IS-fangerne
En amerikansk udenrigsminister talte engang om »et problem fra helvede«. Det var i 1990’erne, problemet var borgerkrigen i Jugoslavien, og ministeren, Warren Christopher, anede ikke sit levende råd.
En lignende indstilling synes for tiden at praege vestlige regeringer. For oven i de krige og konflikter i Mellemøsten, som man sørgeligt nok naesten har vaennet sig til, er der kommet endnu et problem fra helvede. Det kan potentielt ramme vesteuropaeiske lande hårdere, end hvad der i sin tid foregik på Balkan. Kampene i Jugoslavien var en tragedie, men blev inddaemmet, så de stort set kun fandt sted inden for landets område. Der var flygtningestrømme, men ikke større, end at de kunne håndteres.
Denne avis har de seneste dage berettet om det nordlige Syrien, hvor mistaenkte krigere fra terrororganisationen Islamisk Stat (IS) og deres pårørende sidder fast. De formodede krigere er faengslet under det, en britisk reporter har kaldt kz-lignende forhold; mindst en tredjedel er udenlandske statsborgere – briter, franskmaend, tyskere og amerikanere, bl.a., og måske også nogle danskere . De er så taet stuvet sammen, at de må ligge på siden i deres orange dragter. De har ingen juridisk bistand, der har ikke vaeret noget, der ligner en rimelig rettergang, og at de nogensinde får en halvvejs normal tilvaerelse, virker usandsynligt.
I området er der også al-Hol lejren, der huser 20.000 kvinder og 50.000 børn; de stammer fra IS’ såkaldte kalifat og blev drevet på flugt tidligere i år. De fleste kvinder må formodes at have vaeret radikaliserede i forvejen, nu er de, bl.a. på grund af gruppepres og udsigtsløshed, blevet endnu mere fanatiske. Deres børn er hjernevaskede, så de ser alle vesterlaendinge som fjender. Selv vaccinationshold bliver mødt med sten. De voksne kvinder mishandler og draeber medsøstre, som ikke vil gå med slør eller hjaelper lejrledelsen med praktiske gøremål, f.eks. fordeling af fødevarer. Vesterlaendinge er vantro, og de er kun gode, hvis de er døde, lyder kort fortalt indstillingen hos de toneangivende i al-Hol.
Der er med andre ord tale om nogle af de skrappeste IS-tilhaengere, man kan forestille sig, og selv hvis de faengslede maend pludselig skulle haevde, at de var tilhaengere af Mahatma Gandhi, den indiske pacifist, har mange af dem formodentlig grufulde ugerninger på samvittigheden. Det er farlige folk, om end naeppe plaget af høje intelligenskvotienter, for ingen ved deres fulde fem ville vel gøre det, de beskyldes for.
Den aktuelle udfordring fra helvede er, at kurderne, som administrerer de naevnte faengsler og lejre, gerne vil nedbringe antallet af indsatte. Konkret ønsker de, at vestlige lande tager deres egne borgere tilbage.
Flere vestlige nationer, bl.a. Storbritannien, har sagt, at man vil gøre alt for, at det ikke sker. Heller ikke Danmark viser større entusiasme. Hvilket såmaend er forståeligt.
Alligevel bør Vesten, herunder Danmark, tage sine statsborgere tilbage. For det første måles et retssamfund bl.a. ud fra, hvordan det behandler de mest frastødende elementer. Og for det andet: Hvordan skal vi kraeve, at f.eks. nordafrikanske lande modtager afviste asylsøgere eller kriminelle, hvis vi ikke vil have vore egne? Praesident Trumps ugennemtaenkte beslutning om at traekke tropper ud af de kurdiske områder og overlade feltet til Tyrkiet kan betyde, at IS-fanger saettes fri, og det er det sidste, vi har brug for. Få de folk hjem, selv om de er frastødende og potentielt farlige.