Vi voksne kan også vaere bange, men det skal vi holde op med
Nikolaj Bøgh rådmand (K), Frederiksberg
Da jeg var barn, var vi – med god grund – meget bange for, at verden skulle gå under i atomkrigsragnarok. Jeg husker i det hele taget 1970’erne og 1980’erne som meget praeget af frygt. Det var i “Vi voksne kan også vaere bange”perioden, og mange af tidens voksne var gennemgående bange og apatiske, når det kom til de helt store spørgsmål om, hvor verden var på vej hen. Vi var som børn meget overladt til vores egen frygt for, hvordan det hele skulle gå, og frygt fyldte meget under den kolde krig. Og frygten for atomkrig var langtfra det eneste, der fyldte meget. Måske ville hullet i ozonlaget vokse og til sidst ødelaegge betingelserne for liv på Jorden. Og aids ville kunne eskalere til en epidemi, der ville udrydde store dele af Jordens befolkning.
Heldigvis var der også voksne, der påtog sig ansvaret for at løse problemerne. Gennem målrettet og frygtløst politisk lederskab blev Den Kolde Krig bragt til ophør. Politikere, forskere og virksomheder fik i faellesskab skabt forudsaetningerne for og indgået aftaler om at fjerne de CFC-gasser, der ødelagde ozonlaget, og der blev udviklet effektiv medicin, der gjorde det muligt at behandle hiv og forebygge aids. Store problemer, som vi frygtede kunne ødelaegge vores verden og fremtid, er i dag reduceret til håndterbare størrelser. Fordi voksne tog ansvaret på sig og fandt løsninger.
Vore dages børn frygter – med god grund – klimaets tilstand. Også i dag er der mange voksne, der haendervridende viser deres afmagt og dybest set overlader børnene til deres egen frygt. De glaeder sig over skoleelever, der strejker, fordi de er bange for, at verden skal gå under på grund af klimaproblemer, og de er vilde med Greta Thunberg, som i vrede og desperation anklager de voksne – eller “politikerne” – for ikke at gøre noget som helst. Ja, i virkeligheden for at lyve for børnene og sige et og gøre noget ganske andet.
Men børn skal ikke baere verdens byrder på deres skuldre, og de skal ikke graede sig i søvn af frygt for, at verden skal gå under. Verden går ikke under, og der er voksne, der godt kan tage de beslutninger, der løser klimaproblemerne. Gradvist, og i et langt, sejt traek, som der ikke er nogen snuptagsløsninger på, men hvor Danmark f.eks allerede har taget vigtige beslutninger om en omfattende grøn omstilling af vores energiproduktion, og hvor et meget bredt flertal nu er enige om et saette et reduktionsmål på 70 pct. af Danmarks CO2-udledning i 2030. Det skal de voksne fortaelle børnene i stedet for i realiteten at laegge ansvaret fra sig og bare juble over frygtsomme børn, der føler sig svigtet af handlingslammede og løgnagtige voksne.
Lad os minde vores børn om, at verden før har løst store problemer gennem politisk lederskab, forskning og økonomisk fremgang. Det bliver ikke let, og der bliver tunge og dyre beslutninger at traeffe. Men det skal nok ende godt, også denne gang.
Klimapolitik skal tages alvorligt, og den skal drives af voksne mennesker med evne og vilje til at traeffe langsigtede beslutninger, der aendrer effektivt på vores energiforsyning, vores transportløsninger etc. Ikke af børn, der graeder i afmagt og føler sig ladt i stikken.
Lad os minde vores børn om, at verden før har løst store problemer gennem politisk lederskab, forskning og økonomisk fremgang.