trusler om, at både republikanere og demokrater vil bakke op om en suspension af Tyrkiet fra Nato, hvis landet angriber kurderne.
Vi »vil opfordre til, at de suspenderes fra Nato, hvis de angriber kurdiske styrker, som hjalp USA med at tilintetgøre IS’ kalifat,« tweetede den indflydelsesrige republikanske senator Lindsey Graham.
Allierede i skudlinjen
Med udmeldingen har Washington givet Tyrkiet mulighed for at angribe de kurdiske styrker i det nordøstlige Syrien, som i flere år har vaeret USA’s naermeste allierede i krigen imod Islamisk Stat.
Tyrkiets praesident, Erdogan, meddelte allerede lørdag, at han er klar til at indlede en militaeroperation i Syrien øst for Eufratfloden »til lands og i luften« for at »skabe fred« og udrense området for »terrorister«.
Målet med operationen, som Erdogan har døbt ”Operation Fontaener af Fred”, er at fordrive de kurdiske YPGmilitser fra en 30 km bred og 480 km lang såkaldt sikkerhedszone langs graensen til Tyrkiet. TYRKIET 100 km IRAK
Ankara anser YPG for at vaere en terrororganisation og har laenge forsøgt at få amerikanerne til at stoppe støtten til YPG. Men YPG-krigerne udgør 90 pct. af SDFstyrkerne, som med støtte fra den USA-ledede koalition mod Islamisk Stat udgjorde fronten i sejren over IS’ såkaldte kalifat.
IS vender tilbage
I en meddelelse mandag advarede SDF om, at en tyrkisk invasion kan få Islamisk Stat til at vende massivt tilbage.
»Den vil få en stor og negativ indflydelse på vores krig imod IS og vil ødelaegge den stabilitet, som er opnået i de seneste år,« hedder det i meddelelsen.
IS står bag et stigende antal angreb i både Syrien og Irak, den er i fuld gang med at genopbygge sit finansielle netvaerk, og den rekrutterer stadig en lind strøm af nye støtter og krigere.
Tyrkiet er ofte blevet anklaget for i praksis at støtte Islamisk Stat ved at lade IS-krigere slippe uhindret ind i Syrien. Alligevel vil Det Hvide Hus nu overdrage bevogtningen af IS-fangerne til de tyrkiske styrker.
De gaelder bl.a. al-Hol-lejren, hvor knap 70.000 hustruer, enker og børn til IS-krigere sidder fanget, og som har udviklet sig til en heksekedel af radikalisering.
I dag er det SDF-styrkerne, der bevogter al-Hol-lejren og de omkringliggende faengsler, hvor omkring 12.000 mandlige IS-krigere holdes indespaerret. Mindst 4.000 af dem er udlaendinge, mange fra Europa, og praesident Trump har laenge presset europaeiske regeringer for at tage ansvar for deres statsborgere og hente dem hjem til retsforfølgelse.
»Men de afviste at tage dem,« hedder det i erklaeringen fra Det Hvide Hus, som slår fast, at USA ikke har i sinde at tage vare på fangerne »i mange år og med store omkostninger for de amerikanske skatteydere.«
Det fik USA’s tidligere saerlige udsending i den internationale koalition imod IS, Brett McGurk, til mandag at skrive i et tweet, at erklaeringen demonstrerer »en total mangel på forståelse for alt, hvad der foregår på jorden« i Syrien, hvor USA ikke bevogter en eneste IS-fange. »De bliver bevogtet af SDF.«
I august indgik USA og Tyrkiet et kompromis om at etablere en ca. 10 km bred ”sikkerhedszone” i det nordlige Syrien med det formål at holde de kurdiske styrker på afstand af graensen til Tyrkiet og forhindre en tyrkisk invasion.
Men aftalen var ifølge Erdogan utilstraekkelig, og de seneste uger har han flere gange truet med, at en invasion var lige op over.
Med mandagens udmelding fra Det Hvide Hus har han tilsyneladende fået grønt lys til at rykke endnu laengere ind end de 30 km, som han oprindeligt ønskede sig.
Og frygten er stor for, at han nu vil uddrive civile kurdere fra området, lige som han gjorde i Afrin og Manbij vest for Eufratfloden i 2018.
Erdogan har annonceret, at han vil bruge ”sikkerhedszonen” til at repatriere op til 2 mio. syriske flygtninge fra de syriske flygtningelejre. Det vil imidlertid kun kunne lade sig gøre i form af massedeportationer, påpeger Mellemøsteksperten Elizabeth Tsurkov.
Pentagon har tidligere advaret om, at hvis USA lader sine kurdiske allierede i stikken, vil det åbne en ny front i den otte år lange syriske krig og skubbe kurderne i armene på Bashar al-Assads regime i Damaskus. I Assad har YPGmilitserne en forbundsfaelle mod deres faelles fjende, Tyrkiet.
SDF-styrkernes talsmand, Mustafa Bali, sagde mandag, at amerikanernes tilbagetraekning vil »gøre området til en krigszone«, og advarede om, at SDF-styrkerne »vil forsvare det nordøstlige Syrien for enhver pris.«