Danmark er imod omfordeling af migranter: Det traekker bare flere til
Det er skruen uden ende, når en gruppe EU-lande vil omfordele migranter mellem sig, for det vil bare tiltraekke flere, siger minister Mattias Tesfaye. Ungarn er også imod.
Den danske regering går hårdt op imod en ny aftale om fordeling af migranter, som Tyskland, Frankrig, Italien og Malta tirsdag vil praesentere på et møde for EU’s integrationsministre.
De fire lande vil omfordele de migranter, der reddes på Middelhavet på vej til Europa, for at lette byrden på isaer Italien og Malta, hvor skibene går i havn. På tirsdagens møde vil de opfordre andre EU-lande til at tage del i omfordelingen.
Men det bliver uden Danmark, siger udlaendingeminister Mattias Tesfaye.
»Det der er skruen uden ende. For lige så snart vi har omfordelt et skib, så har vi bare skabt et incitament til, at menneskesmuglerne kan saette et nyt skib i gang. Og så kan vi omfordele dem. Det slutter aldrig,« siger han.
De fire landes idé er at omfordele alle asylansøgere, der landsaettes, og altså ikke kun de migranter, der er berettigede til asyl. Asylansøgerne skal fordeles til de lande, der vil vaere med i ordningen, hvor deres ansøgninger skal behandles, og eventuel beskyttelse skal tildeles.»Det er ikke engang flygtninge, vi taler om. Mange af dem vil vaere migranter, som vi bagefter har enorme problemer med at sende hjem,« siger Mattias Tesfaye.
Hvorfor skal vi ikke hjaelpe Italien og Malta med at løse problemet?
»Vores fokus er ikke at hjaelpe de lande. Vores fokus er at hjaelpe flygtningene. Det gør man ved at skrue op for den humanitaere bistand i flygtningelejrene, som vi gør i finansloven, og ved at genbosaette fra FN’s lejre, som vi også gør,« siger Mattias Tesfaye.
Han kalder omfordeling »den forkerte flygtningepolitik, der baserer sig på, at man har siddet i en gummibåd hen over Middelhavet. Vi skal have omlagt flygtningepolitikken, så folk ikke kommer hertil som spontane asylansøgere, men kommer hertil som kvoteflygtninge.«
Slipper aldrig af med problem
På tirsdagens møde i Luxembourg vil han argumentere imod omfordelingen og tale for en politik, hvor migranter søger asyl i modtagecentre uden for EU, og hvor Europa kun tager imod flygtninge med reelt beskyttelsesbehov fra disse lejre.
Den model står på flere EU-landes ønskeliste og er allerede en del af EU’s langsigtede strategi. Udfordringen er imidlertid at finde samarbejdspartnere uden for EU, og idéen er efter flere års forsøg fortsat ikke taet på realisering.
Imens fortsaetter illegale migranter med at søge Europa ad søvejen. Mange forliser undervejs og må redes af ngo’er eller militaerfartøjer, hvorefter de landsaettes isaer i Italien og Malta.
Kan du forstå, hvis de lande bliver frustrerede over, at I taler om en langsigtet løsning, mens de står med problemet her og nu?
»Ja. Men de kommer aldrig til at slippe af med det problem, hvis vi ikke får omlagt flygtningepolitikken. Tvaertimod vil de bare få endnu større problemer, hvis vi begynder at omfordele. Det er alt for kortsigtet, og det, der er fremlagt her, er der på ingen måde perspektiv i. Vi bruger uanede ressourcer på at hjaelpe nogle, der ikke har brug for beskyttelse, mens der mangler ressourcer til FN’s flygtningelejre,« siger Mattias Tesfaye.
Frivillig aftale
Aftalen om omfordeling af migranter reddet på søen blev praesenteret af ministre fra de fire lande samt EU-formandslandet Finland på Malta for to uger siden. På forhånd florerede presseomtale af, at Frankrig og Tyskland skulle have givet tilsagn om hver at tage 25 pct. af migranterne. Italien skulle tage 10 pct., og resten skulle EU’s øvrige lande fordele.
Ifølge EU-kilder indeholder aftalen dog ingen fordelingsnøgle. Blandt andet fordi den ikke kan sammensaettes, før det endelige antal deltagerlande kendes. En EU-embedsmand understreger, at der ikke er tale om en egentlig EU-aftale, men om en frivillig aftale blandt en gruppe medlemslande. På forhånd skulle op mod 10 lande have udtrykt interesse for at deltage.
Aftalen er taenkt som midlertidig, foreløbig af seks måneders varighed.
Den tidligere italienske indenrigsminister, Matteo Salvini, valgte sidste år at begynde at lukke landets havne for migrantskibe fra ngo’er, der redder og bistår migranter på deres vej mod Europa. Den nye italienske regering har åbnet havnene igen, men også fastholdt kravet om hjaelp fra resten af EU.
Ungarn advarer
EU har tidligere forsøgt sig med omfordeling og migrantkvoter, endda obligatoriske, hvilket medførte stor intern splittelse og protester fra de lande, der er imod omfordeling.
Og selv om der nu er lagt op til en frivillig aftale, får konceptet stadig hård kritik fra andre modstanderne end Danmark.
Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, har kritiseret idéen og erklaeret, at åbne italienske havne og migrantkvoter »er imod Europas sikkerhedsinteresser og kun gavner menneskesmuglerne.«
Regeringens talsmand, Zoltan Kovacs, tilføjede i en blog umiddelbart efter:
»Hvad de ikke forstår er, at enhver form for kvotesystem vil opmuntre nye masser af mennesker til at drage ud på en farlig rejse mod Europa. Men selvfølgelig er den liberale venstrefløj ikke generet af den slags bekymringer. Med hver immigrant importerer de en fremtidig vaelger, der vil hjaelpe dem med at underminere de partier, der forsvarer Europas nuvaerende kristne karakter.«
Også Mattias Tesfaye advarer om konsekvenser for Danmark i form af vandrende migranter, selv om Danmark ikke bliver del af en omfordeling.
»Vores skaebner er forbundne i Europa. Der er ingen tvivl om, at Danmark bliver påvirket af, hvordan flygtningepolitikken er og har vaeret i Tyskland og Sverige. Så selv om Danmark ikke bliver en del af sådan en aftale, vil konsekvenserne også kunne maerkes i Danmark i fremtiden,« siger han.
Det er alt for kortsigtet, og det, der er fremlagt her, er der på ingen måde perspektiv i. Mattias Tesfaye, udlaendinge- og integrationsminister