Jyllands-Posten

Børnebørn ryger ud af Sveriges kongehus

Den svenske konge Carl Gustaf har meddelt, at fem af hans børnebørn ikke laengere er en del af kongehuset.

-

Den svenske kong Carl Gustaf har besluttet, at prinsesse Madeleines og prins Carl Philips børn ikke laengere er en del af kongehuset.

Børnene vil fortsat vaere en del af den kongelige familie. Men de vil ikke have officielle pligter. De kommer dermed ikke til at repraesent­ere kongehuset fremover, meddeler det svenske kongehus i en pressemedd­elelse.

Beslutning­en omfatter dels Madeleines tre børn. Det er prinsesse Leonore på fem år, prins Nicolas på fire år og prinsesse Adrienne, der er et år. Dels rammer det prins Carl Philips to børn. Det er prins Alexander på tre år og prins Gabriel på to år.

Ifølge kongehuset er formålet med aendringen at afklare, hvilke personer inden for den kongelige familie man kan forvente at se til officielle opgaver.

Roger Lundgren, der er chefredakt­ør på magasinet Kungliga Magasinet, er ikke overrasket over beslutning­en. Og den får i praksis ikke den store betydning.

»De får et friere liv, men de vil bevare nogle privilegie­r og stadig høre til den kongelige familie. Det er nøjagtig det samme som for prinsesse Christina (Carl Gustafs søster, red.),« siger han til nyhedsbure­auet TT.

Børnene har ikke laengere titel af kongelige højheder, men beholder ellers deres titler.

Den øverste gren i kongehuset er nu kong Carl Gustaf og dronning Silvia sammen med kronprinse­sse Victoria og hendes mand, prins Daniel.

Prins Carl Philip, hans kone, prinsesse Sofia, og prinsesse Madeleine vil fortsaette deres arbejde i de organisati­oner og virksomhed­er, som de er engageret i. Derudover kan de få officielle opgaver i den udstraekni­ng, kong Carl Gustaf beslutter det.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark